Projekterne.

Artikel til rummeteren (Et dansk skovfagligt tidsskrift red.)

Klosterris Hegn

I 3 uger har der huseret

33 skovbrugselever

i Klosterris Hegn, ved Hornb�k, Nordsj�lland.

Grunden er et projekt, der hedder

"Rigere skov", hvor alle ansatte i Kronborg skovdistrikt, plus folk fra amtet og brugerr�det mfl. Deltog.

Eud-elev 3.sk.per.

P� et kursus i september 1996 kaldet "Rigere skov", startede hele projektet.

Der var blevet bevilget 500.000 kr., til forbedringerne i skoven.

Folk fra kronborg skovdistrikt, amtet og brugerr�det mfl., blev delt op i hold.

Holdenes opgave var at udarbejde forslag til et forbedret flora og fauna.

De gennemgik skoven fra a til �, og kom med deres forslag, til et dommerpanel.

Det bestod af Skovrideren p� distriktet, biologer, skovfogeden p� Horser�d skovpart, taksatorer mfl. .

De skulle vurdere de enkelte forslag og v�lge de bedste.

Et af de st�rre emner var genopretning af vandhuller, dette skulle ske forskellig steder i skoven, og hovedparten af disse projekter er fuldf�rt, men Bl�b�k mose var ur�rt.

Bl�b�ks mose.

Historien om mosen er egentlig ganske kort. Omr�det Er opst�et, som s� mange andre vandhuller under den sidste istid, den er er en rand mor�ne, som efter mange �rs skraben er blevet til et moseomr�de.

Omr�det rundt om mosen er et tidligere overdrev hvor der har g�et dyr, men i 1805 blev det omlagt til skov.

Stort set hele omr�det rundt om s�en er af n�letr�er, med lidt indblanding af l�v.

Efter at der er blevet lavet gr�ftesystemer, er omr�det n�sten blevet t�rlagt.

�nsket er at der skulle blive en vandflade igen, i den gamle mose.

Samarbejdet.

Kontakten imellem Kronborg skovdistrikt og skovskolen, skete egentlig p� en sjov m�de, da Jens, en 3 dels elev, som er skov og landskabsingeni�relev, snakkede med et par l�rere p� skovskolen, og derfra er

det s� vokset op til virkelighed.

Hvem ?

Eleverne fra 3. skoleperiode model 2, p� skovskolen, N�debo, fik overrakt dette projekt.

Det startede med en kort fort�lling, af skovfogeden Henrik R�mer p� Horser�d skovpart, om omr�det , og hvad han ville have gjort.

Efter en uge begyndte omr�det at tage form.

Der var et problem, nemlig at kunne rydde/skove i mosen, da omr�det var rimeligt v�dt.

Dette blev en pumpes opgave at pumpe vandet op fra omr�det, afledningen skete over et stigbord, og ned i en gr�ft og v�k fra omr�det.

Der er blevet skovet i et tyndt b�lte rundt om mosen, og enkelte bestande er blevet tyndet ud med motorsav og buskrydder. Akkurat nu arbejder maskinerne p� at fjerne kvist og kvas fra omr�det, og spille de tr�er ind som ikke kunne k�res ud ved hj�lp af udk�rselsmaskinen.

M�let er, at der skal spr�nges fem dybe huller p� 3-5 m. i omr�det s� der bliver lidt dybde i omr�det, der kr�ves en hvis vanddybde s� mosen ikke bliver helt tild�kket af tr�er igen.

Spr�ngningen skal ske torsdag d. 7/10 som afslutning p� projektet.

Anvendte arbejdsmetoder og grej af: Carsten og Kristian

Opgaveformulering

Benyttede arbejdsmetoder under det praktiske arbejde og beskrivelse af grej.

Anvendt grej

Motorsaven er en effektiv maskine til tr�f�ldning, br�ndesk�ring og lignende. Den best�r i store tr�k af en motor en kobling et sv�r og en k�de.

Motoren.

Motoren kan f�s i forskellige st�rrelser alts� efter hvor mange ccm og hestekr�fter den har. Motoren best�r af en cylinder og et topstykke der er boltet sammen. Inde i cylinderen er stemplet og sammen karburatoren som blander benzin og luft og svinghjulet der laver str�m til t�ndr�ret kan motoren k�rer.

Koblingen.

Koblingen er i dette tilf�lde en centrifugalkobling det vil at den ved hj�lp G kr�fter overf�rer kr�ften fra motoren og ud til k�den. Koblingen er bygget op af 2 svingklodser der sidder p� koplingsnarvet med 2 fjedre. N�r motoren k�rer drejer koblingen rundt, men f�rst ved ca. 3000 omdrejninger kan fjedrende ikke holde koblingsklodserne sammen mere og de trykkes ud p� koblingshuset hvor rosetten tr�kker k�den med rundt.

Sv�rdet.

Sv�rdet opgave er at styre k�den. K�den er udstyret med drivled som man s�tter ned i sv�rdet rille. Disse drivled tr�kker ogs� k�deolien med rundt s� k�de og

sv�rdet bliver smurt. Der findes mange forskellige slags sv�r store og sm� ( lange og korte ) de sm� kan man som regel ikke skifte n�sehjulet ud p� det kan p� mange af de store sv�r.

K�de.

Der er mange forskellige slags k�der i mange forskellige st�rrelser s�som 0,404 – 3/8 – 3/8 lavprofil 0,325 – 0,325 lavprofil og � men det mest normale er 0,325 og 3/8 k�der. Alt efter hvilken k�de det er skal man ogs� have den rigtige fil. Hvis filen er for stor eller for lille �del�gger men k�den. Man skal ogs� have det rigtige sv�r s� drivledene passer ned i sv�rdet rille.

Kradtryderen.

Motoren.

Kradtrydersen motor og motorsavens motor er faktisk identisk. Kradtrydersen motor er bare bygget op p� en anden m�de men der er de samme ting i motorsavens motor.

Drivaksel.

Drivakslen g�r inde i det beskyttelser�r der g�r fra motoren og ned til gearhuset. Drivakslen drives frem af motoren ved hj�lp af en centrifugalkobling lige som p� motorsaven.

Gearhus.

Gearhuset best�r af 2 tandhjul der er vinklet p� hinanden derp� har de mest mulig fremdrift uden betydelig slid.

Sk�rev�rkt�j.

Kradtryderen er en fremragende maskine med det rigtige sk�ev�rkt�j. Til gr�s anbefales et snorhoved det er et hoved hvorp� der er 2 kraftige fiskesn�rer. Man kan ogs� f� en gr�skniv, det er en klinge med 8 t�nder p� den bruges til sejt gr�s og lignende. Til sm� buske og tr�er er rundsavsklingen god den f�s med forskellige t�nder alt efter arbejdsopgave.

Oksen.

Oksen er en lille udk�rselsmaskine den har larvef�dder og styres med en stang, n�r stangen drejes mod h�jre drejer oksen ogs� mod h�jre og ligeledes til venstre. Ved at hive eller skubbe i det h�ndtag der er monteret p� stangen k�re oksen henholdsvis frem og tilbage. Gearkassen er hydraulisk s� der er ingen gearskift og kan derfor ikke s� nemt �del�gges. Oksen er udstyret med et spil s� store stammer er ikke noget problem. Der kan ogs� monteres en vogn s� man uden problemer kan k�re 3 meter tr� ud.

1-3 lavet af Carsten Thagaard

Beskrivelse af anvendte arbejdsmetoder

Til skovning af tr�er findes der flere forskellige metoder afh�ngig af hvilke tr�art og st�rrelse der er tale om. Hvis man skal se p� de helt basale elementer i f�ldningen af et tr� best�r det af et forhug og et f�ldsnit. For at have "hold" p� tr�et skal der v�re noget holdtr� (en f�ldkam) og evt. en bagt�. Men inden man n�r s� langt skal man lige g�re sig nogle overvejelser om nogle forskellige ting. Det bl.a. er faldretningen, hvor er det bedst at l�gge tr�et, dern�st skal man have en tilflugtsvej. Det er vigtigt at have den "rigtige" faldretning til evt. senere udsl�bning, da det vil lette arbejdet, hvis tr�et ligger rigtig i forhold til udsl�bningsretningen. Vindretningen er ogs� en v�sentlig faktor som man b�r v�re bevidst om. N�r man har gjort sig bevidst om disse overvejelser kan f�ldningen p�begyndes. Som det f�rste ridser man stammen op til skulderh�jde, s� man kan komme til at arbejde uforstyrret. Kroppen skal s� vidt mulig v�re uden for savens kastretning og skuldrene parallelle med sv�rdet. Ved evt. kast vil sv�rdet sl� ud i luften foran kroppen, og derved undg� ulykker. Man skal i st�rst mulige omfang pr�ve at have stammen mellem kroppen og saven.

N�r stammen er renset kan man p�begynde f�ldningen, som det f�rste laver man forhugget. Forhuggets funktion er at bestemme tr�ets faldretning. Man starter altid med det skr� snit, som skal have en vinkel p� ca. 45^o, dog i visse tilf�lde op til 60^o, og dern�st laver man det vandrette snit. Forhugget skal v�re 2/3 af stammens diameter. Dern�st laver man f�ldsnittet som skal ligge 1-3 cm h�jere end det vandrette snit i forhugget. Er tr�et "stort" nok til at man mener at der skal v�re en bagt� stikker man sv�rdet ind i siden af tr�et, og s� vidt mulig stikker hele sv�rdet igennem.

Man laver en f�ldekam p� ca. 2 cm, og f�rer saven tilbage og laver en bagt�. N�r det er gjort s�tter man en kille eller f�ldjernet i, og saver under bagt�en, og tr�et skulle nu uden det store besv�r kunne ligges ned. Det n�ste der skal ske er at tr�et skal grenes af. Afgreningen udf�res vha. 6-punktsmetoden, som er baseret p� at bruge som v�gtstang. Metoden best�r af 6 takter, der hver afgrener sin bestemte del af stammen. Stammen skal b�re saven mest mulig, s� man kun skal f�re saven. Tr�et er nu klar til at blive sl�bt ud eller aflagt i effekter.

Kratrydder

For at skabe plads til at arbejde i f.eks. t�t buskads er kratrydderen et godt redskab til dette. I lighed med motorsaven kan kratrydderen v�re et farligt redskab, hvis det ikke benyttes korrekt og man ikke bruger det rette sikkerhedsudstyr. Man skal derfor altid benytte hjelm med visir og h�rev�rn, et par kraftige bukser/jakke og handsker. Sikkerhedsafstanden er ved brug af kratrydder 15 m til andre personer. Selen til at b�re kratrydderen skal v�re indstillet korrekt da man elles vil f� un�dig belastning p� kroppen. Inden man p� begynder arbejdet med kratrydderen b�r man overveje hvordan man skal g� gennem stykket for at opn� den st�rst mulige effektivitet. F.eks. er det ikke s�rligt smart bare at "k�rer" derudad, og n�r man l�ber t�r for benzin st�r dunken i den anden ende af stykket. Derimod b�r man dele stykket op, og rydde omr�det s�dan at man let kan f� tanket igen.

N�r man bruger kratrydderen kan man ved hj�lp af savklingens rotation bestemme hvordan sm� tr�er skal l�gge sig n�r det er sk�ret over. Det afh�nger af hvor p�

klingen man sk�re. Klingen kan deles op som et ur. I omr�det kl. 12-2 vil kratrydderen kaste, hvis man pr�ver at sk�re der. Savklingen drejer modsat uret, alts� mod venstre. Sk�re man p� savklingens "formiddagsside" g�r stamfoden bagover,

tr�et falder fremover, sk�res der med savklingens "eftermiddagsside" vil stamfoden g� fremover, og tr�et falder bagover.

Sikkerhed

N�r man g�r med motorsav skal man have nogle personlige v�rnemidler. Det er en hjelm med h�rev�rn og visir, godkendte sk�rebukser og sk�rest�vler med sk�reindl�g. Ud over den personlige sikkerhed har man ogs� ansvaret for at andre ikke kommer tilskade under udf�relsen at sit arbejde. Det er ogs� at man skal v�re opm�rksom p� sikkerhedsafstande osv.

4-6 lavet af Kristian Krogh.

Arealopm�ling, korttegning, h�jdeforskelle, indtegne p� kort.

Lave kort

Beregning

Areal opm�ling

Jeg valgte areal opm�ling af stykket. Da der ikke var nogen der viste med sikkerhed hvor mange hektar det p�g�ldende stykke var p�.

Jeg kunne ogs� godt t�nke mig at pr�ve lidt opm�ling i st�rre stil, jeg har pr�vet lidt med at tegne dr�nr�r ind p� markkort.

Det meste af arbejdet forgik i skoven, hvor jeg brugte det meste af en dag, med favnm�l og m�leb�nd p� at m�le stykket p� kryds og tv�rs, og lave en skitse.

