TRUEDE DYR OG PLANTER I DANMARK

Udarbejdet af Lone Have - September 1999

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

 

INDLEDNING

"Truede dyr og planter" er en del af en større opgave, som er blevet til i samarbejde med mine medstuderende på Skovskolen i Nødebo.

Opgaven hedder "Fritid i skoven" og omhandler aktiviteter og ting, der kan opleves i skoven hele året rundt.

Jeg har skrevet om truede dyr og planter, fordi jeg synes, at det er spændende/uhyggeligt, at så mange dyr og planter lider under, at mennesket hele tiden be-/udnytter jorden, og derfor udrydder visse arter. Det er dog ikke en bevidst handling, som mennesket foretager, når de udrydder dyre- og plantearter, det er blot en konsekvens af deres brug af jorden.

 

DEFINITIONER FOR TRUEDE ARTER

Der findes ca. 30.000 dyre- og plantearter i Danmark på nuværende tidspunkt.

Ud af disse 30.000 arter er der ca. 2800 arter, som er akut truede, sårbare eller sjældne.

Arter som er akut truede defineres som: Arter med så stærk faldende antal eller små/få bestande, at de er i fare for at forsvinde fra Danmark i nær fremtid, hvis udviklingen fortsætter.

Arter som er sårbare defineres som: Arter med så faldende antal eller få bestande, at de er i fare for at blive akut truede i nær fremtid, hvis tendensen fortsætter.

Arter som er sjældne defineres som: Arter med så få eller små bestande, at de er særlig følsomme for ændringer i naturen.

I tiden fra 1850 til i dag er der forsvundet 343 arter i Danmark.

 

FORDELING AF DE TRUEDE ARTER

De arter, der betegnes som truede, fordeler sig over følgende grupper:

(Oplysning om, hvilke arter det drejer sig om, kan findes i Miljø- og Energiministeriets RØDLISTE)

Artsgruppe

Akut truet

Sårbar

Sjælden

I alt

Svampe

157

248

442

847

Laver

111

205

177

493

Karplanter

36

66

95

197

Døgnfluer

8

4

3

15

Slørvinger

2

3

3

8

Guldsmede

4

7

6

17

Bredtæger

2

7

6

15

Biller

233

328

259

820

Vårfluer

3

12

29

44

Natsommerfugle

12

45

71

128

Køllesværmere

1

3

0

4

Dagsommerfugle

8

18

1

27

Svirrefluer

10

21

53

84

Kvægmyg

2

2

3

7

Ferskvandsfisk

5

1

7

13

Padder

1

3

1

5

Fugle

15

14

31

60

Pattedyr

1

10

4

15

Sum

611

997

1191

2799

 

Ud af de ca. 30000 arter af dyr og planter, der findes i Danmark, er der altså ca. 9%, der er truede.

 

ÅRSAGER 

For at finde ud af hvilke faktorer der spiller ind på disse arters levevis, bør man først se på arternes levesteder. Størstedelen af de truede arter findes i skoven, hvilket skyldes, at der forekommer flere arter i skovene, og derfor er der større sandsynlighed for flere truede arter.

 

Bemærk, at summen af levesteder overstiger 100%, hvilket skyldes, at der er anført mere end ét levested pr. art.

 

At arterne er truede, skyldes mange faktorer. Nedenfor nævnes de centrale årsager til arternes problemer:

Af andre grunde kan nævnes: Jagt, fiskeri, sprøjtegifte, ændring af afgrøder, færdsel og samlervirksomhed.

Derudover vil der altid af naturlige årsager uddø og indvandre arter, fordi betingelserne ændrer sig. (f.eks. istiden)

De naturlige faktorer kan eller skal vi måske ikke kæmpe imod, men mennesket har indflydelse på mange af de faktorer, som truer dyr og planter, og konsekvenserne af vores indgriben i naturen bør vi være os bevidst.

Der er blevet gjort meget, og "Rødlisten" fra Miljø- og Energiministeriet viser også, at der er opmærksomhed omkring, hvilke vilkår vi giver naturen.

 

AFHJÆLPNING

Følgende er nævnt de tiltag, der bør gøres for at bedre vilkårene for dyr og planter i Danmark:

 

Både nationalt og internationalt er der opmærksomhed omkring de truede arter, og der er indgået aftaler landene imellem om at beskytte og forbedre vilkårene for de truede dyr og planter, bl.a. ved fredning, genudsætning og overvågning.

Man vil dog blive nødt til at acceptere, at visse arter vil uddø pga. ændringer i levevilkårene, og i forsøget på at redde visse arter, skal man også tage hensyn til økonomiske faktorer.

 

KONKLUSION

Menneskets forurening af luften og jorden er svær at forsvare men også svær at undgå, da vi alle ønsker visse goder så som elektricitet og varme samt at komme af med vores affald (hvilket medfører forurening). Visse dyr og planter ikke har den omstillingsevne, der skal til for at overleve vores indblanding, og dette medfører visse arters begrænsning eller udryddelse. Vi bør gøre alt for at undgå dette.

Det er betryggende at vide, at truede dyr og planter bliver overvåget og forsøgt reddet, i stedet for at mennesket fortsætter derudaf uden hensyntagen til andre end dem selv. Man kan så gå ind i en diskussion om, alle tiltag kan retfærdiggøres.

De dyr, som uddør/trues pga. naturlige faktorer, er det måske et spild af energi og ressourcer, at prøve på at redde, da vilkårene ikke er til, at de kan overleve. Som et eksempel herpå kan være, at rødgranen har svært ved at overleve i det stadigt varmere7mildere klima, som der er i Danmark. (Kilde: Professor ved Landbohøjskolen Jørgen Bo Larsen)

Vi skal alle sammen være her, både mennesker, dyr og planter, og det er vigtigt, at vi alle sammen føler et ansvar for, at der er plads til alle. Hvis vi fortsætter, uden hensyntagen til vores flora og fauna, vil det være en fattig planet, vi efterlader til vores børn.

LITTERATURHENVISNING

"Rødlisten" og "Gullisten" af Miljø- og Energiministeriet.