Tyndnings metoder

Af Eud - elev Asger Reunert.

Forord

Dette dokument er blevet til i faget PPS på Skovskolen, og er en del af vores hjemmeside " Fra frø til produkt." Vi har i faget PPS haft 20 timer til at lave vores produkt, så dette kan være årsagen til evt. mangler eller fejl.

Tyndnings metoder.

For almindelig tynding gælder at der skal laves plads til de kommende hoved træer, så de får plads til at blive større, på samt at de bliver i stand til at optage de næringsstoffer, de skal have for at have størst mulige vækst.

Når der tales om tynding er det mest normalt at tale om A til D hugst.

A og D hugst er de to yderpunkter, da man ved A hugst kun fjerner de døde træer, er der ved D hugst tale om kraftigt hugst. D hugsten er dog ikke så veldefineret, som A hugsten. B og C hugst ligger et sted imellem de to og er lidt en smagssag. Udover de fire nævnte hugst former, findes der mange flere f.eks. E og L, men de er sjældent brugt i dansk skovbrug. Til sidst er der renafdrift hvor alle træerne bliver fjernet. Som regel fordi der ikke skal stå den samme træart, eller også for at tjene flest mulige penge.

Generelt om hugst af bøg.

For bøg er de væsentligste, der har forbindelse til hugststyrken: oprensningshøjde, tvegeforekomst og nogle steder dannelsen af rødmarv.

Af de 3 nævnte ting er oprensningshøjden ( længden på a- kævlen ) den vigtigste, da knasternes antal og størrelse er mest betydende for træets kvalitet. Her hjemme udgør a – kævlen ca. halvdelen af træets højde. Kævlens længde er imidlertid afhængig af hugst styrken. I den tid hvor træets længde vokser fra 15 til 30 m, vil a- kævlens andel stige i forhold til bevoksnings tætheden.

F.eks. :

Ved B – hugst vil a – kævlen stige fra 45 % til ca. 55 %

Ved D – hugst vil a – kævlen være nogen lunde uændret omkring 40 %

Ved E – hugst vil a – kævlen falde fra ca. 35% til omkring 25%

Man kan derfor se at længden, af a - kævlen er afhængig af hugststyrken. Hvis det forudsættes at højdeudviklingen er fra 15 til 30 m, vil a – kævlens længde stige fra ca. 7 til ca. 16 m ved B hugst. Ved D hugst fra ca. 6 til ca. 12 m og ved E hugst fra ca. 5 til 7½ m.

Billed 2 viser en tyndet bøgebevoksning, samt fjernelse af overstandere.

Herhjemme findes der ikke de store forskelle, da hugststyrken ikke har været kontinuerlig, men er stadig stigende. Derfor er det skovbillede vi normalt se i de danske skove i dag et resultat af en B/C hugst. Dette gælder også for Forsøgsskovsvæsenets ældre faste forsøgs flader, dog med enkelte undtagelser i Jægersborg hegn og i Odsherred Statsskovdistrikt hvor der har været en rimelig konsekvent D – hugst.

Generelt kan det siges at det tilstræbes at tveger bliver fjernet i forbindelse med tynding af bøgen. Men alligevel syntes tvege hyppigheden at være den samme uanset hugst styrken. Da den øgede vokseplads for til tilbage blevne træer medføre nye tvege dannelser og/ eller bedre muligheder for eksisterende tveger. Her til kommer at mulighederne for at vælge mellem træerne hurtigere aftager ved stærk hugst.

En anden mulighed for den øgede tvege hyppighed kan skyldes at højdevæksten aftager, hvorimod kroner stadig vokser.

Kort om Rødmarv

Rødmarven herhjemme er ikke det store problem, men kan dog forekomme på sure iltfattige jorder, dette opfordre til en kraftig hugst så træerne når den tilsigtede dimension inden de bliver gamle, da alder syntes at være en væsentlig faktor til rødmarvs dannelse.

Konklusion

Kort må jeg konkludere at tyndning er en god ide hvis der ønskes en hurtigere tilvækst på træerne. Samtidig må jeg konkludere at selv om vi tynder igennem hele bevoksningens omdrift så vil der altid være træer der vil danne tveger. Og at hvis vi ikke tyndede i en bevoksning ville træerne selv klare tingene for os, men skovbilledet ville så ikke være så let overskueligt som det er i dag.

Litteraturliste

Alle forekommende indformationer der forekommer på denne side stammer fra H A Henriksens bog Skoven og dens dyrkning. Side 320 til 348.

Redigeret af Asger Reunert i forbindelse med projektet " fra frø til produkt " på 3. skoleperriode