AF KASPER WINTHER.

Brugen af husdyr i skovbruget, er en naturplejeform, som vinder mere og mere indpas i de danske skove. Ikke mindst på grund af det stigende behov for at genoptage gamle driftsformer, samt ønsket om at undgå sprøjtemidler i skoven. Desuden, er der en økonomisk gevinst, i form af kød fra kødracerne, samt evt. uld fra fårene. Jeg vil nu gennemgå de forskellige racer som egner sig til naturpleje, samt hvilke naturtyper de er velegnede til.

HISTORIEN:

I gamle dage, var husdyrene faktisk et problem i skovene. Dengang var der "allemandsret", det vil sige alle hentede brænde, tømmer m.m, samt lod deres husdyr græsse i skovbunden. Det førte til, at de danske skove på et tidspunkt var ved at springe i hede.  Folk huggede brænde, og dyrene åd al selvforyngelsen. Som konsekvens "indførte" kongen e4n erfaren skovmand fra Tyskland: Von Lange hed han, og han fik rettet op på de skrantende skove, og fik husdyrene ud af skovene. Nu 300 år senere, er det igen blevet "in" at bruge dyr i skoven.

KVÆG:

Kvæg æder fortrinsvis græs og urter, og i mindre omfang vedplanter. Kvægets græsningsmønster gør det velegnet til de fleste plejeopgaver, idet vekslen mellem høj og lav vegetation giver fordelagtige vilkår for mange dyr og planter. Generelt må det i naturpleje sammenhæng, anbefales at bruge kødkvægracer, da de kræver mindre tilsyn, og stiller færre krav til fødekvaliteten.

FÅR:

Får er mere sorterende i fødevalget. På grund af deres spaltede overlæbe, kan de græsse jordoverfladen en del tættere end kvæg. De kan også æde brombær, slåen og andre stikkende vækster. De har en stor kratrydningseffekt, og de kan være hårde ved selv større træer, ved at gnave barken af dem.

GEDER:

Geder er som regel mere selvstændige end får. De har horn, og forstår at bruge dem imod rovdyr og i sociale stridigheder. De har en meget stor kratrydningseffekt, og de kan spise stort set alt. De er ikke særligt udbredte herhjemme, men har været brugt bla. På Bornholm i landskabsplejen. De kan ødelægge endog store træer ved at gnave barken af dem, og er derfor ikke anvendelige hvor der ønskes høje træer.

HESTE:

Heste har som de eneste tænder i både over og undermunden. Det giver et præcist bid der sammen med den bevægelige overlæbe, gør dyrene i stand til at græsse meget tæt til jorden. Heste bevæger sig meget, og det betyder sammen med det høje klovtryk, et højt slid på græsningsarealet.

KONKLUSION:

Der er ingen tvivl om at vi i de kommende år vil få mere at se til husdyr som landskabsplejere. Ja allerede nu, kan det være svært at få fat i dyr hos de folk som lejer f.eks. får ud til plejeopgaver. Dels fordi hele skovbruget går fra at være en "fabrik" der skal producere, til at være en publikumsfacillitet, der skal se godt ud, og tilgodese f.eks. de driftsformer man brugte i gamle dage. Og dels af nød, da det bliver mindre og mindre acceptabelt at benytte sprøjtemidler. Der kan får være et godt alternativ ved f.eks. renholdelse af  juletræskulturer, som ellers ville kræve meget tid til kratrydning. Der er selvfølgelig også komplikationer. Det er jo ikke omkostningsfrit. Den største udgift er til hegning, derudover, skal der være en mand der holder dagligt opsyn med dyrene. Og dyrene koster jo også noget i sig selv, hvad enten det er leje eller køb. Men f.eks. til reetablering af vådområder, som er meget populært, er det vigtigt at holde græs og ukrudt nede, for at fuglene skal få glæde af det.