Bevoksningspleje.

Rensning udføres almindeligvis for at :

Nedsætte konkurrencen om vandet.

Modvirke frostskade.

Undgå dækning af planterne p.g.a. stærk udvikling af bundvegetation f.eks. af ørnebregne.

Hertil kommer forebyggelse af forskellige skader, typisk f.eks. museangreb i løvtræ kulturer.

Udtrykt helt generalt drejer det sig om at forrykke konkurrenceforholdet mellem træerne og ukrudtsvegetationen, naturligvis til fordel for træerne. Man skelner egentlig mellem passiv ,indirekte og aktiv konkurrence.

Med passiv konkurrence som er det vigtigste er konkurrencen om lys, vand og næringsstoffer. Konkurrencen om vandet er det vigtigste, men dens betydning afhænger dog meget af vegetationens art og styrke. Som en hovedregel gælder det, at græsser udtørrer jorden mere end urteagtige planter, formentlig fordi de udfylder jorden mere med finrødder end det i reglen er tilfældet med urterne.

Konkurrencen om lys er mindre betydende, men kan dog indtræffe ved højt ukrudt, f.eks. ørnebregne .Hvorvidt konkurrencen om næringsstoffer er af betydning, er tvivlsomt.

Med indirekte konkurrence sigtes til konkurrence, der ikke påføres af selve ukrudtet, men af omstændighederne, der skyldtes ukrudtets tilstedeværelse, f.eks. skadedyr(mus) eller frostskader.

Med aktiv konkurrence menes f.eks. indbyrdes piskning eller udskillelse af stoffer, der virker skadeligt på den ene af partnerne .

Frostskader kan mindskes ved jordbearbejdning. Det ligger i, at ubevokset jord om dagen modtager mere varme ved indstråling end jord med et ukrudtsdække, medens den om natten afgiver mere varme til de nedre luftlag. Desuden spiller det en rolle, at luftbevægelsen er større over ubevokset jord, hvorved der lettere sker en temperaturudjævning.

Til mekanisk fjernelse af ukrudtet bruges traktorredskaber såsom harve, spadeharve, tallerkenharve, greifharve, rotovator eller fræser som mest bruges i større reelle menneskeskabte nykulturer. Af håndredskaberne har vi leen, kratrydderen , kulturklipperen m.v. som hovedsagelig bruges til udtynding i nykulturer plus fjernelse af evt. hindbær, brombær, ørnebregner, pil, birk, poppel o.s.v. I selvsåede arealer bruges kratrydderen til udtynding.

Den forstlige herbicidanvendelse (sprøjtemidler) er særlig knyttet til :

-Planteskoler.

-Pyntegrøntkulturer, der i reglen kræver en renholdelsesgrad ud over det sædvanlige.

-Ukrudt som det er særlig vanskeligt at bekæmpe mekanisk f.eks. ørnebregne, rørhvene, rubus-arter, rodskud af populus-arter m.m. som det dog ofte vil være vanskeligt at bekæmpe også herbicidisk.

For det almindelige kulturarbejde gælder generelt, at herbicidanvendelse har størst aktualitet før plantningen, idet man da har langt den største handlefrihed m.h.t. dosering og valg af midler. Hvis de anvendes efter kulturens etablering, indskrænkes antallet af brugbare midler, og tidsmæssigt skal der ske en nøjere afpasning, så man ikke skader kulturplanterne.

Som en hovedregel gælder det, at effekten er størst i den periode, hvor planterne har den mest intensive livsudfoldelse.

Mads Østergaard.