Jacob Cornelius Hansen Projekt: 3. skoleperiode. "Fra frø til produkt"

Bøg (Fagus silvatica)

Dens fjender/sygdomme

 

INDHOLDSFORTEGNELSE:

Forord

  1. På kimblade eller ganske unge, 1 - 5 årige planter
  2. A. Kimplanter

    B. 1 - 5 årige planter

  3. På ældre planter og træer
    1. På blade.
    2. På grene og stammer.

Frugtlegemer på porer.

Konklusion.

Litteraturliste.

 

 

 

 

Forord

Der er forskellige sygdomme som kan angribe bøgen igennem hele dens levealder. Jeg har delt sygdommene op i to grupper. Dem som angriber 1-5 årige bøge planter og dem som angriber ældre planter.

I. På Kimplanter eller ganske unge, 1 – 5 årige planter.

  1. 2-6 cm store, brune tyndt læderagtige, i randen frynsede frugtlegemer omgiver planterne kransformet. Kaldet: Thelephora terrestris, eller på dansk: Frynsesvamp. (3)

 

Thelephora terrestris. Frugtlegeme ß ved foden af ung Bøgeplante. (3)

 B. Frugtlegemer små, kun tydelige under lup, eller helt manglende. (3)

  1. Kimplanter.
    1. Kimbladenes Grunddel sortgrønt-brunt misfarvet. Sygdommen udvikler sig i maj-juni, og optræder mest pletvis. Kaldet: Phytophthora cactorum. (3)
    2. Kimbladene med sektorialt stillede, mørkebrune pletter, hvori der kommer knopcelleskiver til udvikling. Ikke almindelig. Kaldet: Gloeosporium Fuckelii. (3)
  1. 1-5 årig planter

Planterne visner helt eller delvis som følge af svampeangreb på rodhalsen (rødderne) eller ved grenenes basis. Der kræves mikroskopisk undersøgelse til en sikker bestemmelse af de pågældende svampe.

    1. Sporer mørkfarvede:
    1. Sporer hyaline, encellede:
    2.  

Alt ovennævnte er fra (1)

II. På ældre planter og træer.

  1. På blade.
  1. Et hvidt, kalkagtigt overtræk på bladenes underside, der som regel først bemærkes under løvfaldet. Kaldet Phyllactinia corylea. (2)
  2. Store, dybbrune pletter på de grønne blade, ofte lejrede langs midtstriben. Kaldet: Gloeosporium fagi. (2)

 

Gloeosporium fagi, Angrebne Bøgeblade. --->

 

  1. På grene og stammer (rodudløb).
  1. Anselige, let synlige frugtlegemer til stede.

Frugtlegemer med lameller, optrædende i september – november.

§ Sporestøvet hvidt (i tvivlstilfælde anbringes hatten til sporefældning på et stykke papir). (3)

      1. Hat hvid eller gråhvid, slimet. Svampen ofte højtsiddende. Kaldet:
      2. Armillaria mucida.

      3. Hat honning-olivengul til kødfarvet-brunlig, med spredte, sortagtig hårskæl. Ved stammens fod eller på rodudløbene. Under barken hvidt Flammemycel eller sortbrune Rhizomorfer. Kaldet Armillaria mellea.

§ Sporestøvet brunt. Hat skællet, livligt gul-gulbrun.

      1. Hattens overflade tør, med tætsiddende tilbagekrummede skæl. Kaldet: Pholiota squarrosa

2)Hattens overflade slimet, med fjerne, tiltrykte skæl. Kaldet: Pholiota obliqua.

 

C. Frugtlegemer med porer.

§ Frugtlegemer skorpeformede. (3)

§ Frugtlegemer hovformede eller konsolformede.

      1. Barklaget på frugtlegemernes overside harpiksfyldt, rødbrunt til mørkt kastaniebrunt. Ikke almindelig. Kaldet: Fomes cupreo-laccatus.
      2. Barklaget på frugtlegemernes overside uden harpiks, askegråt. Kaldet: Fomes fomentarius.

§ Frugtlegemer tyndere, konsolformede, ofte taglagt stillede (undertiden delvis skorpeformede).

      1. Frugtlegemernes overside groft børstehåret. Kaldet: Polyporus hispidus.
      2. Frugtlegemernes overside finfiltet-glat. Undersiden spejlende. Kaldet: Polyporus radiatus.

 

Konklusion 

Da bøgens fjender er et meget omfattende emne, og der selvfølgelig er flere fjender for Bøgen end svampe, har det været nødvendig at begrænse emnet, da det ellers ville blive for stort og omfattende. Jeg kunne også have ladet fjenderne omhandle biller og skadedyr (eks. Hjorte som spiser træernes knopper), men da jeg ikke kunne finde noget brugbart materiale omhandlende disse emner måtte jeg lade det udgå.

Det er svært at værne træet for svampeangreb, da der er utrolig mange, og ofte er de svære at se med det blotte øje. De forskellige svampe angriber træet på forskellige tidspunkter af året, så skal man forebygge skal man gøre det hele året rundt. Spørgsmålet er også om det overhovedet kan betale sig, da det ofte er dyrt og meget tidskrævende, hvis man skulle bekæmpe alle svampene.

 

Litteraturliste

 

Oxford University Press: "Tree Diseases and Disorders" (1)

Ulmer: "Farbatlas Waldschäden" (2)

C. Ferdinansen & C. A. Jørgensen: "Skovtræernes sygdomme I-II" (3)