Salg af råtræ

Når man skal sælge råtræ skal man først have en salgsaftale. Det enkelte distrikt vil normalt være interesseret i at opnå aftaler med de aftagende industrier vedrørende mængder og kvaliteter på de produkter, der skal sælges. Derfor indgås salgsaftaler distriktet og industrierne imellem, normalt i form af en slutseddel, der henholder sig til nogle standard-salgsbetingelser, de "almindelige salgsbetingelser".

De små industrier nøjes ofte med en mundlig aftale (evt. slutseddel), der altså kun gælder for en enkelt handel. Er der tale enkeltpersoner, bliver der så godt som altid handlet uden slutseddel.

Prisen på en bøgekævle er meget afhængig af kvalitetsklasserne.:

Savværkskævler.: Priser ekskl. Moms Kr. pr. KBM

Formål.:

Formålet med skovens sortering og klassificering af forskellige effekter er at opfylde bestemte kundebehov vedrørende det enkelte produkt. Prisen på produktet skal desuden være i overensstemmelse med varens kvalitet. En rigtig klassificering – en

Klassificering som svarer til klassificeringen efter opskæring – kræver således erfaring, både fra skov- og savværksside.

Generelt kan man sige, at prisen på et effekt er afhængig af:

1. Træarten (bøg, eg, ask, ær, rødgran osv.)
2. Træets anvendelsesmulighed
3. Udbud/ efterspørgsel på bedst anvendelsesmulighed

 På det enkelte effekt er prisvariation yderligere knyttet til dimension og kvalitet.

Man vil for en hvilken som helst træart kunne udarbejde en "kvalitetsskala", hvor de forskellige effekttyper rangordenes efter anvendelse og dermed pris.

Eksempel på kvalitetsskala

1. trin: Specialeffekter (finèr, skibskøle, piloteringspæle m.m.).
2. trin: Skovvarer (pæle, flagstænger).
3. trin: Savværksvarer (plankekævler, tømmer).
4. trin: Industrivarer (cellulosetræ, gulvtræ, spånpladetræ).
5. trin: Brændeeffekter.

En krumning angives ved største pilhøjde over en længde på 3 m.

Ved mindre krumning i èt plan forstås en jævn bue, hvis pilhøjde ikke overstiger 12 cm. Ved større krumning i èt plan forstås ligeledes en jævn bue, men pilhøjden må her være 12- 24 cm. Når pilhøjden overstiger 24 cm – eller når der forekommer mindre krumninger i mere end èt plan – kan kævlen normalt ikke klassificeres højere end klasse D.

Snoning eller vreden vækst angives ved afvigelsen mellem fiberretningen og kævlens længdeakse. Ved ubetydelig snoning må afvigelsen ikke overstige 5 cm pr. løbende meter. Ved betydende snoning er afvigelsen 5 – 15 cm. Kævler, hvor afvigelsen overstiger 15 cm, kan normalt ikke klassificeres højere end klasse D.

Knaster og overgroninger er fejl, der går helt ind til marven. Deres betydning er afhængig af deres størrelse, hældning og indbyrdes placering.

Størrelsen angives ved knaster eller overgroningens mindste tværmål.

Knaststørrelsen regnes for betydende når mindste tværmål overstiger 1/10 af kævlens diameter, mens en enkelt mindre knast pr. 2 m kævlelængde kan betragtes som værende uden betydning. Hvis mindst tværmål overstiger 1/3 af kævlens diameter, må fejlen ligestilles med 2 betydende. En overgronings alder kan endvidere skønnes på overgroningens form, idet gamle overgroninger er ovale på grund af stammens tykkelsesvækst. Knastens eller overgroningens størrelse har betydning, fordi de under opskæring fra sorteres og dermed giver et nedsat skæreudbytte.

Formen på de såkaldte "kineserskæg" angiver , hvilken hældning knasten har i veddet. Er vinklen mellem stammeaksen og den ene vinge på kineserskægget" mindre en 60 grader, må fejlen anses for betydende, da grenen har haft en lille vinkel med stammeaksen ( altså meget opadstræbende), og dermed er knastens forløb i stammen langt. Er vinklen større (fladere), kan hældningen anses for ubetydende, da opskæringstabel vil være mindre p.g.a. knastens mere vandrette forløb i veddet.