De efterf�lgende dage gik med at ren tegne og udm�le mit kort, i valgte st�rrelses forhold 1:1000.

Derefter gik der lidt tid med tilpasning og rentegning, hvorefter det var klar til opm�ling af arealet.

Det var ogs� meningen at jeg skulle have lavet lidt h�jdem�ling, men h�jderne i stykket var variable alt efter hvor traktorer/ maskinerne bev�gede sig hen af.

Sideforklaring

Det meste af mappen best�r af, forskellige kort der skal illustre areal opm�lingen, bevoksningen / stykket f�r og nu og bevoksningernes art.

P� side 2 Finder du et oversigtskort over Klosterris hegn, Kronborg Distrikt. Hvor den r�de ring markerer bl�b�ks moses placering p� skovparten.

P� side 5 Er der et stykke gennemsigtigt stykke papir hvor man kan se stykket f�r og efter arbejdet. Tr�arts placeringen er udarbejdet med hj�lp fra dem der skovede de enkelte steder, samt ved kik p� stubbene. Der skal tages h�jde for afvigelser i forhold til tr�ernes placering, da tr�arterne birk og Gran stod meget blandet. Der skal ogs� tages h�jde for afvigelser i overlapningen mellem de to sider, kan resultere i en forskubning.

P� side 7 Er der en kopi af det originale kort jeg har lavet, kopiret ned fra A3 til A4

P� side 9 Har jeg indsat et kort hvorp� man kan se min udregning af det ryddede stykkes areal. 10.000 M² = 1 Ha. Jeg fik det til 22.455 M² alts� afkortet og oprundet 2.2 Ha. Men stykkes st�rrelse kan komme til at variere alt efter hvor meget man beslutter sig for at tage med. Jeg har valgt at tage noget af birkestykket i syd med, da der efter min mening er blevet tyndet s� meget i stykket at det godt kunne g� med, hvis ikke ville der v�re 0.2 Ha mindre.

P� side 10 Er kortet blevet farvelagt s� man ud fra farverne skulle skelne tingene fra hinanden Birk sort, B�g bl�, L�rk r�d og r�dgrannerne gr�nne.

P� side 11 Jeg pr�vede ogs� lidt h�jdem�ling, fra stigebordet ( pilen til venstre ).

Fra stigebordet og til krydset p� kortet var der en h�jdeforskel p� 75 cm.

Pilen ved b�kken er ved det sted hvor vi m�lte vanddybden i b�kken. Den var mellem 40-45 cm.

P� side 12 Er der et kort i det oprindelige A3 st�rrelse.

Elev: Per Have Nielsen.

Hold: EUD – Skovbruger

(Hold 24, Model 2)

Emne: Fremtidig vildtpleje

Ved Bl�b�ks mose.

3. Foder til fuglevildtet.

Foderautomater.

Fodert�nden.

Foder sk�rm.

4. Foder til det klovb�rende vildt.

Foderkrybbe/foderhus.

5. Oph�ngning af neg.

Foder til fuglevildtet og klovb�rende vildt.

Fodermarker.

Afgr�derne til Bl�b�ks moses fodermarker.

Plantning som en hj�lp til vildtpleje.

Tr�er/buske jeg vil v�lge til bl�b�ks mose.

9. Foderpladser / foderredskaber.

Fodermarkerne.

Beplantningerne.

Kildefortegnelse.

Forord.

Jeg vil pr�ve at redeg�re for hvad jeg mener, at man kunne g�r for at sikre en god vildtbestand i Bl�b�ks mose. Jeg vil ogs� forklare noget om de forskellige ting/metoder inden for vildtpleje, og deres anvendelse. Det skal ende med at jeg laver mit forslag til opstillingen, af vildtplejen p� et kort med forklaringer.

Problemformulering.

Hvad kan man g�re for at f� endnu flere dyr til Bl�b�ks mose ?

Hvilke metoder er der indenfor vildtpleje ?

Hvilke metoder indenfor vildtpleje ville jeg v�lge, og hvor vil jeg bruge dem ?

Hvordan ville jeg anl�gge et dyre venligt Bl�b�ks mose ?

Hvorfor vildtplejen ved Bl�b�ks mose ?

Grunden til at jeg vil lave vildt pleje ved mosen, er selvf�lgelig for at f� mere vildt til skoven. Og der ved kunne give folk en st�rre natur oplevelse, n�r de f�rdes i skoven. Der er jo ogs� lidt jagt i bagtankerne, s� de �rlige jagter giver bedre udbytte. Det er ogs� for at lave Bl�b�ks mose m�ske til et lille "vildt centrum", hvor man kunne f� folk t�ttere p� vildtet. Men det kr�ver jo at der er intentioner om at bl�k�rs mose, skal v�re et meget publikum bes�gt sted. Dette kunne bruges i mange sammenh�ge, s� som til naturformidling. Eller bare for at give dem der kan lide at g� en tur i skoven en st�rre naturoplevelse. Men n�r man laver naturpleje skal man t�nke sig om, for hvis man giver enkelte dyregruppe st�rre fordel i forhold til andre. Vil det altid ramme andre dyregruppe. For at give et eksempel, hvis man nu gav storken alt hvad den beh�vede. Der ved ideelle rede pladser og yngle forhold, s� ville det sikkert g� ud over bestanden af padder og andre s�dyr. S� det g�lder om at finde en balance i vildt plejen, s� man ikke skader nogen af parterne. Selvf�lgelig ville naturen selv finde balancen p� et tidspunkt, men det vil tage noget tid, s� man kan lige s� godt lave det ordentligt n�r man er i gang.

Der er mange ting man kan bruge inden for vildt pleje, og jeg vil vise nogen af de metoder jeg ville bruge i henhold til Bl�b�ks mose.

Foder til dyrene.

Fodring af dyrene er af stor betydning, da mange dyr i vinterhalv�ret har sv�rt ved at finde f�de. Om sommeren er det ikke n�dvendig, at fodre ved hj�lp af foderautomater, foderkrybber og ligende. Da der er masser af f�de, og dyrene selv s�rger for at f� fat i det. Men det kan v�re en god ide at have foder marker, ikke for at de ikke selv kan finde f�de. Men foder markerne er let tilg�ngelig f�de, og vil p� en m�de samle dyrene, s� de mulig vis er lettere tilg�ngeligt for publikum. Fodring kan ske p� mange m�der ved hj�lp af foderkrybber, Foderautomater, fodersk�rme o.s.v., valg af foderm�de afh�nger selvf�lgelig af hvilke dyr det er man vil fodre.

Der hvor man har foderautomaten, foderkrybben eller ligende, kaldes en foderplads. Man skal s�rge for at l�gge foderpladserne i en rimelig god af stand, af meget bef�rdede stier og pladser. Da dyrene skal have fred der hvor de �der, ellers har man spildt en masse kr�fter p� foderpladser som dyrene ikke t�r v�re p�.

Foderautomater.

Foderautomater er ideel for "dovne sj�le", da man som regl ikke skal ud til den hver dag som til en alm. foderpladser. Foderautomaten skal fyldes afh�ngig af vildtbestanden, og kan holde foder t�rt i l�ngere tid. Den virker p� den m�de at n�r vildtet spiser det foder der ligger uden for huldet, laver det plads til at der kan renden noget nyt ud. Man skal s�rge for at lave pladsen til foderautomaten rimelig �ben, s� Vildtet har chance for at se evt. rovdyr, der pr�ve at snige sig ind p� dem. Dette giver dem en chance til at komme v�k, inden rovdyret er kommet for t�t p�.

Man kan nemt f� fine fabriks fremstillede foderautomater, men de koster ogs� derefter. Det man kan g�re er at selv lave automaten, og det kan g�res ret billig. Man f�r fat i et beton muffe r�r, som man laver til i en tilpas l�ngde ca. 1 – 1,5 m.. Derefter sl�r/sk�re man et til to rundinger forneden i muffen ca. 4 x 4 cm., som foderet kan rende ud af. Det man g�r der efter er at f� fat i en stor flise/plade p� ca. 50 x 50 cm., som r�ret skal st� p�. Og en lille plade til toppe, der forhindre at kornet i r�ret bliver v�dt. Den lille flise/plade skal bare have en passende st�rrelse, s�ledes at den d�kker over r�ret. S� er den klar til opstilling, og vejledningen dertil er p� "billede 1" under teksten. Det f�rdige produkt skulle helst ligne foderautomaten p� billede, ellers er du helt galt p� den.

Hjemmelavet foderautomat "billede 1".

Fodert�nden.

Foder t�nder er af samme princip som foderautomater, men meget mere simpel at lave. De materiale man skal bruge til en foder t�nde, er en plast t�nde med l�g (st�rrelsen bestemmer man selv) og ikke andet. I bunden af t�nden skal man lave en masse sm� huller p� 5 x 5 mm., ca. op i en h�jde af 20- 30 cm.. Ideen med disse huller er at fuglevildtet, selv skal kan prikke foderet ud.

Foder sk�rm

En fodersk�rm er s�dan set bare et halv tag, man kan smide foder ind under (se "billede 2" p� n�ste side). Grunde til at man ikke bare smider det p� jorden uden en fodersk�rm, er at hvis det regner ligger det t�rt og den skaber en vis l� for vildtet. Ulempen ved en fodersk�rm er at man skal fodre hver dag, man kan ikke bare l�gge en k�mpe bunke og blive v�k i en uge. Det ligger det t�rt til en vis grad, men over l�ngere tid vil det blive fugtig. Foderet ligger meget �ben og fugt har nemt til at komme til det. Hvis foderet har ligget l�nge fugtig, begynder det at blive muggen. Muggent foder udg�r en vis sundheds fare for vildtet, og de vil heller ikke spise det. Med hensyn til foderpladsen

g�lder det samme som foderautomaten, en god �ben plads s� vildtet har mulighed f�r at se rovdyrene f�r de er for t�t p�.

Hjemmelavet fodersk�rm "billede 2".

Foderkrybbe/foderhus.

Foderkrybbe/foderhuse er mest til det klovb�rende vildt, s�som r�dyr, d�dyr, krondyr osv.. En foderkrybbe/foderhus best�r af fastst�ende krybbe, og foder bakke med tag over (se "billede 3" nederst p� siden). Taget er der igen for at fodret ikke bliver v�dt eller muggent. Det foder man bruger i en foderkrybbe, er for det meste h� og korn. Men der kan ogs� bruge andre former for foder i en foderkrybbe s�som roer, det skal bare have en s�dan st�rrelse at det ikke kommer mellem ribberne. Ved en foder krybbe skal man ikke tag s�rlig hensyn til pladsen omkring, da vildtet der spiser af den ikke er truet af rovdyr. Andet end at den skal holdes v�k fra bef�rdede stier, s� dyrene kan �de i fred.

Foderhus kan anvendes til alt hjortevildt "billede 3".

Oph�ngning af neg.

En af m�derne man ogs� kan fodre det klovb�rende vildt p�, er at h�ng neg op i tr�erne. For det meste bruges der havreneg, der h�nges op i en h�jde af ca. 120 cm.(se "billede 4"). Kronen i tr�et skaber en l� for regnen, s� neget ikke bliver v�dt. Ulempen ved neg er at den kan ikke indeholde n�r s� meget, som f.eks. en foderkrybbe. Og der er ogs� den hage ved det, at man skal g�re negene klar, og h�nge dem op. Der er krybben helt klar hurtigere, da man bare l�sser foderet i den.

Her kan man se et neg der er h�ngt op "billede 4".

Fodermarker.

Foder marker er hovedsageligt til det klovb�rende vildt, men er ogs� fint til fuglevildt. Man kan anl�gge fodermarker i alle st�rrelser og afskygninger, og kun fantasien s�tter gr�nser. Men inden for afgr�de typer, er det meget vigtig hvilken type man v�lger. Der er nemlig meget forskel hvilke afgr�der dyrene gerne vil have. Man skal v�lge afgr�der efter hvor mange forskellig dyr, man har p� det p�g�ldende sted. S� det g�lder om at finde den afgr�de, der d�kker de fleste behov bedst (se "billede 5" p� n�ste side).

Tabel for egnethed af afgr�derne til forskellige vildtarter,

hvor dem flest prikker er de mest egnede "billede 5".

Afgr�derne til Bl�b�ks moses fodermarker.

Til projektet i Bl�b�ks mose vil jeg nok v�lge afgr�der, meget til Hjortevildtets fordel. P� grund af det er det dyr jeg mener, der tr�nger mest til en fremgang. Men selvf�lgelig vi jeg ogs� tilgode se fuglevildtet og sm�dyr.

Her er de afgr�der jeg har valgt til Bl�b�ks mose, som jeg mener der vil v�re ideel til lige netop dette projekt.

Jeg har valgt fodermarvk�l, kl�vergr�s, og vinterraps for at tilgode se det lidt st�rre vildt, men vinterrapsen er ogs� god til fuglevildt. Hveden har jeg taget med for at f� noget f�de til fugle vildtet, og der er den ideel.

