TRÆETS FÆLDNING
Denne opgave er en del af et større informationsteknologisk projekt for EUD studerende på 3. skoleperiode. Projektet kaldes "Fra frø til produkt". Det træ vi beskæftiger os med er bøgen (fagus silvatica). Her skal fortælles om det helt grundlæggende ved træets fældning. Nemlig forhug, fældekam og bagtå. Der skrives om fældning med motorsav
. Min baggrund for at skrive denne opgave er dels egen erfaring dels referering af "Træets fældning" skrevet af Ulf Jessen.FORHUG FÆLDEKAM OG BAGTÅ
Forhugget er et skråt og et vandret snit i træets stamme. Groft sagt saver men en trekant ud af træet. Forhugget skal pege i den retning som træet skal falde. Forhuggets dybde skal ca. være en femtedel af stammens tykkelse. Når forhugget er korrekt udført, laver man et vandret snit fra den modsatte side træet. Dette kaldes fældesnittet, og skal placeres 1-3 cm over forhuggets vandrette snit. Dette gælder begge sidder, da det gør fældekammens styrke mest ensartet. Man skal være klar over, når man påbegynder det vandrette snit mod forhugget, kan træet gå ( falde ) mere eller mindre uventet.
Det er imidlertid ikke et problem ved mindre træer. Ved større træer f.eks. løvtræer er det kun sikkerhedsmæssigt forsvarligt at fælde ved afsættelse af bagtå.
Bagtåen udgør den bagerste del af fældesnittet, og skæres først når træet skal falde. I teorien kan man lave forhug og afsætte bagtå på flere træer, for til sidst at lade dem gå en efter en. Denne fremgangsmåde bruger man dog ikke i praksis. Bagtåen er altså en sikkerhedsforanstaltning ved fældning af større træer.
Her under ses tre forskellige fældesnit. Først en fældning uden bagtå. Derefter to forskellige fældesnit med henholdsvis en stærk og en svag bagtå. Ved de to sidstnævnte eksempler går træet først når bagtåen saves igennem. Den sidste bagtå er stærkest ford,i den overlapper flere åreringe end det midterste eksempel.
De stiplede linjer i snittet er den del af træet der ikke er savet i.
|
|
|
Robert Børgesen september 1999.