Bøgen er et skyggetræ. Dvs. at der på skovbunden i en bøgetræs bevoksning næsten intet lys er. Der er kun 2-3% af sollyset der trænger igennem træernes tætte bladmosaik. Dette resulterer i at der er et meget begrænset planteliv på skovbunden, men alligevel er der nogle der er istand til at vokse her. Skovbunden i bøgeskov er et humuslag, i de øverste 15-20cm som består blade, grene osv. som er ved at blive nedbrudt til muldjord, hvilket gør at det er en meget næringsrig jord. Om foråret, inden bøgen er fuldt udsprunget, finder man hvid anemone, gul anemone, lærkespore, bingelurt, gulnælde, bukkar mv. Senere på året finder man skovsyre, majblomst, blåbær og skovstjerne m.fl. under bøgeskoven.

Hvis bøgen står på næringsfattige jorder, vil blade og kviste ophobe sig, i stedet for at blive nedbrudt. Der vil næsten ingen regnorme være, og derved bliver jorden dårligt udluftet. På den måde vil der blive udviklet en morbund med en lav pH-værdi.

Da bøgetræet som sagt er et skyggetræ, betyder det også at de små bøgeplanter kan vokse under bøgeskoven, næsten uden lys. Som skyggetræ vil bøgen altså både stoppe ca. 95% af sollyset fra at trænge igennem til skovbunden, men også være istand til, at vokse op i næsten 100% skygge som ungt træ.