Fodertilskud.

Fodertilskud til fuglevildtet er ikke s� meget brugt i naturen, men der kan bruges h�nsefoder tilskud. Fuglevildtet f� for det meste deres vitamin og n�ringsstofs behov d�kket, af sm� sten og foderets naturlige indhold.

Men til det klovb�rende vildt bruger man meget at h�ng sliksten op, som indeholder alle de n�dvendig stoffer dyrene skal have. Slikstene man bruger er rigtig lavet til heste, men har vist ogs� at kan bruges til det klovb�rende vildt. Og dyrene er helt vilde med smagen af stenene, og bruger meget tid p� at slikke p� dem.

Plantning som en hj�lp til vildtpleje.

Plantning af tr�er/buske kan v�re en god hj�lp til vildtpleje, og bruges meget. Prim�rt planter man for at skabe skjul for vildtet, s� de f�ler sig trykke i omr�det. Der kan plantes p� mange forskellige m�der, men jeg regner bare med at der skal plantes noget buskads ned til vandet, og t�t op af de planlagte foder marker. Grunde til at jeg vil have noget buskads ved vandet, er for at lave noget skjule til �nder og andre "vandfugle". Det vil give fuglen en bedre chance for at skjule derers rede pladser, fra rovdyr og skovens g�ster. Beplantningen ved fodermarkerne skyldes jeg vil pr�ve at lave et tilflugts sted til dyrene, s� de er trygge ved at �de. Ved fodermarkerne vil jeg lave lidt mere plads i beplantningen, og v�lge planter der bliver lidt st�rre og mere �bne. Grunden til det er at foder markerne er meget sigtet p� hjortevildt, og derfor skal skjulet ogs� laves derefter.

Tr�er/buske jeg vil v�lge til Bl�b�ks mose.

I denne tabel har jeg samlet de arter jeg vil bruge, til skjul for dyrene ved Bl�b�ks mose

Anl�gning af vildtplejen.

Herunder har jeg mine forslag, til anl�gning af vildtplejen i Bl�k�rs mose. Kortet her under f�lger ikke det rigtige m�lestoksforhold, og er blot en oversigt over anl�gningen (se "Billede 6"). Forklaringen er p� n�ste side.

Kortet er venligst udl�nt af Anders B. Laursen, men modificeret siden hen af mig "billede 6".

Foderpladser / foderredskaber (R).

Fodermarkerne (F).

Beplantningerne (B).

Konklusion.

Jeg har l�rt en del ved denne opgave, som jeg har l�st og spurgt mig frem til. Jeg har v�ret omkring en del emner inden for vildtpleje som fodermetoder, beplantning og fodermarker. Men det har v�ret sv�rt at finde materiale til emnet, da der ikke er skrevet ret meget. Men det sidste udfald blev jo mit forslag til vildtpleje ved bl�b�ks mose, som kan ses p� siderne 8-9. Ellers har det v�ret et sp�ndende emne, som jeg er glad for jeg valgte.

Forlag: Politikens forlag (1995).

Forlag: Branner og Korch (1975).

Projekt Klosterris Hegn.

Hold 24, model 2.

Indholdsfortegnelse:

Side 1: Opl�g til vores projekt.

Side 2: Uddrag af de danske licitationsregler.

Side 3-5: Udbud fra Kronborg Skovdistrikt, samt bilag.

Side 6: Beregning af tilbudet.

Side 7: Tilbudet fra B�g�s Skoventreprise.

Opl�g til vores projekt:

Vi har valgt at arbejde med den �konomiske side af projektet. Dermed menes, hvad vil en opgave som denne koste?

Vi har valgt at s�tte os ind i licitations regler og udarbejde et udbud som skoven ville sende ud til forskellige entrepren�rer, for at indhente tilbud.

Derefter vil vi lave en beregning p� arbejdet.

Sluttelig vil vi komme med selve licitations tilbudet.

Vi har valgt at arbejde med dette, da tanken om at blive selvst�ndige n�r vi engang er udl�rte, ikke ligger os helt fjernt.

M.V.H.

Henrik og Peder Kristian.

Beregning af tilbud:

Der regnes efter f�lgende priser (alle priser er eksklusiv moms):

Vi vil give delt tilbud p� f�lgende: Dr�ning, skovning/udk�rsel samt flisning.

Dr�ning : 5000kr. + 30% + 15% = 7475kr.

Skovning/udk�rsel:

+30% + 15% =116610kr.

Flisning: 84000kr. + 30% + 15% =125580kr.

Mette Johansen

Projekt klosteris hegn

Klosterris Hegn, hvori Bl�b�ks mose er beliggende, h�re under Statsskovv�snet. Op gennem 1980-90�rne er opm�rksomheden omkring naturens �kosystemer steget kraftigt. Dette har bevirket at der p� statsskov distrikterne oftere afs�ttes midler til projekter som det i Bl�b�ks mose (at Kronborg statsskovdistrikt s� har f�et udf�rt rydningen gratis af skovskolen er s� en anden sag)

Der er alts� lovgivningsm�ssigt �bnet mulighed for at flora og fauna i h�jere grad bliver tilgodeset I det f�lgende vil det blive vurderet, hvorvidt rydningen af moseomr�det bliver til gavn for henholdsvis en r�kke padde-og krybdyrarter og fuglelivet. Der vil set p�, hvilke betingelser de forskellige arter stiller til prim�rt fouragering og yngleforhold.

Der gives ikke en n�rmere beskrivelse af vandmilj�et, forst�et s�ledes at div. Vandinsekter, sm�dyr mv. beskrives. Dette er naturligvis af betydning for bl.a. paddernes f�deemner, men fagomr�det er omfangsrigt og ville kr�ve en selvst�ndig beskrivelse. I stedet anvendes begreber som surt, n�rringsrigt/n�rringsfattigt vand, der i sig selv fort�ller meget om de heri levende sm�dyr.

NB! Der er taget udgangspunkt i nyere dansk litteratur.

Snogen (Natrix natrix)

Snogen har gennem de sidste hundrede �r v�ret i tilbagegang i Danmark. Dette skyldes prim�rt at arten kr�ver varierede landskabstyper, sumpomr�der, hede og skov. Den intensiverede landbrugsproduktion med store monokulturer, afvanding af v�domr�der mm. Har derfor begr�nset snogens udbredelse.

Den genoprettede Bl�b�ks mose og det omkringliggende omr�de vil v�re en udm�rket biotop for snogen, da den b�de rummer varieret skov, vand og h�j og lav vegetation. Endvidere er det en fordel at vandspejlet er lagt �bent for solens str�ler.

Der er ikke blevet observeret snoge i forbindelse med genetableringen af mosen, men rummer omr�det ikke allerede en naturlig bestand vil muligheden for naturlig indvandring v�re tilstede.

St�lorm (Anguis fragilis).

Arten menes ikke at v�re i tilbagegang i Danmark og den er s�ledes vidt udbredt. St�lormens krav til levested betinger dette forhold. Den er nemlig almindelig i n�leskov, ved skovmoser (gerne med solbeskinnede kanter), i l�vskov og i varieret landskab som helhed.

I og omkring Bl�b�ks mose er alle disse forhold repr�senteret, og da skjulesteder i form af stubbe, gr�fter m.v. findes i rigelige m�ngder, har st�lormen rigtig gode betingelser.

Der er ved mosen allerede konstateret en bestand af st�lorme.

Lille vandsalamander (Triturus vulgaris)

Denne salamander er almindelig over hele landet og findes givetvis allerede i omr�det. Krav til levested er ikke videre strenge. At mosen for st�rstedelen er lavvandet hindrer ikke salamanderen i at yngle, v�rre er det hvis kv�lstofsindholdet bliver for h�jt. Sidst n�vnte faktor reducerer m�ngden af yngel. Med m�ngden af organisk materiale i Bl�b�ks mose er der ingen tvivl om at kv�lstofsindholdet ogs� p� l�ngere sigt bliver h�jt.

Et andet forhold der er af betydning for ynglen er, om vandspejlet opvarmes af solen. En ung r�dgranskultur i mosens sydlige side tillader en �rr�kke frem solens str�ler at opvarme vandet. Med tiden vil denne kultur dog give en meget uheldig skygggeeffekt At r�dgran s� til med har en forsurende effekt p� tilgr�nsende vand g�r blot ondt v�rre. Ikke mindst n�r det tages i betragtning, at hele mosens syd�stlige side er beplantet med r�dgran.

Stor Vandsalamander (Triturus cristatus)

Denne salamander stiller st�rre krav til vandkvalitet end den lille vandsalamander. Ynglen har sv�re betingelser i surt mosevand, hvilket dog ikke udelukker at voksne individer kan leve i s�en.

For yngel kr�ves tilmed et n�sten fuldt ud solbeskinnet vandspejl, der p� sigt ville kr�ve hugst omkring mosen.

Gr�n fr� (Rana esculenta)

Den gr�nne fr� er typisk for skovs�er/vandhuller. Der er ikke observeret nogle eksemplarer ved mosen, men forholdene er bestemt til stede. Den yngler i solvarme s�er men lever ellers prim�rt i omkringliggende l�vskov (bl.a. p� mosens nordvest side findes b�g/birk)

Et krav er det dog , at der omkring s�en findes solbeskinnede partier. Den gr�nne fr� er normalt forekommende i Nordsj�lland.

Spidssnudet fr� (Rana arvalis)

Denne art er allerede rigt repr�senteret i Bl�b�ks mose og en typisk biotop for arten er da ogs� brunvandede, sure skovs�er omgivet af n�leskov. Dette m� siges at v�re billedet af mosen f�r og til dels ogs� efter projektet!

Skrubtudsen (Bufo bufo)

Skrubtudsen vil ogs� kunne etablere sig i mosen, men stedet giver ikke ynglen de bedste forhold. Tudsen foretr�kker st�rre s�er og disse gerne med en bestand af fisk. Fisk lader skrubtudsens haletudser i fred, men udrydder bl.a. yngel af stor vandsalamander, der ellers ville true haletudserne.

Hvis skrubtudsen rigtigt skal etablerer sig, vil vegetation i form af siv og r�rskov fungerende som skjul for �g og yngel, hj�lpe godt til.

Andre arter.

En egentlig bestand af arter som F.eks. L�gfr�, L�vfr� og Gr�nbroget Tudse er ikke sandsynlig i Bl�b�ks mose. De forekommer i Nordsj�lland, men forholdene i og omkring mosen er ikke tilfredsstillende. Disse arter kr�ver bedre vandkvalitet, renere vand og st�rre solindstr�ling end der kan forventes i fremtiden.

Det g�r sig g�ldende for alle arter, b�de salamandre og fr�er (skrubtudsen undtaget) at en fremtidig bestand af fisk (f.eks. karusser) vil forringe eller helt �del�gge mosen som paddelokalitet. En alt for stor del af m�ngden af �g og haletudser vil indg� i fiskenes f�de. En stor andebestand kan ligeledes true ynglen. Som f�r omtalt kan ligeledes tr�ernes skyggeeffekt hindre paddernes yngel i at udvikle sig. 

V�domr�dets fugle

Fuglelivet omkring Bl�b�ks mose har alle dage best�et af en lang r�kke forskellige arter. Det kan skyldes at insekt og plantelivet omkring v�domr�det har v�ret stort og vekslende. Tr�bestanden i selve det v�de areal har ikke v�ret regnet med i den produktive del af skoven i en lang �rr�kke. Stedet har derfor mere eller mindre passet sig selv, med en stor m�ngde tr�ruiner til f�lge. Dette har betydet at fugle livet har haft en optimal biotop.

I det f�lgende, vil de fornyede forhold for nogle af de allerede forekommende arter blive beskrevet, og der vil blive give bud p� eventuelle kommende arter.

Rovfugle

Musv�gen

Arten er den mest udbredte rovfugl i DK. Dens yngle omr�der kan veksle fra store til sm� skove, og vil ofte placere sin rede i �ldre b�g eller i lavere dele i n�leskov. Musv�gen har derfor rig mulighed for at yngle i Bl�b�ks mose. Her er nemlig en del n�leskov der gr�nser op til omr�det, mens der inden for de n�ste �rtier vil v�re h�jtst�ende b�g ud til mosen. Da musv�gen f�de bl.a. best�r af padder, krybdyr og st�rre insekter, vil der i omr�det v�re rig mulighed for at finde disse i moseomr�det. Efter at mosen er blevet genoprette er musv�gens jagtmuligheder blevet forbedret i kraft af de �bne arealer.

