Årstidens arrangementer og aktiviteter i skoven året rundt
Af Christian Saaby og Ola Carlsson. September 1999.Skrevet som en del af A-klassens projekt:"Fritid i skoven".
Indhold:
IndledningVinter
Forår
Sommer
Efterår
Efterord
Indledning:
Forskningen peger i forskellige retninger, men der er ingen tvivl om, at oplevelsen af de grønne områder påvirker kroppen. Helt konkret kan man måle sig frem til en påvirkning af f.eks. Blodtrykket og evnen til at styre musklerne (motorikken). Flere undersøgelser tyder på, at ophold i skov og grønne områder øger modstandsdygtigheden mod sygdomme. Desuden kan udeophold bl.a. være med til at modvirke knogleskørhed, justere menneskets biologiske ur og forbedre søvnkvaliteten. Ophold i grønne områder kan også virke afstressende, hvad angår puls, blodtryk og muskelspændinger.
Det handler om følelser
De grønne områders påvirkning af det, der foregår i vores hoveder, er mere indirekte og abstrakt end påvirkningen af kroppen. Derfor er den også sværere at underbygge og beskrive. Her handler det om følelser.
Forskningen viser, at de grønne områder bl.a. har betydning for vores humør og følelsen af overskud og selvsikkerhed. Desuden spiller de en vigtig rolle for vores identitet og menneskelige udvikling.
Skoven og de grønne områder har på mange måder en vigtig plads i folks bevidsthed. Det er f.eks. Her man søger hen, når man har brug for at tænke sig om og et tilflugtssted, når man er stresset eller i dårligt humør. Samtidig spiller skoven en rolle for livskvaliteten i al almindelighed.
Udover den enkle, men stærke opfordring; Tag ud i skoven!!! , vil vi her prøve at beskrive nogle af de utallige muligheder af aktiviteter vi kan udføre i skoven og på dens enge. En ting er det med "bare" at opholde sig i skoven, en anden er at beramme forskellige aktiviteter, og derved måske kunne tiltrække opmærksomheden fra de som endnu ikke har fået "den grønne gren i hovedet".
Vi vil forsøge at inddele de forskellige aktiviteter under de 4 årstider.
Vinter:
Nå temperaturen falder, falder antallet af gæster i skoven selvom den bliver meget mere stille og rolig end den plejer at være der er dog stadig mange spændene oplevelser tilbage f.eks. er det nemmere at se de større dyr så som hjorte og ræve.
Selv om det er små koldt bevæger kondi- og orienteringsløbere sig stadig ud i skoven for at holde sig ved lige.
Om vinteren sker der jo også andre ting som ikke har noget med fritid at gøre, skoven er jo også en virksomhed som skal løbe rundt og store mængder af træ bliver fældet om vinteren som man også kan se på.
Mange folk vælger også selv at tage ud i skoven og samle effekter til julepynt som de bruger til juledekorationen.
Forår:
Solen begynder at bryde igennem, varmen kommer og der er løvspring. Folk fra byerne strømmer ud i skoven for at hilse foråret velkommen.
Skovbunden fyldes af Anemoner som er en af de sikrer forårs tegn for skoven og en af de flotteste.
Man ser folk med fiskestænger ved skovsøerne, børnehavebørn der boltrer sig på denne kæmpe naturlegeplads.
Fugletårnene bliver fyldt med fugleintereserede som kigger på de trækkende fugle som er på vej mod nord.
Sommer:
I sommerhalvåret fortsætter aktiviteterne såsom, fiskeri, badning, orienteringsløb, familie-piknic, vandre- og cykelture, observation af de nye generationer i dyrelivet o.s.v. – alt det som beriger vores tilværelse, og som kan være svært at finde/udføre i storbyen.
Ikke mindst for de nyere generationer af menneskebørn, er denne eventyrskov et uudtømmeligt element af nyopdagelser.
Udover de oplagte udfoldelser, afholder skovens egne folk også en del arrangementer, såsom "Skovens dag", rejsegilder på blokhuse, guidede ture, historiske mindedage o.s.v.
Der er i visse skove også anrettet primitive overnatningsmuligheder, hvor der som regel er mulighed for at tænde bål.
På de større skovenge, er flere og flere skovparter begyndt at have dyrehold, med rolige dyr der giver liv i landskabet og er til glæde for skovens besøgende.
For samlere og plukkere er sommertid bærtid.
Efterår:
Løvet gulner og rødmer og skoven bliver et syn for aser. Svampefolket støvsuger skovbunden for de spiselige arter.
Det klovbærende vildt går ind i deres reproduktionsperiode, de søler sig, kæmper med klov og gevir for deres fortrinsret og revir.
Vores bevingede sommergæster flokkes og vender næbet mod deres vinterresidens, til stor fornøjelse for de ,som er på deres poster med kikkert.
For andre fugleintereserede, går jagten ind på en del arter.
Efterord: Vi understreger at dette udpluk af aktivitetsmuligheder i skoven, kun er en brøkdel af mulighederne. Men vi understreger nødvendigheden i, at folk og specielt deres børn, bør udnytte og bruge "eventyrskoven" i videre omfang og derved forøge livskvaliteten!
Uanset årstid, er der altid eventyr i skoven!
Kvalitetsvurdering af opgaven tors. 04.11.99.
Jeg har skrevet hvem der har lavet opgaven og i hvilken sammenhæng.
Der er blevet tilføjet indholdsfortegnelse. Jeg mener at det vi har kaldt indledning, udgør det for forord.
Svar på 7. : Jeg mener at den er brugervenlig, idet den er let tilgængelig i sproget, samtidig med (på trods af at der ikke svælges i genialiteter) at teksten kan bruges som inspirationskilde til aktiviteter i skoven.
Svar på 8.: Ja, det mener jeg. Det har hjulpet med en indholdsfortegnelse. Den er ikke voldsom lang, og er opdelt i årstiderne.
Svar på 9.: Ja, layoutet er ensartet og teksten er bygget op over de 4 årstider.
Svar på 10.: Den information som er brugbar i opgaven, er mere en generel opfordring til folk om at bruge eventyrskoven og nogle få beskrivelser på konkrete aktiviteter.
Ola Carlsson.