Bøg er det mest betydende løvtræ i dansk skovbrug. Den bevares i stor omfang pga. dens skovbrugsmæssige værdi, og dens stabiliserende virkning på skovdriften.

Da bøgen er af naturlig herkomst, skulle den være nem at dyrke, men på grund af skovens opsplittede karakter volder foryngelsen ofte vanskeligheder. Det gælder ikke alene i naturlig foryngelse men også i kunstige kulturer.

Naturlig foryngelse

For det meste bruger man natur metoden, fremfor plantning, da den er langt billigere ca. halvt så billigt. Den er ikke bedre snare tværtimod.

Der forefindes 2 forskellige former for naturlig foryngelse.

1: Naturlig foryngelse, den er baseret på naturlig frøfald, hjælpemidler er almindeligvis kun hugstindgreb. Naturlig foryngelse er ofte et alternativ til kunstig foryngelse. Men er i virkeligheden en helt anden form for skovdrift, hvor der i længere perioder er en flerlaget skovopbygning, der giver mulighed for forskellige bevoksningsstrukturer. Hvilket giver mindre fleksibilitet, da det får konsekvenser for foryngelsens udvikling. Men på den anden side, går den væk fra ren arealberegning, og går over til vurdering af enkelte træer. I det kan der ligge en betydelig gevinstmulighed. For at opnå en a klasse skal diameteren være 65cm, det principielle for udnyttelsestidspunktet er fleksibiliteten.

2:Selvforyngelse: En skelnen imellem naturlig foryngelse og Selvforyngelse, er ret almindelig, men upraktisk og specielt dansk. Forskellen ligger i at man ved selvforynglse laver en jordbearbejdning, som er blevet lavet med henblik på nyt frøfald, hvor foryngelsen ikke er komplet.

Klimaet og jordens – indflydelse på foryngelsesforløbet er en vigtig faktor som er dårlig beskrevet. Men i reglen er de store frøår, fra tørre og varme somre fælles for de fleste arter. Vejrets betydning er af væsentlig betydning for plantens overlevelse.

Foryngelsen sker bedst i blandet skov.

Der forefindes 4 behandlingsstadier, som karakteriseres ved hugstindgreb.

1: Forberedelseshugst, sker flere år i forvejen, man går ind og fjerner dårlige træer, sørger for stimulering af frøbæring, samt forøgelse af humusomsætning.

2: besåningshugst, efter frøfald går man ind og laver en hugst hvor man fjerner, små træer og laver en jordbearbejdning, for at give lys og nedsat rodkonkurrence.

Dette sker de første år.

3: Lysningshugster, her går man ind og sørger for en ikke forøget konkurrence fra andre og uønsket flora, men dette er en meget vanskelig balance, som skal ske i en bestemt rytme og styrke, som sker i forhold foryngelsens udvikling.

Dette påbegyndes nødig før 2 – 3 år.

4: Slutafdrift, moderbestanden fjernes, når foryngelsen er sikker etableret ( ca. knæhøjde ). Men i mange tilfælde, gør man det efter hvordan det passer ind i skovdriften.

Der er stor forskel på hvor lang tid processen varer, fra få år til ca. 40 år.

Ved kunstig beplantning er der visse hensyn at tage, bl.a. er der et afhængighedsforhold imellem enkeltfaktorerne, da det ikke egentlig ikke står i forhold til skovbrugets praksis.

Problematikken skal ses i forhold til jordbearbejdningens intensitet, plantestørrelse, plantetal, plantetype har relation til dette.

Indenfor den kunstige kulturmetode er der flere ting at tage hensyn til bl.a.

Pladsrensning, her er foreligger ca. 6 muligheder.

A: Rensning ved håndkræft og afbrænding. ( kostbart ).

B: Rensning ved maskinkraft. ( Omkostninger ca. 1/3 af A ).

C: Stribevis rensning, kvaset samles i hver anden række. ( Omkostninger som ved totalrensning ).

D: Knusning af kvas, ved maskiner. ( omkostninger 5 maskintimer pr. ha. ).

E: En kombineret knusning .

F: Plantning i kvas.

Jordbearbejdning er afhængig af lokaliteten d.v.s. jordart, klima.

Plantning, indenfor bøgen er der ikke nogen dominerende standardmetode, historisk set. Plantningen er faldet fra 1960,s 20000 plt./ ha. Til i dag hvor den ligger omk. 10000/ ha. Svarende til en afstand på f.eks. 1,5*0,6 m.