Spurveh�gen

Denne fugl har tidligere v�ret en truet art og bestanden har v�ret p�virket af jagt og forurening. Bestanden er dog ved at komme p� h�jkant igen efter at disse i 1970erne er blevet fredet og et forbud mod brug af st�rke giftstoffer. Efter genoprettelsen af Bl�b�ks mose vil dette sted give gode muligheder for spurveh�gen at f�rdes, og steder som her er med til at bestanden �ges. Arten yngler overvejene i t�t grandskov og med dens evne til lynhurtig angreb er dens f�de ofte mejser og drosler. De levebetingelser spurveh�gen kan f� i Bl�b�ks mose, lever meget op til de optimale levekrav den s�tter. Det ses idet der vil v�re et stort liv af sm�fugle pga. den store insekt fauna, men ogs� den t�tte r�dgransbevoksning der er til stede.

P� l�ngere sigt vil der m�ske v�re mulighed for at en strejfende fiske�rn kunne komme til at jage. Dette afh�nger dog af hvordan vandkvaliteten i mosen vil udvikle sig, og heraf hvor stor fiske bestanden vil v�re, og vandets renhed. Som sagt kun for at jage, da den s�tter st�rre krav til leve og yngle omr�de.

Gr�anden

Gr�anden vil h�jst sandsynlig v�re en af de f�rste vandfugle ,som vil indfinde sig i Bl�b�ks mose. Ved det menes at n�r f�rst vandspejlet er etableret, vil gr�anden s�ge hertil. Det skyldes at den ikke kr�ver meget af biotopen, men kan indfinder sig under flere forskellige typer af s�er, moser og mergel/ t�rvegrave. Da der er blevet valgt at vanddybden i bl�b�ks mose nogle steder p� arealet skal v�re lav, vil der blive et ideelt sted for �nderne at finde f�de. Her vil de kunne snaddere i vandoverfladen og "st� p� hovedet" for at n� ned til mosebunden efter f�de. Fra skovens side er et af motiverne for genoprettelsen bl.a. netop at fremme bestanden af gr��nder med henblik p� jagt.

Der vil med tiden sandsynligvis indfinde sig en r�kke andre andearter s� frem forholdene bliver dertil.

Blish�nen.

I moser og s�er hvor der er rig med vegetation og bundplanter vil man ofte kunne finde blish�nen. Hvad ang�r yngle faciliteter kr�ver den et frit vandspejl og til redens placering en kraftig plantev�kst. Efter hvordan r�rplanter og andet vandvegetation vil udvikle sig vil blish�nen indfinde sig i bl�b�ks mose.

Denne vil som gr�anden ogs� v�re af stor interesse i jagttiden.

Fiskehejren

Denne ville kunne indfinde sig i Bl�b�ks mose p� det tidspunkt hvor vandspejlet og vandets kvalitet er af s� h�j standart at f�deemner som sm�fisk og fr�er kan leve her. Dens krav til leve sted er skov og plantager n�rliggende v�domr�der, som s�er og moser. Dette er noget Bl�b�ks mose kan leve op til med at dens omkringliggende skov.

Spurvefuglene vil i et stort omfang indfinde sig i omr�det, hvis de i forvejen ikke er p� stedet omkring Bl�b�ks mose. Disse trives her bl.a. godt pga. den vekslende skovart, som er lige fra yngre l�v til t�t gran. Den store m�ngde af forskellige insektarter er ogs� med til at levevilk�rene her bliver gode. I omr�det er der ogs� efterladt en del st�d langs bredden som vil v�re et helt spisekammer for fuglene. I den varme periode af �ret vil der ogs� v�re gode muligheder for at drikke og bade ved mosen bred.

Herunder skal der n�ves at sivsangeren og nattergalen bl.a. vil v�re en lille del af de spurve der vil kunne ses i Bl�b�ks mose.

Stor flagsp�tte.

I Bl�b�ks mose har der inden genopretningen v�ret en rimelig bestand af st. flagsp�tte. Denne vil fortsat v�re bevaret idet en del "sp�ttetr�er" er blevet bevaret, hvor den stadigt kan finde sit f�de. Sp�tten yngler b�de i l�v og n�le skov, og dette findes i omr�det.

De mange sp�ttehuller giver ogs� gode muligheder for andre hulrugende arter, at indfinde sig.

Rapporten er lavet af:

Jeg har valgt at skrive om publikumsfaciliteter, fordi jeg gerne vil komme med nogle forh�bentlige gode forslag, og s� syntes jeg det kunne v�re sjovt hvis en eller flere af mine ideer blev til virkelighed, men ogs� fordi det er vores klasse der har startet arbejdet i det gamle vandomr�de, og da jeg syntes at vi har lavet et godt stykke arbejde, kunne jeg godt t�nke mig at det blev gjort ordentligt indtil hele projektet var f�rdigt b�de rundt om og i s�en.

En ting man kunne g�re til at starte med er at s�tte borde og b�nke op, s� folk kunne side behageligt og spise frokost. Det kunne man fint g�re p� den 3-4 meter brede sti der er blevet lavet rundt om s�en, vi har lavet stien ved at f�lde hovedsageligt r�dgraner men ogs� andre tr�er. For Folk der arbejder p� en fabrik eller anden larmende arbejdsplads kan det v�re fint at de har et sted som dette, hvor de kan tage familien og frokosten med i skoven.

En anden ting man kan g�re, som jeg selv har oplevet succes med i andre s�er, er tr�skulpturer f.eks. en flodhest st�rste delen af dens krop er under vand, s� det kun er hovedet man kan se tydeligt, resten af dyret kan man kun skimte nede i vandet, pr�cis som det ville have v�ret hvis det var en rigtig flodhest. Jeg har selv oplevet at der er stor interesse ved s�danne skulpturer, specielt fra b�rnehaver og andre b�rneinstitutioner.

Noget andet b�rn er vilde med er fuglevildt s�som �nder og svaner. Selv om projektet handler om at genskabe et gammelt vandomr�de og f� det til at minde s� meget som muligt, om s�en som den s� ud for et par hundrede �r siden. Jeg mener at det kunne v�re en god ide at s�tte nogle �nder ud og fodre dem, s� var der en chance for at �nderne ville blive i vandet i stedet for at flyve s� snart publikummet bev�ger sig ned mod vandet og det er der stor sandsynlighed for hvis �nderne er vilde og det er der ikke meget sjovt i. Man fodrede ikke �nderne for et par hundrede �r siden men dengang t�nkte man nok ikke p� publikummet. Hvis meningen er at det skal v�re helt ens med dengang tror jeg ikke at der vil komme mange "almindelige" mennesker for at se s�en. Det vil mere v�re ornitologer og naturforskere der vil holde �je med v�domr�det og se om der sker en forandring, B�de med rovfugle og andre fuglearter. Men ogs� andre forandringer som vi "almindelige" mennesker ikke ligger m�rke til. For at tage et eksempel, s� er "almindelige" mennesker er ligeglade om ph v�rdien er det ene eller det andet, de vil hellere have nogle �nder man kan h�ndfodre. Derfor tror jeg at det bliver sv�rt at f� folk derud hvis man ikke menneskeligg�re nogle af dyrene en lille smule.

En anden ting man kunne g�re var at lave en form for udflugt. Man kunne f.eks. arrangere en bustur for �ldre, hvor de ville blive vist rundt af en skovfoged eller en anden der ved en masse om stedet. Jeg tror at mange mennesker "specielt �ldre" gerne vil i skoven men folk er for dovne eller ogs� er de for svage til at cykle eller g� langt. Men hvis de blev k�rt helt derud og der samtidig stod en og tog imod dem (skovfoged) n�r de kom frem, klar til at give en rundvisning og fort�lle historien om Bl�b�k mose og Klosterris hegn. Hvis man lavede s�danne udflugter tror jeg at der ville komme mange flere folk i skoven.

Man kunne ogs� s�tte informations kort op forskellige steder langs s�bredden og i skoven s� folk selv kan l�se om projektet og danne sig et indtryk af hvordan omr�det s� ud i 1850erne, men ogs� om hvilke dyr, s�som fugle, r�ve og klovb�rende vildt, der levede ved s�en dengang, p� denne m�de kunne folk se om der var sket en forandring fra dengang og til nu.

Noget andet man kunne lave var en form for hytte, m�ske en shelter, s� der var mulighed for at overnatte ved s�en, hertil kunne man ogs� lave en b�lplads s� man selv kunne lave mad, s�som snobr�d og anden form for primitiv mad. Hvis man lavede ting som disse tror jeg stedet vil blive brugt af mange skoler som lejrsted, fordi det er noget andet end de er vant til.

Jeg mener at det er vigtigt at folk kommer i skoven, derfor er det liges� vigtigt at der bliver lavet noget for publikummet, f.eks. nogle af de ting som jeg har n�vnt i rapporten, hvis man ikke g�r noget, gider langt de fleste ikke bruge deres tid i skoven.

Dyreliv i Bl�b�k :

G�r du en tur rundt om mosen er sandsynligheden for "naturoplevelser" ret s� stor. Der findes et indholdsrigt dyreliv i og omkring s�dan en s�. F.eks. pga. de f� tr�er man har ladet st�, til gavn for fugle og insekter.

Omr�det dr�nes, tr�erne f�ldes og sl�bes v�k.

Sidst Bl�b�k mose kunne ses som s�, var for ca. 150 �r siden. Bl�b�k mose ligger meget centralt i klosterris Hegn, som er en del af Kronborgs Statsskovdistrikt.

I virkeligheden er det, en lidt forkert fremgamgsm�de, der her er blevet brugt. Man burde i stedet, have ladet tr�erne st� og r�dne, og til sidst ville naturen selv have s�rget for at lave et vandhul, men det tager mange mange �r.

Husk n�r du f�rdes i skoven :

- Hold hunde i snor.

Overhold de regler der st�r skrevet p� tavlerne i skoven.

F�lg den anviste rute.

Smid ikke affald i naturen.

Pas p� naturen, ; t�nk dig om.

Vi �nsker jer/dig en behagelig og sp�ndende rundtur i omr�det.  

Den gr�nne streg p� kortet viser hvor vi forventer at vandspejlet vil blive.

De tykke bl� streger p� kortet viser hvor de gamle gr�fter var.

Bl�b�k mose

Bl�b�k mose, blev i september 99� reetableret som vandhul. Det f�r s� sumpede omr�de med d�de tr�er og overfyldte gr�fter, kom med i et projekt kaldet rigere skov. Skoven blev af et hold elever fra Skovskolen i N�debo, p� nogle uger forvandlet, fra en "sump-skov", til en skovs�. De f�ldede alle tr�er og fjernede tr�et. Derefter blev der sprunget nogle huller s�dan at s�en blev dybere og ikke groede til.

                                                                 s�dan s� det n�sten f�rdige resultat ud.

Spr�ngning af v�domr�de.

Spr�ngning i jord ( teoretisk)

En anden god tommelfingerregel er at pr. kubikmeter jord bruges et kg. Spr�ngstof.

Sikkerhed.

Sikkerhedsafstanden kan v�re sv�r at fasts�tte, men hav en min. Gr�nse p� 150 m med vinden i ryggen n�r i vender mod spr�ngningen.

Spr�ngstoffet.

Dette medf�re f� h�ndteringsproblemer samtidig, med art spr�ngstoffet er meget H�ndteringeeikkert og opfylder dagens standard p� omr�det.

Skrevet af S�ren Christensen.

"PROJEKT KLOSTERRIS HEGN"

NATURGENOPRETNING AF BL�B�KS MOSE

AF MARTIN FRIIS LARSEN HOLD 24

FORORD.

Hold 24 af EUD-skovbrugere har i ca. en m�ned arbejdet med at afdrive den gamle Bl�b�ks Mose for r�dgran, s�ledes at den atter kan genopst�, som led i et naturgenopretningsprojekt.

I 1997 blev de ansatte i statsskovene, som led i "Projekt rigere skov" sat til at finde omr�der, der var egnet til naturgenopretning. S�ledes opstod ideen om at retablere Bl�b�ks mose i Klosterris Hegn, for at styrke biodiversiteten

FAKTA OM KLOSTERRIS HEGN OG BL�B�K MOSE.

Klosterris hegn h�rer under Horser�d Skovpart, som igen h�rer under Kronborg Statsskovdistrikt, der i alt er p� 5654 ha. Selve Horser�d hegn best�r af 1478ha, hvor af Klosterris Hegn udg�r 355 ha.

Bl�b�k mose udg�r efter Anders B. Larsens opm�linger ca. 2,2 ha, der er afdrevet og som herefter skal genopst� som mose/v�domr�de.

HISTORIE.

Klosterris Hegn er oprindeligt anlagt som kongelig vildtbane. Jagten havde indtil slutningen af 1700 -tallet st�rre betydning for driften af skovene end den egentlige tr�produktion. Netop Nord�stsj�l- land var pr�get af kongehusets store interesse for at nedl�gge vildt, hvad de mange stjerneveje til parforcejagt i f.eks. Store Dyrehave, Hareskoven og Grib Skov bevidner om .

