KULTURSKOVE I DANMARK

Kulturskove i Danmark er skove, der har forskellige driftsformer, som plukhugstskov, græsningsskov, stævningsskov og urørt skov, sidst nævnte høre også med, idet driftsformen er, at intet bliver rørt. Naturskov er omhandlet et andet sted.

GRÆSNINGSSKOV

Den er præget af mange lysninger og frodig bundvegetation, som til tider kan blive til en eng- og overdrevsvegetation. Den var i tidligere tider meget udbredt og af stor økonomisk betydning. Græsning prægede i høj grad skovens udseende og var en væsentlig årsag til skovens ødelæggelse i tidligere tider og med få undtagelser blev den forbudt.

I denne græsningsskov er det oftest egen og bøgen, men stadigvæk afhængig af jordbunden. Man ser også lyskrævende træer og buske, som tjørn, vild æble, ene, slåen og roser, idet de har anordninger der modstår dyrenes bid. Bundvegetationen er oftest en blanding af skovens og engens plantearter. Svampe- og dyrelivet er også rigt og specielt, da samspillet mellem de græssende dyr og resten af økosystemet, medføre en stor variation og mange nicher. Der er ikke levnet mange chancer for træforyngelse, men de gamle døde træer giver dog mulighed for insekter, svampe og fugle.

STÆVNINGSSKOV

Stævning er endnu en gammel driftsform, som tidligere har været af stor betydning, for landbefolkningen, som har skaffet sig træ til brænde og redskaber samt gærdsel til hegn og gærder. Ved denne drift udnyttes en række træarters evne til at skyde fra stødet. Rødel, lind, pil, hassel, ask og avnbøg har den evne. Det er oftes gamle træer, men p.g.a. nedskæringerne, der sker med 10-40 års mellemrum, bliver de enkelte stammer ikke ret store.

Efter en stævning udvikles et frodigt græs- og urtevgetation, med et rigt insekt- og dyreliv. Stævningsskovens miljø er desuden også godt for mange plantearter. Driftsformen er god til mindre egendomme, da brændemarkedet har vundet indpas igen og desuden giver den en god variation i skoven.

PLUKHUGSTSKOV

I sin opridelige form gik det ud på at fælde det træ man havde brug for og derefter lod skoven stå for genvæksten. I naturskovsstrategien er der desuden fastlagt nogle principper, for en plukhugstdrift, som skal sikre og gavne biodiversiteten. Ved plukhukstdrift sikres, at arealet hele tiden er skovdækket, og at der hele tiden er træer af forskellige aldre og art tilstede, samt mange af de ældre træer skal have lov til at dø af alderdom. Derved sikres bestand- og skovkontinuiteten. Biologisk vil plukhukstskoven være vigtig, da man her sørger for at mange faser af skovudviklingen, hele tiden er tilstede.

Nogle af træerne står til de falder af ælde og p.g.a. plukhugsten, skbes lysninger i skoven. Man kan altså med denne driftsform, efterligne det naturlige mønster, man ser i den urskovsagtige skov. Plukhugstskoven har en stor stabilitet og er god for alle de dyr og planter, der er knyttet til gammel skov.