Jacob Cornelius Hansen Projekt: 3. skoleperiode. "Fra frø til
produkt"
Bøg (Fagus silvatica)
Dens fjender/sygdomme
INDHOLDSFORTEGNELSE:
Forord
På kimblade eller ganske unge, 1 - 5 årige planter
A.
Kimplanter
B.
1 - 5 årige planter
På ældre planter og træer
På blade.
- På grene og stammer.
Frugtlegemer på porer.
Konklusion.
Litteraturliste.
Forord
Der er forskellige sygdomme som kan angribe bøgen igennem hele dens levealder. Jeg har
delt sygdommene op i to grupper. Dem som angriber 1-5 årige bøge planter og dem som
angriber ældre planter.
I. På Kimplanter eller ganske unge, 1 5
årige planter
.
- 2-6 cm store, brune tyndt læderagtige, i randen frynsede frugtlegemer omgiver planterne
kransformet. Kaldet: Thelephora terrestris, eller på dansk: Frynsesvamp. (3)
Thelephora terrestris. Frugtlegeme ß ved foden af
ung Bøgeplante. (3)
B. Frugtlegemer små, kun tydelige under lup, eller helt manglende. (3)
- Kimplanter.
- Kimbladenes Grunddel sortgrønt-brunt misfarvet. Sygdommen udvikler sig i maj-juni, og
optræder mest pletvis. Kaldet: Phytophthora cactorum. (3)
- Kimbladene med sektorialt stillede, mørkebrune pletter, hvori der kommer
knopcelleskiver til udvikling. Ikke almindelig. Kaldet: Gloeosporium Fuckelii. (3)
1-5 årig planter
Planterne visner helt eller delvis som følge af svampeangreb på rodhalsen
(rødderne) eller ved grenenes basis. Der kræves mikroskopisk undersøgelse til en sikker
bestemmelse af de pågældende svampe.
- Sporer mørkfarvede:
- Sporer encellede, tenformede (i sorte, millimeterstore sporehuse). Kaldet: Rosellinia
quercina.
- Sporer tværdelte, med hyaline endeceller, der løber ud i børster. Kaldet: Pestalotia
Hartigii.
- Sporer hyaline, encellede:
- I punktformede, sorte knopcellehuse. Kaldet: Phoma faginea.
- På små, lyse knopcelleskiver. Kaldet: Myxosporium carneum.
Alt ovennævnte er fra (1)
II. På ældre planter og
træer
.
- På blade.
- Et hvidt, kalkagtigt overtræk på bladenes underside, der som regel først
bemærkes under løvfaldet. Kaldet Phyllactinia corylea. (2)
- Store, dybbrune pletter på de grønne blade, ofte lejrede langs midtstriben. Kaldet: Gloeosporium
fagi. (2)
Gloeosporium fagi, Angrebne Bøgeblade. --->
- På grene og stammer (rodudløb).
- Anselige, let synlige frugtlegemer til stede.
Frugtlegemer med lameller, optrædende i september november.
§ Sporestøvet hvidt (i tvivlstilfælde anbringes hatten til sporefældning på et
stykke papir). (3)
- (1) Stokken sidestillet. På beskadigede stammer, ofte i taglagte bevoksninger. Kaldet: Pleurotus
ostreatus. (3)
- (2) Stokken midtstillet. (3)
- Hat hvid eller gråhvid, slimet. Svampen ofte højtsiddende. Kaldet:
Armillaria mucida.
- Hat honning-olivengul til kødfarvet-brunlig, med spredte, sortagtig hårskæl. Ved
stammens fod eller på rodudløbene. Under barken hvidt Flammemycel eller sortbrune
Rhizomorfer. Kaldet Armillaria mellea.
§ Sporestøvet brunt. Hat skællet, livligt gul-gulbrun.
- Hattens overflade tør, med tætsiddende tilbagekrummede skæl. Kaldet: Pholiota
squarrosa
2)Hattens overflade slimet, med fjerne, tiltrykte skæl. Kaldet: Pholiota
obliqua.
C. Frugtlegemer med porer.
§ Frugtlegemer skorpeformede. (3)
- Frugtlegemer fritsiddende på barken af undertrykte grene og stammer. Porelaget først
sølvgråt spejlende, siden brunt. Kaldet: Polyporus radiatus.
- Frugtlegemer under barken, sprængende denne til side, først kanelbrune, siden
mørkere. Porer lange, skråtstillede. Sjælden. Kaldet: Poria oblqua.
§ Frugtlegemer hovformede eller konsolformede.
- Frugtlegemer tykt hovformede, træagtigt hårde, efterhånden med mange porerlag, På
stammer og grene af gamle træer.
- Barklaget på frugtlegemernes overside harpiksfyldt, rødbrunt til mørkt kastaniebrunt.
Ikke almindelig. Kaldet: Fomes cupreo-laccatus.
- Barklaget på frugtlegemernes overside uden harpiks, askegråt. Kaldet: Fomes
fomentarius.
§ Frugtlegemer tyndere, konsolformede, ofte taglagt stillede (undertiden delvis
skorpeformede).
- Ved rodhalsen (rødderne) af unge, indtil 15 årige, dræbte træer. Kaldet Fomes
annosus.
- På stammer eller grene af ældre, sygnende træer.
- Frugtlegemernes overside groft børstehåret. Kaldet: Polyporus hispidus.
- Frugtlegemernes overside finfiltet-glat. Undersiden spejlende. Kaldet: Polyporus
radiatus.
Konklusion
Da bøgens fjender er et meget omfattende emne, og der selvfølgelig er flere
fjender for Bøgen end svampe, har det været nødvendig at begrænse emnet, da det ellers
ville blive for stort og omfattende. Jeg kunne også have ladet fjenderne omhandle biller
og skadedyr (eks. Hjorte som spiser træernes knopper), men da jeg ikke kunne finde noget
brugbart materiale omhandlende disse emner måtte jeg lade det udgå.
Det er svært at værne træet for svampeangreb, da der er utrolig mange, og ofte er de
svære at se med det blotte øje. De forskellige svampe angriber træet på forskellige
tidspunkter af året, så skal man forebygge skal man gøre det hele året rundt.
Spørgsmålet er også om det overhovedet kan betale sig, da det ofte er dyrt og meget
tidskrævende, hvis man skulle bekæmpe alle svampene.
Litteraturliste
Oxford University Press: "Tree Diseases and Disorders" (1)
Ulmer: "Farbatlas Waldschäden" (2)
C. Ferdinansen & C. A. Jørgensen: "Skovtræernes sygdomme I-II" (3)