De store mangel p� tr�, som var et af datidens vigtigste "r�stoffer" bevirkede, at man lavede skovforordningen af 1805, der til forskel fra de foreg�ende fors�g siden 1670, form�ede at sl� igennem. Denne forordning var et resultat af, at h�rdh�ndet hugst, landbrug og byudvikling havde fortr�ngt skoven s�ledes, at skovprocenten var helt nede p� 2-3% i slutningen af 1700-tallet. Skovforordningen var en af metoderne til, at fremskynde skoven. En anden metode var, at man inviterede tyske forstfolk herop, med von Langen (1764)som den mest kendte, s�ledes at de danske skove kunne blive underlagt systematisk tysk pleje og skovrejsning.

Den nuv�rende skovfoged for Horser�d Skovpart er i besiddelse af et skovkort fra 1850 over

Bl�b�k mose. Det fremg�r af dette kort, at man i 1850�erne fik ideen til at dr�ne omr�det og tilplante det med r�dgran.

R�dgranen blev indf�rt til Danmark i 1730�erne, hvor den (sammen med andre h�rdf�re n�letr�er) efterf�lgende fandt sin anvendelse p� de n�ringsfattige Vestjyske jorde i forbindelse med hedeopdyrkningen og bek�mpelsen af sandflugten.

Det var dog ikke kun p� de d�rlige jorder i Vestjylland, der blev tilplantet med n�letr�. P� mange store �stdanske skovdistrikter tilplantede man ogs� marginaljorder af hensyn til rationel driftplan- l�gning, da man �nskede at samle spredte skovparter til st�rre bevoksninger( B.Fritzb�ger, Kulturskoven).

I de efterf�lgende �rtier er marginalomr�der blevet indraget til intensiv udnyttelse, der for r�dgranens vedkommende bet�d, at den i �stdanmark blev plantet p� arealer, der var/er for fugtige til b�gen.

Med udtrykket " Hvad udad mistes skal indad vindes" har Danmark s�ledes v�ret underlagt en h�rdh�ndet behandling. Opdyrkning af heden , overdrev og t�rl�gning af ferske s�vel som marine omr�der er eksempler p� landvinding. Danmark er s�ledes et af de mest gennemdr�nede lande i verden .

Siden 1870�erne er v�domr�der blevet omdannet til landbrugsjord, hvilket p� den tid var Danmarks "r�stof", da vi var et udpr�get landbrugsland. Indd�mning, pumpning, dr�ning og t�rl�gning har fjernet mere end 60% af Danmarks v�domr�der. Lokalt findes der steder hvor dette tal er langt h�jere. Man regner med at moserne i Grib skov, Store Dyrehave, Tokkek�b Hegn og Ravnsholt har haft en tilbagegang p� 83 % i perioden 1837-1988, hvilket var kendetegnende for alle 4 skove (M. Stolze, TEMA-rapport). Da Klosterris Hegn findes i umiddelbar n�rhed af disse skovomr�der er det ikke usandsynligt, at man kan konkluderer, at Klosterris Hegns dr�ningsprocent ikke adskiller sig v�sentligt fra de 4 andre.

Endvidere er mere end 260 fjorde og s�er st�rre end 10 ha forsvundet. Tilmed er mange �er er blevet rettet ud og lavet til "vandmotorveje".

I skovene skete dr�ningen vha. et finmasket gr�ftesystem, som afvandede skovmoserne/marginal- jorderne, s�ledes at der enten opstod brugbare arealer eller s� tr�ernes v�kstvilk�r blev forbedret, s� rodnettet ikke stod i vandlidende jord.

S�ledes d�kker v�domr�derne i dag kun 2% af Danmarks areal. Oprindeligt regner man med, at v�domr�der har d�kket 25% af Danmark.

Disse tiltag har resulteret i et meget t�rt og ensartet landskab, der tillod en stigende produktion, som igen bevirkede en stor indtjening med stor velstand til f�lge.

Gammelt skovkort af Klosterris Hegn.

DE HISTORISKE "BIVIRKNINGER".

De forskellige tiltag p� tidligere v�domr�der, bevirker at jordoverfladen falder 2-10 cm �rligt pga. manglen p� vand p� disse arealer. Vand har i stillest�ende tilstand en stabiliserende effekt p� jordstrukturen. N�r vandet mangler vil jordstrukturen derimod erodere, hvilket bevirker jordoverflades�kningen .

Grundvandsspejlet synker flere steder ganske betydeligt hvert �r, som f�lge af drikkevandsindvinding, hvilket har stor indflydelse p� tilbagev�rende v�domr�der og �-l�b, der dermed ikke har den samme tilgang af vand.

Resultatet af de udrettede vandl�b er en generel s�nkning af vandstanden, da vandet l�ber for hurtigt ud. Derudover er vandl�bet meget �rstidsp�virket med store udsving i vandm�ngden til f�lge.

Dette forklares for det up�virkede vandl�bs vedkommende ved, at sving og naturlige forhindringer normalt ville holde p� vandet i l�ngere tid. Samtidig er tilgangen af vand langsommere og mere stabil, da vandet i jorden langsomt vil sive ud, n�r vandm�tningspunktet er n�et. Ved hj�lp af dr�n og gr�fter er denne stabile tilgang �delagt. Vandet bliver hurtigt taget ud af jorden og sendt af sted til n�rmeste vandmotorvej, hvilket giver store vandm�ngder omkring vinteren og lav vanstand omkring sommeren.

Alle disse bivirkninger har en stor effekt p� flora og fauna, som er tilknyttet v�domr�derne. Normalt ville v�domr�derne uden mennesket indgriben v�re delvist (succession) mere stabile �kosystemer, som grupper indenfor flora og fauna har brugt tusinder af �r for at tilpasse sig til.

Naturens selvrensningseffekt er desuden i den grad forringet, som f�lge af menneskelig indgriben. �kosystemet vil l�bende blive p�virket i den forkerte retning dels pga., at naturen ikke kan rense sin egen produktion/"husholdning"efter nedbrydningsfasen og pga. for stor tilf�rsel af n�ringsstoffer fra menneskelige aktiviteter.

V�DOMR�DER SOM LEVESTED FOR FLORA & FAUNA.

V�domr�derne er for �stdanmarks vedkommende �kosystemer, der er utrolig produktive. Dette skyldes, at der pga. jordbundens sammens�tning i �stdanmarks mor�nelandskab, er rigelig med n�ringsstoffer samtidig med at der naturligvis er rigelig med vand til stede. Dette bevirker en meget stor prim�r produktion af autotrofe organismer, som er til stor gavn for h�jerest�ende dyregrupper.

De n�ringsfattige Vestjyske s�er (Lobelie-s�er) udem�rker sig ikke ved en stor produktion, men ved en masse flora og fauna, der er tilknyttet dette system. Disse er og har dog ikke kun v�ret truet af afvandning og tilledning af n�ringsstoffer (eutrofiering) fra jorden eller direkte tilledning fra �er eller gr�fter, men er ligesom heden truet af det frie kv�lstof i atmosf�ren, som er stigende pga. udledning fra f.eks. industri og trafik. Tilf�rselen af kv�lstof fra atmosf�ren, kv�lsof-depositionen, udg�r s�ledes i dag 20 kg rent N per ha.

Afviklingen af v�domr�der kan ses p� det store fald, b�de artsm�ssigt og antalm�ssigt, i flora og fauna som er er afh�ngige af dette slags �kosystem. Den intensive udnyttelse af jorden, herunder v�domr�der har s�ledes bevirket, at der siden 1850 forsvundet ca. 350 arter fra Danmarks natur. Mere end 600 arter er akut truede og ca. 2100 er s�rbare eller sj�ldne.

En indikator for fauna-tilbagegangen for v�domr�der er antallet af ynglende storke, som siden midten af sidste �rhundrede hvor strukturudviklingen i skov –og landbrug begyndte, er faldet drastisk , s�ledes var der i 1999 kun 2 ynglende par tilbage i Danmark. En anden indikator er vore 13 padder og 3 salamanderes stadige tilbagegang, hvoraf mange l�nge har v�ret r�dlistet/fredet.

Det kan konstateres, at de ferske v�domr�ders betydning som �kosystem i landskabet, er af afg�rende betydning for den biodiversitet, der gavner naturen som �kosystem, da hvert enkelt led, planter eller dyr, udfylder en niche, som har indflydelse p� den �kologiske balance. Desuden er en stor biodiversitet til gl�de for menneskeheden i form af flere gode oplevelser.

Hele gruppen af fisk og padder (hvirveldyr) ville helt mangle, hvis ikke der eksisterede v�domr�der. Tilmed vil mange andre dyregrupper v�re repr�senteret b�de med f�rre arter og med mindre bestande, hvis der ikke fandtes ferske v�domr�der, der kan fungere som skjul, drikke –og fourageringssteder. Disse skal v�re af rimelig kvalitet og v�re spredt ud over det ganske land med rimelig t�thed, s�ledes at der er forbindelse og mulighed for spredning. Bestande af planter og dyr, der lever isoleret er nemlig yderst udsatte for at forsvinde. Derfor vil man fra folketingets side fors�ge at forbedre vilk�rene for dyr og planter, i et landskab der er pr�get af mosaikker af by, veje, skov, landbrugsarealer.

                                                                                      Gr�n fr�.

V�DOMR�DERS SELVRENSNINGSEFFEKT.

V�domr�derne udem�rker sig ikke kun ved det store antal af flora & fauna, som er tilknyttet dette �kosystem. V�domr�derne har ogs� den gode egenskab, at de under anaerobe forhold nedbryder kv�lstof.

Kv�lstof er et makro-n�ringsstof, som ofte er det grundstof som begr�nser den autotrofe v�kst.

Grunden til at man fors�ger at begr�nse kv�lstoftilf�rselen skyldes for vegetationens vedkommende, at man begunstiger kv�lstofelskende planter.

Ved tilf�rsel af kv�lstofforbindelser vil planternes tilv�kst �ges drastisk og med tiden vil de nitratelskende planter dominere til forskel for vegetation ,der er afh�ngig af mindre n�ringsstof. Dermed vil f� plantearter dominere og dermed vil biodiversiteten og den �kologiske balance (den interne afh�ngighed) v�re brudt.

Nitratelskende planter er p� landjorden bla. L�gkarse, br�nden�lde, bj�rneklo, agertidsel, lodden dueurt og hundegr�s.

Dyrelivet bliver ramt ved, at der i de forskellige vandmilj�er ved, at de store m�ngder af kv�lstof for�rsager en algeopblomstring, der under nedbrydningen af mikroorganismer, forbruger vandmilj�ets iltindhold, hvilket resulterer i , at dyrene i vandet d�r. Dette ses specielt under varme forhold, hvilket resulterer i en �get v�kst/opblomstring af alger og eksemplet er f.eks. Mariager Fjord eller diverse ferske s�er med tusindvis af d�de fisk i overfladen.

Den anaerobe nedbrydningseffekt er derimod til gavn for milj�et, da kv�lstof uden tilstedev�relsen af ilt bliver nedbrudt af forskellige bakteriegrupper f.eks. Pseudomonas.

Under denitrifikationen bruges ilten i nitrat (NO3) til �ndingen, og restproduktet bliver frit kv�lstof (N2), der tilf�res atmosf�ren.

Denne selvrensningseffekt er man blevet mere opm�rksom p� i de seneste �r, og der gendannes flere v�de enge for, at f� et bedre vandmilj�. Bla. har man i forbindelse med et projekt for at forbedre vandkvaliteten i Arres� udlagt adskillige ha med v�de enge.

TILTAG FRA STATENS SIDE.

Der er fra statens side blevet gjort en r�kke tiltage for, at rette op p� fortidens synder. I 1989 besluttede folketinget, at vende udviklingen og genskabe forsvunden natur. Dette har man gjort gennem naturforvaltningsmidlerne. Indtil nu er der blevet brugt mere end 1 mia. kr. p� naturgenopretning. I 1996 brugte man ca. 180 mio. kr. og i 1997 159 mio. kr. til naturgenop- retning. I 1996 blev der s�ledes genskabt 1.619 ha nye naturomr�der.

I perioden fra 1989-1997 er der s�ledes plantet ca. 13.000 ha skov og der retableret ca. 6.000 ha v�domr�der .Dertil skal der l�gges yderligere ha til, da der er kommet flere i forbindelse med vandl�bsrestaurering.

Naturforvaltningsmidlerne bruges til:

at genoprette naturomr�der for at forbedre levemulighederne for det vilde dyre- planteliv.

at �ge arealet af statsskove som et bidrag til en fordobling af skove.

at forbedre mulighederne for befolkningens friluftliv.

at bevare og pleje de landskabelige og kulturhistoriske v�rdier.

Naturgenopretningen sker i omr�der, hvor man kan opn� store naturm�ssige v�rdier, for et overskueligt bel�b. I 1997 blev bel�bet fordelt s�ledes, at 40% gik til skovrejsning , 40% gik til andre former for naturgenopretning og 20% gik til friluftprojekter.

