Dette kan bøgetræ anvendes til.
Indledning:
Denne opgave er blevet til, efter vi på holdet er kommet frem til at vi ville beskrive bøgetræs liv. Dvs. hvad foregår der fra frøet til det færdige produkt.
Jeg har valgt at beskrive hvad man kan anvende bøgetræ til, fordi det er et meget alm. Træ i Danmark, samtidigt med at det er et træ som er kendt af alle.
Bøgetræet er et meget smukt træ, som af mange betragtes som "Danmarks Nationaltræ". En bøgeskov om foråret med anemoner i bunden er meget dansk.
Bøgetræet har enormt mange anvendelsesmuligheder. Langt de fleste muligheder begrænses dog af at bøgetræ har en meget dårlig holdbarhed til udendørs brug. Her er træet meget modtagelig for bl.a. svampeangreb.
I det følgende nævner jeg en del anvendelsesmuligheder, men det ligger udenfor mine evner at nævne alle muligheder, og der kommer hele tiden nye til.
Køkkenelementer:
Bøgetræ er meget anvendt i forbindelse af opbygning af køkkenskabe og elementer. Her anvendes bøgetræ bl.a. på grund af sin hårdhed og udsøgte glans hvis det behandles rigtigt.
Hårdheden går at træet holder meget længe selv under kraftig belastning.
Køkkenredskaber:
Bøgetræ anvendes i høj grad til køkkenredskaber. Såsom skærebrædder, serveringsbakker og røreredskaber. Her anses anvendelsen af bøgetræ som noget eksklusivt. Også her udmærker bøgetræ sig ved lang holdbarhed.
Møbler:
Møbler er måske den største anvendelse af bøgetræ herhjemme. I hvert fald den som er mest kendt. Danske designere har igennem mange år anvendt bøgetræ til smukke møbler og forskellige brugsgenstande til hjemmet. Bøgetræ kan med de rette teknikker bøjes og formes i mange spændende former. Resultatet er kendt af enhver verden over.
Eksempel på bøgereol.
Gulve:
Parketgulve af dansk bøgetræ er kendt i hele verden. Der foregår en kæmpe eksport til bl.a. østen men i det hele taget eksporteres til hele verden. I Danmark står Junkers for en stor del af produktionen.
Brænde:
Bøgebrænde, er kendt som brænde med en høj brændværdi. Bøge træ er relativt langsomtvoksende, med dermed følgende tæt veddannelse. Bøgetræ skal ovenikøbet ikke tørre så længe som f.eks. eg. Så dette er endnu et plus, og så er der meget varme i det. Bøge brænde er nok den dyreste brænde som man kan købe. Hvis prisen vel at mærke regnes efter rummeter.
Legetøj:
Legetøj af bøgetræ er også meget eftertragtet. Bøgetræ anvendes også her p.g.a. af sin store holdbarhed. Både mindre og større legeartikler fremstilles af bøgetræ. Der foregår også en stor eksport af dansk produceret legetøj af bøgetræ.
Byggemateriale:
Bøgetræ anvendes også i stor stil til indretning indendøre. Både på vægge og i lofter. Her brillerer bøgetræ også med sin lange holdbarhed. Og den meget smukke åretegning med og masser af flotte marvstråler.
Dette var lidt om bøgetræs anvendelse. Jeg håber at man hermed har fået et indblik i mulighederne for anvendelse af dette unikke træ.
Denne opgave er udarbejdet af:
Thomas Back Hansen (eud hold 24)