Kineserskæggets form giver altså en direkte indikation for, hvor stor en del der må frasorteres under opskæring. Så frem to eller flere knaster og / eller overgroninger ligger i samme plan gennem stammeaksen eller vinkelret på denne, vil dette inden for klasserne B og C kunne nedsætte den betydning, de har i henseende til kriterierne for størrelse og hældning. Denne lempelse skyldes, at opskæringstabet vil blive forholdsmæssigt mindre, når knaster er koncentreret på samme side af kævlen eller rundt om kævlen på samme sted

Barkskader regnes som ubetydende, når de er overfladiske, og det blotlagte ved er frisk. Som betydende regnes ældre skader, hvor den blotlagte vedoverflade ikke er frisk, dækket af barkkvalke eller helt overvokset. Ældre skader, der tegner sig i stammeoverfladen, helt eller delvist dækket af barkkvalke, er altid mistænkelig, da de er gamle og i mange år har været udsat for vejr og vind. Risikoen for svampe og indsektangreb med deraf følgende råd er stor.

Vanris er mindre grene eller kviste, der har udviklet sig fra de såkaldte "sovende øjne", som er hvilende knopper på stammen. Vanris vil danne radiære knaster i veddet, således at de ældste vanris kan iagttages helt ind til marven, mens de yngre kun kan spores i de ydre årringe. Som betydende regnes en vanrispude, der overstiger

15 % af kævlens diameter. Ligestillet med èn betydende regnes to –tre mindre vanrisfejl ( 0-15 5 af kævlens diameter). Vanrisfejl har størst betydning for eg til finèrskæring, da knasterne tydeligt viser sig i den færdige finèr.

Såfremt enderevner målt langs kævlens side er mere end 40 cm lange, regnes de som betydende og betinger dekort. Dette gælder dog ikke for klasse D. Hvor èn revne går ind til marven eller diagonalt gennem denne, beregnes dekorten ved at reducere med en tredjedel af revens længde. I tilfældet hvor der er flere revner, beregnes dekorten ved at reducere kævlens afregningslængden med halvdelen af den længste revenes længde. Dekorten skal medtages til lønafregning af skovarbejderen og normalt også anføres i målelisten.

Bøg begynder ofte i 70-80 års alderen at danne mere eller mindre mørk kerne, der på grund af sin ofte rødlig farve afhænger stærkt af vækstlokalitet; på den virkelig god bøgejord er rødmarv et sjældent fænomen. Rødmarven er til stede i hele stammens længde; man siger ofte at den har form som en cigar, altså tykkest på midten af stammen. Rødkernens form er dog normalt ikke så regelmæssig, som dette kunne tyde på, og uregelmæssigheden bestyrkes i, at den ikke følger en bestemt årring.

Sund rødmarv (rødkerne) må forekomme i følgende procenter af den endeflade på kævlen, hvor udbredelsen er størst.

Klasse A: indtil 33%

Klasse B: indtil 50%

Klasse C: indtil 66%

Klasse D: ubegrænset rødmarv tilladt

Årsagen til procentbegrænsningerne er, at rødmarven normalt betragtes som en misfarvning i forhold til bøgens ellers lyse, ensfarvede splintved.

Sund rødmarv skal være fri for råd, og fast aftegnede mørk rande bør ikke forekomme. Rødkerne må dog anses for sund, såfremt den er lige så ridsefast som det omgivende ved. Procentbegræsningerne beregnes som forholdet mellem rødkernens gennemsnitsdiameteren (målt i største og mindste udstrækning) og kævlens diameter på den pågældende endeflade. Ved klassificering af en kævle vurderes rødmarvsprocenten helt uafhængig af de øvrige kvalitetsnedsættende fejl, kævlen måtte have. Således bestemmer rødmarvsprocenten, hvilken klasse kævlen højst kan klassificeres i.

Før jeg skrev denne opgave, troede jeg, at sælge træ var bare noget man gjorde. Men det kan jeg se nu, at det er det ikke man skal både måle, se efter fejl på stammen f.eks vanris, barkskader og meget mere. Man skal også have en slut seddel, hvor der står en hel del om træet og hvor meget man har købt. Denne opgave har jeg fået meget ud af, nemlig at jeg har lært meget om salg af råtræ og klassificering af træ.