De v�de omr�der har i de seneste �r haft stigende opm�rksomhed, da de forbedre vandmilj�et, hvilket er et godt supplement til at bek�mpe landbrugets g�dningsforbrug.

N�r staten gendanner eller skaber nye moser, v�domr�der eller s�er sker det ved, at man enten opk�ber jorden eller kompenserer for at der sker en mere naturvenlig drift af omr�det.

Ved skovrejsningsprojekter l�gger man stor v�gt p�, at det er byn�r skov, der kan opfylde en masse rekreative �nsker samtidig med, at skoven anl�gges med henblik p� beskyttelse af grundvandet.

Siden 1989 er der s� kommet Vandmilj�plan 2 d. 1 juli 1998, som skulle s�tte yderligere skub i nedbringelsen af kv�lstof, da man med Mariager Fjord s�, at Vandmilj�plan 1 ikke havde den forventede effekt.

Med Vandmilj�plan 2 er m�ls�tningen, at der i perioden 1998-2003 skal etableres 16.000 ha nye v�domr�der . Den langsigtede m�ls�tning er, at retablere 60.000 ha i l�bet af 2 �rtier. De 16.000 ha v�domr�der, der retableres de n�ste 5 �r, skal s�ledes reducere kv�lstofudvaskningen med 5.600 tons om �ret. Dvs. at hver ha v�domr�de skal fjerne i gennemsnit 350 kg kv�lstof om �ret.

De nye tiltag har allerede haft betydning for noget af det dyreliv, som er tilknyttet de v�de omr�der, idet de fleste padder og krybdyr har f�et vendt deres tilbagegang til fremgang (M. Stolze, TEMA-rapport).

KONKLUSION AF GENOPRETNINGEN AF BL�B�KSMOSE P� BAGGRUND AF INDSAMLET/OVERST�ENDE VIDEN.

Retableringen af Bl�b�ks mose vil have en positiv effekt p� faunaen i skoven.

Da arbejdet stod p�, s� man ofte padder og det kan konkluderes, at de vil f� et bedre milj� i forbindelse med genopretningen. Dog vil uds�tning af fisk og et for stort antal af �nder hurtigt kunne �del�gge de gode intentioner for paddernes vekommende.

Mosen vil formodentlig blive en typisk lavtliggende skovmose, der fra de omliggende arealer vil modtage regnvand. De omkringst�ende tr�er vil tabe deres n�le og blade i vandet, ligesom mosen vil opfange organisk materiale, n�r det bl�ser henover skovbunden. Hertil kan man se, at gr�fterne der tilf�rer mosen vand har en farve, der allerede viser et stort indhold af humusstoffer. Dette bevirker at der kommer en stor organisk masse, som skal nedbrydes. Hermed vil der v�re en livlig fauna til at nedbryde og findele materialet.

Resultatet vil blive en skovmose med mange humustoffer , dvs. en eutrof mose, med et stort indhold af nitrat, fosfor og andre planten�ringstoffer og en PH mellem 5,5 og 7,2 (P.Petersen, Vegetations �kologi).

Da vandet er meget grumset og skoven skygger for lyset vil der v�re en begr�nset flora og plantev�kst p� bunden vil sandsynligvis helt mangle.

Mosen er dog �ben mod syd, hvor der er et afdrevet stykke, der er tilplantet med r�dgran. Dette vil sandsynligvis bevirke, at der indtil granerne har n�et en skyggegivende h�jde, vil v�re en stor prim�r produktion. Den prim�re produktion vil s�ledes v�re h�j, hvilket vil resulterer i, at dyrelivet vil blive st�rre, i hvert fald for en �rr�kke. Det g�lder dog kun for dyregrupper der skal bruge lidt ilt, da bakterierne i nedbrydningsfasen af den prim�re produktion vil forbruge megen ilt.

Mosen modtager hverken kv�lstof fra spildevand eller landbrug og har derfor ikke nogen indvirkning p� nedbringelsen af disse kilder. Men mosen bidrager i nogen grad til at rense noget af sin egen produktion, inden hovedgr�ften g�r ud i �en. Normalt ville skoven nedbryde og genbruge hele sin produktion, men idet at der er lavet dr�ngr�fter igennem omr�det, vil der ske en afledning af n�ringsstoffer ud af skoven som �kosystem.

Mosen er blevet retableret i et omr�der som er domineret af r�dgran og tilmed har man tilplantet et �bent stykke med samme tr�art, der ca. udg�r � af det tilst�dende stykke. Tilplantningen af r�dgran p� det nye stykke virker efter min mening en smule uovervejet, specielt n�r beslutningen til genopretningen er lavet under " Projekt rigere skov".

Dels har r�dgran en forsurende effekt p� vandmilj�et, dels har n�lene en langsom nedbrydningstid, da de ikke indeholder store m�ngder af protein, som er den mest eftertragtede f�de for nedbryderne. Det kan hertil n�vnes at man ved Grib S� har lavet et projekt, hvor man f�ldede de tilst�dende arealer med n�letr�, for at komme s�ens lave PH-v�rdi til livs!

I stedet burde det afdrevne areal v�re blevet tilplantet med l�vtr�, i �vrigt i overensstemmelse med statens store bestr�belser p� at konvertere fra n�l til l�vtr�.

R�del og ask er tr�er hvis l�v bliver hurtigst nedbrudt i vandmilj�et pga. stort proteinindhold, hvilket m�ske var at foretr�kke p� de mere v�de omr�der, ligesom blandskov, med f.eks. eg som dominerende tr�art, var at foretr�kke p� det t�rre stykke.

LITTERATURLISTE.

1. Bo Fritzb�ger, "Kulturskoven", Gyldendal 1994.

2. Michael Stolze, "Hvordan st�r det til med naturen?", TEMA-rapport fra DMU, Milj�- og

energiministeriet 1998.

3. Nikolai Friberg, "Skov og skovvandl�b", TEMA-rapport fra DMU, Milj�- og energiministeriet

1998.

4. Peder Agger, "Dyrenes Danmark", Gyldendal 1989.

5. Ivar C. Petersen, "De ferske vande", Nucleus 1995.

6. Peter Petersen & Peter Vestergaard, "Vegetations �kologi", GEC GAD, K�benhavn 1993.

7. Milj�ministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, "Marginaljorder & milj�interesser", 1987

8. Div. materiale fra Skov- og Naturstyrelsens hjemmesider.

Spr�ngning.

 Lavet af Dennis Rasmussen.

Foretagelse af spr�ngning

N�r man skal fore tage en spr�ngning skal have lov af politiet for at kunne k�be spr�ngstoffet . Det er for nok fordi kan de holde styr p� at det ikke bliver brugt p� noget ureglementeret. Men ikke nok med det s� skal du ogs� oplyse dem inden man spr�nger og hvor man spr�nger.

Sikkerhed

Selve spr�ngningen

Spr�ngning i klosterrishegn

Projekt klosterrishegn.

Beskrivelse af Horser�d skovpart

Opgaven er lavet af Stefan og Jacob M.

Horser�d skovpart.

Horser�d skovpart h�rer under Kronborg statsskovdistrikt. Kronborg Statsskovdistrikt et areal p�

4500ha, der er bevokset med skov, og1100ha der enten er lyng eller gr�s. Distriktet er beliggende i

hj�rnet af Nord�stsj�lland, og str�kker i et b�lte mellem Esrum S� og kysten fra nakkehoved i

nord og sydp� forbi Fredensborg til og med Rude Skov. Distriktet producerer man �rligt 30000m3,

det vil sige tr� for ca. 10 millioner. Der er 40 ansatte i hele distriktet. Kronborg Statsskovdistrikt

g�r meget for publikum, de har f.eks 2 naturskoler. Horser�d skovpart har et samlet areal p�

1478,5ha, og er best�ende af 4 s (Klosterris hegn 354.7ha, Risby vang 66,5ha, Horser�d hegn

616,8ha, Gurre vang 440,5ha). Skovomr�det har siden middelalderen tilh�rt kronen, men ved

grundloven i 1849, blev skoven til statsskov. Skoven har 10 ansatte:1 skovfoged, 2 traktorf�rer, 1

maskinarbejder, 1 eud elev (speciale naturvejleder), 3 skovl�bere, 2 slinger. Skovparten skov best�r

meget af l�vskov, ca. 2/3 er beplantet med l�vskov. Skovfogeden mener at skovparten g�r meget

for at f� publikum ud i skoven, ved at forbedre faciliteterne ude i skoven. Men de arrangerer dog

ingen g�ture, svampeture eller ligende.

Klosterris hegn er ikke s�rligt godt bes�gt af publikum, og det er nok fordi at der ikke rigtig er

noget vand. Der er som om at folk gerne vil have noget vand, n�r de skal p� udflugt ude i skoven.

Men mon ikke der vil komme lidt mere publikum i skoven, n�r vi har afsluttet vores projekt.

Skovparten regner med at s�tte nogle b�nke derud, og s� skal de ogs� lave et par broer.

Horser�d skovpart helt store udflugtsm�l er Gurre s�, som er p� ca.200ha, men kun p� ca.4meter

dyb. I s�en er der en �, som hedder stor�

Der er en 8km sti, som g�r hele vejen rundt om s�en.

I Gurre vang har skovparten gamle �delgraner, som overstander over en 50�rig b�gebevoksning. I

skovene er der flere rester af gamle jordg�rder, som har v�ret gamle marker eller gr�sningsg�rder.

Jesper Bjerre

T�rvelagene i Bl�b�kmose

HISTORIEN OM KLOSTERRIS HEGN

Meningen er at forholdene skal blive forbedret for dyr og planter som lever i v�domr�der.

Lars Freiberg

PROJEKT

KLOSTERRIS HEGN

HISTORIE

KORT OM BL�B�KS MOSE

Bl�b�ks mose i Klosterris Hegn, Horser�d Skovpart, Kronborg Statsskov er et af de steder, der har

st�et for skud i projektet "Rigere skov". Opgaven i Bl�b�ks mose er genskabelse af et v�domr�de. Dette projekt har endda v�ret et af de st�rre og det er Skovskolen, 3.skoleperiode, model 2, som har f�et opgaven.

I gamle dage var det et omr�de med v�dbund, en rigtig gang sjap. Man forestiller sig, at der har v�ret noget birkebevoksning og m�ske noget t�rst, h�g o.s.v.. Der er ikke noget specielt at se ud fra de gamle driftsplaner, da man ikke skrev s� meget i dem dengang, som man g�r i dag.

Vi ved dog, at i 1858 blev omr�det afgr�ftet og tilplantet med r�dgran. Man kan godt undre sig lidt over, at man valgte at plante p� s� fugtig/v�d jord, men det gjorde man og der har indtil for nylig st�et en 2.generation af r�dgran p� arealet.

PLANEN FOR BL�B�KS MOSE

Man bestemmer sig for, at Bl�b�ks mose skal indg� i projektet "Rigere skov", fordi Klosterris Hegn, hvori mosen ligger, er en meget kedelig skov, hvor der bare er tr�er overalt og ikke megen liv derudover, fort�ller Skovfoged Henrik R�mer. Desuden har r�dgran kulturen i mosen v�ret meget dyr at holde vedlige, da mange tr�er er g�et ud og at de ellers ikke vokser ret godt. Kort sagt: Kulturen, som var fra 1947, er nu blevet ryddet for at give rigere skov med st�rre dyre- og planteliv. Desuden til billigere penge end at holde en kultur vedlige.

Ved at f� ryddet mosen og f� lavet et vandspejl, vil det v�re en anden belysning i omr�det, komme en anden bevoksning, et helt andet dyreliv og dermed rigere skov. Man forventer, at der vil komme flere padder, vandfugle og fisk. Det er ikke planen at uds�tte fisk De skal komme ad naturlig vej nemlig med fuglene, hvis ben fiske�ggene s�tter sig fast p�. Desuden regner man med at snogen dukker op. Man har alts� store forventninger og forh�bninger til omr�det.

HISTORIE

For at se n�rmere p�, hvorfor man plantede omr�det til i 1858 i stedet at lade det v�re som v�domr�de, skal vi flere hundrede �r tilbage.

Skovrydning havde fundet sted i mange �r forinden, men i perioden �r 1150-1250, da de f�rste landsbyer blev til, m� det siges at finde sted i st�rre omfang. Men det fortsatte j�vnt med at flere landsbyer kom til. P� et tidspunkt var skoven s� pr�get af h�rd udnyttelse gennem flere hundrede �r. Man havde betragtet skoven som en uudt�mmelig ressource og det var allemandseje. Hugsten voksede i takt med befolkningstilv�ksten

HVAD BRUGTE MAN AL DET TR� OG SKOV TIL?

Et fint sted at starte er netop i Klosterris Hegn. Det vides dog ikke med bestemthed, men man formoder at denne skovdel "h�rte under" Esrum Kloster, da den i en periode ejede de omkring liggende landsbyer og s� derfor har benyttet sig af den del af skoven. Man regner derfor med at skovomr�det har haft en v�sentlig rolle i levering af blandt andet stolper, grene og ikke mindst ris til klostermarkernes risg�rder, som man havde som beskyttelse mod kreaturer, vildt o.s.v.. Deraf navnet Klosterris.

Som sagt brugte man en hel del til risg�rder eller hegn i det hele taget, da man havde rigtig mange indhegninger omkring g�rde, huse og marker til sikring af husdyr og beskyttelse mod hjortevildtet. Disse materialer tog man af ungskoven, der ellers skulle have sikret skovens genv�kst. Derudover brugte man en del t�mmer til bygninger, vogne og redskaber og man havde et stort forbrug af br�ndsel til opvarmning og madlavning, til fremstilling af tr�kul og tj�re.

Skovarealerne brugte man i stort omfang til gr�sgange for husdyrene. Men disse dyr var h�rde ved genv�ksten af tr�er, som blev trampet ned eller �dt. Det samme gjorde hjortebestanden, som p� det tidspunkt var ret stor. Svinene, som b�nderne ogs� sendte til skovs, rodede op i skovbunden og �d store dele af olden, som ellers skulle blive til en ny skov.

Mere og mere skov forsvandt. Den blev efterh�nden helt overdrevsagtig med gruppevis eller enkeltst�ende tr�er. Der var gr�s- og lyngsletter med krat af hassel, birk, tj�rn, sl�en, eneb�r o.s.v.. Det lignede �rlig talt ikke rigtig en skov l�ngere.

REGLER OG FORBUD

Der var efterh�nden ikke meget tr� at tage af l�ngere og det fik kongen da ogs� �jnene op for. Det bet�d at b�nderne kun m�tte f�lde tr�er efter udvisning foretaget af lensmanden eller hans medhj�lpere, skovriderne.

Der kom flere forbud med straf ved overtr�delser. Blandt andet ved ulovlig hugst, gr�sning af geder i ungskov o.s.v.. Ligeledes blev unge tr�er fredet under skovforordninger og der skulle genplantes efter hugst. Risg�rder skulle erstattes med steng�rder. Der indf�rtes oldeng�ld for at sende svin p� olden og svinene skulle br�ndem�rkes, inden de blev sendt afsted.

Desv�rre havde disse love og bestemmelser s� godt som ingen virkning blandt b�nderne. Det var bl.a. p� grund af manglende opsyn og manglende skovdyrkningsm�ssig indsigt.

JOHANN GEORG VON LANGEN

For at f� styr p� disse ting og f� en bedre skovdrift lod man den tyske forstmand Johann Georg von Langen indkalde i 1763.

Sammen med flere forstligt uddannede medhj�lpere foretog han opm�ling, korttegning, taksation og inddeling af skovene i Nordsj�lland. Endvidere lagde han planer for hugst og nyplantninger og anlagde skovplanteskoler.

Driftsplanerne blev sat i v�rk i 1765, men det viste sig at medf�re ret store udgifter i det omfatten-de arbejde med blandt andet intensiv jordbearbejdning. Stort forbrug af planter og fr� og mange indhegninger. Det blev derfor stillet i bero i 1776 og blev ikke senere genoptaget.

Man m�tte jo alligevel pr�ve at forbedre situationen, for man inds� nok, at der m�tte g�res noget for ikke at ryge lige tilbage til de tidligere forhold.

En handling blev at skille skovbruget og landbruget klart fra hinanden. Skovseparationen i 1783. Kongen lod de bedre og mere sluttede skovbevoksninger indhegne. Dette skete ogs� i Klosterris skovomr�det, der dengang udgjorde ca. 800 ha. Heraf blev ca. 350 ha indhegnet med steng�rder og jorddiger (som man i dag stadig kan se rester af). Det kom til at hedde Klosterris Indhegning og senere Klosterris Hegn som i dag.

B�nderne fik som erstatning for dette skov de omkring liggende skovarealer til fri udnyttelse. Det bet�d at mange steder, specielt de steder med god jord, blev total ryddet for tr�er og i stedet brugt som agerjord. S�ledes forsvandt i alt ca.2850 ha skov.

AFSLUTNING/TILBAGE TIL BL�B�KS MOSE

Da man til stadighed ikke havde meget skov, gjaldt det om at plante s� meget som muligt. Det var simpelthen manglen p� tr� efter �rhundreders tankel�se og h�rde udnyttelse af skovene, der gjorde, at man m�tte pr�ve at udnytte alle arealer. Derfor lod man blandt andet v�domr�der afgr�fte for derefter at tilplante omr�derne. Akkurat som man gjorde i Bl�b�ks mose i 1858.

Projekt Klosterris Hegn

Bl�b�ks moses betydning for faunaen i Klosterris Hegn fremover

Fra mose til s�

Bl�b�k mose efter afdrift

Piberdammen. Forventet resultat af projekt Klosterris Hegn

Udarbejdet af Anders Hallgren Christiansen

Baggrunden for at dette projekt er blevet til noget, skyldes at man i 1996 fik den ide i Milj�ministeriet, at man ville k�re et projekt der skulle hedde "Rigere skov". Dette bet�d at alle ansatte ved Kronborg skovdistrikt, personer fra amtet, personer fra diverse interesseorganisationer o.s.v. blev indkaldt.

Disse personer blev s� samlet i en stor gruppe, hvorefter de blev fordelt i mindre grupper, p� tv�rs af faggrupper. Disse grupper fik s� til opgave at udf�rdige forslag til hvordan man kunne lave "Rigere skov", hvor man tilgode s� flora og fauna, inden for Kronborg skovdistrikt.

Med til projektet fulgte ogs� en pose penge, som ville blive fordelt til de enkelte projekter som ville blive udtaget til sidst.

For ligesom at forst�, hvorfor der var nogle der fik den ide, at lave en s�, skal vi kigge lidt p� fortiden.

Skovkort tilbage fra 1858 viser, at omr�det p� det tidspunkt var v�domr�de, m�ske ikke med vandspejl over det hele, men s� mose – deraf navnet Bl�b�ks mose. I tiden frem til 1994 har man s� fors�gt at afvande omr�det, for p� den m�de at kunne f� en st�rre skovdrift, og dermed et st�rre afkast til skoven. Dette har dog aldrig lykkes helt, da jordbundsforholdene ikke har v�ret optimale, og dermed har der v�ret en ringe v�kst p� de forskellige tr�typer. Sp�rgsm�let er om omkostningerne i forbindelse med gr�ftegravning, bearbejdning af omr�det, tilplantning o.s.v. kan modsvare det afkast der har v�ret p� omr�det.

I 1997 lukkede man gr�ften, hvorfra omr�det blev afvandet, og p� den m�de satte man omr�det under vand igen , for at "drukne" de eksisterende tr�er. Her i sommer er omr�det s� afvandet igen, og tr�erne er blevet fjernet, hvorefter der skal spr�nges nogle huller, for at f� noget dybde p� s�en, og herefter skal der ledes vand ind igen, og i �r 2000 skulle der gerne v�re en s� med vandspejl, fugleliv, insekter, div. s�-planter, kort og godt "Rigere skov" og dermed ogs� rigere natur.

Baggrunden for at Milj�ministeriet har valgt at fokusere p� netop dette omr�de, og dermed sat dette projekt i gang, skal nok ses i lyset af, at det i �jeblikket er meget op i tiden at bevare vores natur, og i vid udstr�kning forbedre den. Dette er b�de et krav fra politikere, men i allerh�jeste grad ogs� et krav fra befolkningen.

Baggrunden for denne holdnings�ndring blandt befolkningen, sammenlignet med for 100-150 �r siden, skal nok ses i sammenh�ng med den �gede velstand i det danske samfund, nu er der lige pludselig overskud af vilje, og ikke mindst et �konomisk overskud, for en ting er sikkert, det koster mange penge at lave om p� fortidens "fejl"

Det afspejler m�ske ogs� en form for angst, blandt befolkningen, b�de med hensyn til frygten for at udviklingen skal g� for st�rkt, og at man dermed glemmer de tidligere v�rdier/oplevelser man havde, men m�ske i h�jere grad en angst for fremtiden, en fremtid hvor man ikke er klar over hvilken indflydelse de forskellige �ndringer har haft.

Selvf�lgelig er alle naturbevarelser, ikke kun for naturens skyld, for mange gange f�r man en eller anden side gevinst med. Her t�nker jeg specielt p� en interesseorganisation som j�gerne. Denne gruppe har i det sidste stykke tid v�ret en slags forgangsm�nd, med hensyn til naturbevarelse, her t�nker jeg p� etablering af vandhuller og remiser. Selvf�lgelig er det med henblik p� at f� et bedre jagt omr�de, og dette kan p� nogle mennesker virke forkert, men man skal t�nke p�, at ved at etablere et vandhul/s�, opbygger man en hel ny biotop, hvor en af sideeffekterne er, at diverse �nder og andre fugle vil holde til, men disse fugle kommer ikke, hvis de andre forhold ikke er til stede, her t�nker jeg p� vandkvalitet, insekter o.s.v.

At det lige er staten der s�tter et s�dan projekt i gang, og ikke det private, skyldes jo is�r at der stadigv�k er tvivl blandt forskellige faggrupper, om det i l�ngden kan h�nge sammen �konomisk, og det er da ogs� sv�rt at s�tte pris p� en naturoplevelse, hvis man ikke ligefrem indf�rer en form for brugerbetaling, en udvikling jeg helst ikke ser kommer, men som det m�ske er n�dvendigt at indf�re engang ude i fremtiden.

Staten fors�ger dog at opmuntre til at etablere skov, vandhuller og andre natur fremende ting, ved hj�lp af en stor vifte af tilskudsordninger. Dette har bevirket at mange, p� den m�de har udlagt d�rlig agerjord til eksempelvis skov eller vandhul. Tilskudsordningen blev startet i 1991 men der kom f�rst rigtig gang i den i 1997, efter at tilskudsordningen blev revideret, og man forventer fra Skov og Naturstyrelsen side, at denne fremgang vil forts�tte. Disse ordninger skal ogs� ses i lyset af den m�ls�tning man har fremlagt fra Statens side, om at man om 80-100 �r vil have 20% af Danmarks areal d�kket af skov, hvor den i dag er ca. 10%.

Hvis vi kigger lidt p� privatskov kontra statsskov, er det private stadigv�k mere l�st med hensyn til kravet om et vist afkast i forbindelse med skovdrift, og p� denne m�de bliver "naturoplevelser" tit skubbet i baggrunden, i forhold til en effektiv drift.

Hvis vi kigger p� eksemplet Bl�b�ks mose, og baggrunden for at lave naturopretning her, er der forskellige ting der spiller ind:

De naturlige forhold er til stede, det vil sige at man for et rimeligt bel�b, kan n� det �nskede resultat.

Man kan give skovens publikum en mulighed, for at f� en anden oplevelse.

Man tiltr�kker nye dyr, insekter, planter til mulig gavn for resten af skoven.

Man kan muligvis tr�kker andre persongrupper til skoven (ornitologer)

En eventuel sidegevinst i form at et jagtudbytte.

Hvis vi ogs� skal kigge lidt p� fremtiden i det aktuelle eksempel, og i fremtiden generelt, er der nok ingen tvivl om, at det er en udvikling der vil forts�tte, og i mange tilf�lde forst�rkes, p� baggrund af krav fra befolkningen, om muligheden for at f� en naturoplevelsen. Unders�gelser har nemlig vist, at hvor det f�rhen kun var en mindre del af befolkningen der brugte skoven/naturen, og det i de fleste tilf�lde til en eller anden form for sportsaktivitet, er det i dag mere almindelig at man tager ud og nyder/bruger naturen.

En af ulemperne kan s� v�re, at denne st�rre interesse bevirker at naturen bliver "slidt" da mennesket tit s�ger til de samme sev�rdigheder, og p� den m�de kan man risikere at l�be ind i de samme problemer igen, og selvom naturen kan v�re barsk og h�rd, er det ogs� et meget fintf�lende system, hvor selv en lille �ndring kan v�lte korthuset.

Men dette betyder ikke at det er spildt arbejde, alt det man g�r og laver i forbindelse med naturopretning rundt omkring i landet, men man skal bare huske, at det ikke kun er nok at lave forbedringer p� et omr�de, det g�lder om at se det i et st�rre perspektiv, s� vi alle kan f� lov at nyde naturen i fremtiden

Dette kan m�ske v�re Bl�b�ks mose i fremtiden, hvis ellers omr�det bliver passet og plejet, is�r i det f�rste stykke tid. Ellers vil birk, r�del og forskellige pile-arter, hurtig f� overtaget, og dermed kv�le s�en, og alt vil n�sten v�re spildt.

Der vil v�re en masse gnaver rundt omkring mosen og lige ved skovkanten og i skov omkring mosen. Gnaverne vil nok best� mange forskellige musearter og andre sm� gnaver.

Bl�b�k moses betydning for faunaen fremover.

Indledning

Da vi f�rste gang s� Klosterris Hegn var store dele af omr�det under vand. Omr�det var oversv�mmet af en genneml�bende b�k/gr�ft, der som ikke har v�ret i stand til at transportere de m�ngder vand v�k fra omr�det. Vandet var, p� grund af det meget stillest�ende vand, surt, ildelugtende og grumset, som f�lge af mange �rs tilf�rsel af d�dt plantemateriale.

P� omr�det var tilplantet n�letr�, som efter vandets komme var g�et ud mange steder. P� omr�det havde birken efterh�nden taget sit indtog og stod i varierende h�jde som et t�ppe over hele stykket.

Efter vores arbejde p� omr�det er der sket store forandringer. Birk og n�letr� er fjernet, og omr�det ligger nu bart hen. Sidenhen er det meningen at der p� omr�det skal spr�nges et antal huller, som skal giver et dybere vandhul, hvilket vil medf�re at omr�det permanent skal ligge under vand. Samtidig skal vandspejlet h�ves, som vil medf�re at omr�det under vand bliver st�rre.

Jeg vil i denne rapport beskrive f�lgerne af vores arbejde p� omr�det, og se p� hvilke konsekvenser dette vil f� for dyre- og plantelivet i og omkring Bl�b�k Mose.

Det fremtidige Bl�b�k Mose.

Det arbejde vi har udf�rt i bl�b�k mose har p� kort sigt ikke v�ret gavnligt for selve omr�det. Som man kunne se f�r vi startede, var omr�det allerede i stykke henne i successionen. Vandet havde taget sit indtog, som havde f�rt til n�letr�ernes d�d. Dette havde medf�rt at store m�ngder d�dt plantemateriale var blevet tilf�rt vandet og var begyndt sedimentere sig til en form for fast mosebund. Birk og el havde kronede dage og ville inden for de n�ste ti �r v�re de dominerende tr�arter p� omr�det. Hvis vi ser endnu l�ngere ud i fremtiden og hvis vi forestiller os at vi ikke havde p�begyndt dette projekt, ville vi m�ske om hundrede �r se kunne se en skov best�ende af mange forskellige tr�arter, hvor b�de b�g, eg ask og �r ville have taget sit indtog, hvilket ville medf�re en meget stor artsdiversitet, h vad ang�r dyr. Dyrelivet ville blive mere varieret og symbioserne, de enkelte dyr imellem ville blive mere komplekse. Med andre ord: F�r vi startede med projektet havde Bl�b�k Mose et h�jere successionsniveau- t�ttere p� klimaks end det har i dag. Vi har, groft sagt, f�rt omr�det tilbage til �r 0.

Men er det s� d�rligt, det vi har gjort? Nej p� sin vis ikke. B�kken som l�b igennem omr�det f�r kan v�re en god ting. S�danne kilder kan v�re k�lige iltrige og kun svagt forurenede. Det er gode levesteder for vandl�bsdyr, som d�gnfluer, sl�rvinger og v�rfluer. Fugtig l�vskov opretholder l�bets balance. Hvis l�vskoven erstattes af granskov, forsures vandl�bene, og der bliver f�rre vandl�bsdyr. Det er netop hvad der er sket i mosen her. N�letr�erne har forsuret vandl�bet og har givet det for meget n�ring gennem ophobning af kvas og nedfaldsn�le. N�r vi laver en skovs�, som vi har i sinde her, vil det medf�re en st�rre diversitet inden for plante og dyreriget end der ville have v�ret f�r p� kort sigt. Vand giver jo liv, og et utal af skovens organismer har brug for vand til at drikke, leve eller yngle i. S�er, der ligger lyst, som Bl�b�k mose, har en god oms�tning i vandet, s� b�de vandinsekter(guldsmed, vandkalv og vandnymfe) og padder trives. Det v�re sig fr�er og salemandere. Mange dyr afh�nger af kombinationen s�, �bne arealer og fugtig l�vskov. Feks. Yngler den gr�nne fr� i solvarme s�er, men tilbringer st�rstedelen af sit liv i l�vskoven.

Andre planter og dyr vil ogs� vinde sit indpas, s�som �kander, siv, tagr�r og vejbredskebred. Fuglelivet vil for�ges med arter som gr�nbenet r�rh�ne, lille lappedykker og svaleklirre, samt mange andearter.

N�r vi spr�nger p� omr�det vil vi spr�nge fem huller, som vil v�re dybere end det omkringliggende terr�n. Dette vil medf�re at der imellem disse huller vil v�re arealer, som stadig vil ligge hen med enten lav vandstand eller som sumpet mose. Dette vil give mulighed for vandelskende tr�er som ask og i s�rdeleshed birk og el. En kombination af disse tre arter vil berige omr�det med mange forskellige dyrearter, som netop lever i s�danne biotoper.

Hvis vi ser p� de tre arter hver for sig kan vi starte med birken, som formentlig vil v�re det f�rste tr� til at indfinde sig.

Birk og birkemose findes i skove med forholdsvis n�ringsfattig jord, som Bl�b�k mose, typisk i fugtige lavninger og som kantskov ved s�er og t�rvemose. Det er en lys og �ben skovbiotop, ofte med en t�t bundvegetation af tuegr�sser, sumpplanter og mosser. Under birken gror buskarter som t�rst og pil, hvis blade og blomster tiltr�kker sommerfugle (s�rgek�be, gr�n birkem�ler) og mange andre insekter og svampe. Birken vokser hurtigt, men �ldes ligeledes hurtigt, hvilket er til gl�de for b�de fugle, insekter og svampe. Der er derfor mange hulrugende sp�tter og andre sm�fugle. De d�de stammer er samtidig grobund for mange svampe b�de p� stammerne og p� jorden.

I Bl�b�k mose st�r der allerede en lille enklave med elletr�er, hvilket er et godt tegn for omr�det som s�dan.R�dellen er det eneste danske tr�, der kan t�le at st� med r�dderne under vand i l�ngere tid. Ellesumpe er s�rdeles artsrige, bl.a. p� grund af de varierende fugtighedsforhold. Her er �bent vand til snegle og vandb�nkebiddere, sumpede omr�der til fr�er og padderokker, samt fr�nnede tr�er til sp�tter og tusindben. Lysningerne rummer engkabbeleje og k�rsvovlrod og bitters�d natskygge slynger sig om stammerne. Stubbene er grobund for mos, bregner, og alm. Skjolddrager. Ellen er derfor et yderst vigtigt tr� i sumpomr�der.

Askemose vil nok f�rst p� et senere successionsniveau indfinde sig. Asken kr�ver n�ringsrigt vand, og det vil nok tage et stykke tid f�r vandet i omr�det er af en s�dan beskaffenhed at asken har en chance. Men med tiden vil den sikkert indfinde sig. Asken lader en stor del af sollyset slippe ned gennem kronetaget. De gode lys- og n�ringsforhold giver grobund for en frodig v�kst af bl.a. hyld, h�g og benved. P� skovbunden ses hele �ret et flor af n�ringskr�vende urter, om sommeren bl.a. mj�durt og br�nden�lde. Den fugtige jord vrimler med insekter, snegle og regnorme. Askemosens t�tte frodighed g�r, at de er yndede levesteder for sm�fugle.

Klosterris Hegns dyreliv generelt fremover

Som man nok kan forestille sig igennem det billede jeg har beskrevet ovenfor, vil dyrelivet i Bl�b�k mose forbedres i fremtiden, men ikke kun i mosen. S�en vil komme til at have betydning for hele Klosterris Hegn. Der er intet som en s� der tiltr�kker sig liv, da alt levende har brug for vand. Alt der i skoven kan kravle og g� vil f�r eller siden finde ud af s�ens beliggenhed og udnytte dens muligheder. S�en bliver et till�bsstykke for alt vildt og vil i sidste end medf�re at der vil blive trukket mere vildt ind p� Klosterris Hegns omr�de. Artsdiversiteten vil blive st�rre som en konsekvens af s�ens varierede fauna, hvilket selvf�lgelig resulterer i f�dek�der og f�denet udviddes. Da Bl�b�k Mose rent geografisk ligger meget centralt i Klosterris Hegn, vil betydningen af omr�det for�ges endnu mere.

Afslutning

Dette billede af Bl�b�k mose som jeg her har beskrevet ligger mange �r ud i fremtiden. Men successionen vil hurtigt starte forfra. Birkemosen vil sl� r�dder inden for de n�ste 5 �r og give omr�det et nyt udseende. Projektet har givet plads til et sundere successionsforl�b, med en bredere dyrebestand og en flottere og sundere fauna end den der var der f�r. Jo �ldre omr�det f�r lov til at ligge uber�rt hen jo h�jere vil omr�det klatre op af successionsstigen og give et endnu bredere og endnu rigere dyre- og planteliv.

Indledning:

Bl�b�k mose er et omr�de i Klosterris hegn. Mosen har for ca. 160 �r siden v�ret en s�, men som tiden er g�et er det meste af s�en groet til med r�dgran, birk, r�del og h�g.

Projektet er s� at pumpe s� meget vand v�k fra mosen og gr�fterne som muligt.

Det g�r s� ud p� at f�lde samtlige tr�er, undtagen r�del og nogle enkelte birk.

De f�ldede tr�er bliver s� trukket ud og de store r�dgraner blev sk�ret ud p� en l�ngde af 250 cm og solgt som kassetr�, mens birken bliver sk�ret ud i en l�ngde af 200 cm og solgt som br�nde.

Resten af tr�et bliver hugget til flis. Efter endt oprydning er det s� meningen at der skal spr�nges nogle huller s� s�en kan blive lidt dybere visse steder. Til sidst bliver vandet s� pumpet ind igen, for s� at blive til en s� igen.

Grunden til at man genskaber en s� og ikke bare lader det forblive som mose, er at de fleste tr�er var g�et ud, s� hvis skovfogeden skulle f� bare lidt ud af de forskellige tr�er, var der ikke andet at g�re end at f�lde det hele.

Det der s� skal laves er at g�re omr�det publikumsvenligt. Dette afh�nger som s� meget andet af skovfogeden. Hvis skovfogeden mener at omr�det skal bruges til jagt, s� er det nok bare at lave nogle stier rundt om s�en, m�ske nogle enkelte borde og b�nke. Derudover kan man s�tte et foderhus op og placere nogle foderautomater forskellige steder.

Hvis skovfogeden ikke mener at der skal v�re jagt, eller bare en eller to om �ret s� er der straks mange flere muligheder for at tilfredsstille publikum i alle aldre.

Hvis der skal v�re mulighed for at publikum skal have en ide om hvordan hele forl�bet er foreg�et, vil det v�re n�dvendigt med nogle informationstavler, der i skrift og billeder fort�ller hvordan, hvem og hvorfor man har genskabt s�en.

Familier med b�rn er nok dem som bes�ger skoven mest, hvilket nok vil v�re p� sin plads med nogle borde og b�nke, samt en naturlegeplads. Dette ville v�re praktisk at lave legepladsen ved Stokkebrovej. Det kr�ver dog at man fjerner de r�dgraner som ellers lige er blevet plantet og s�r noget gr�s i stedet. Man kunne ogs� plante nogle buske og nogle egetr�er. P� dette �bne stykke skal den ene informationstavle s� st�.

Der skal ogs� v�re mulighed for at komme t�rskoet rundt om s�en d.v.s at noget af s�en skal v�re lukket for publikum, s� vildtet kan f� en chance for at v�re i fred. Dette kunne ordnes med en grussti og en bro over nordenden af s�en, s� hvad der er nord for s�en er fredet.

Hvis der kommer mange fugle til omr�det, vil der nok ogs� komme en del ornitologer og andre fuglekiggere. Til dem kan man bygge et fuglet�rn p� enten den �stlige eller den vestlige side af s�en. Motionister og andre kondifreaks kan s� ogs� f� mulighed for at udfolde sig ved eventuelt at lave en separat sti for dem med diverse forhindringer , som s� ogs� er lavet i naturmatriale.

Til sidst vil jeg g�re opm�rksom p�, at for alle skal f� gl�de af Bl�b�k mose og resten af skoven kr�ver det at man har en gensidig respekt over for hinanden og s� absolut over for naturen.

Grunden til at jeg har valgt emnet om publikumsservice er at jeg har t�nkt mig at blive tr� og landskabsplejer af uddannelse og m�ske tage nogle kurser i naturformidling.

Lars-Bo Jensen.

Ved masse og �konomi.

S� som i kan se er der stor prisforskel , p� tr�et i Nordsj�lland er prisen p� birk v�sentligt h�jere end p� Midtsj�lland mens f.eks. eg og b�g er meget v�rd p� Midtsj�lland men ikke i Nordsj�lland.

Her er en tabel over priserne p� det forskellige s� det er nemmere at overskue.