I dansk skovbrug bruger man en række dyr, som

hovedsageligt bliver brugt i naturplejen.

For at mindske forbruget af mandetimer og reducere

forureningen fra eks. Kratryderen,

Jeg vil her prøve at komme lidt ind på fåret som

samarbejdes partner i dansk skovbrug, om dens fordele

og ulemper og hvor man med fordel kan bruge fåret i

skovbruget.

Får i naturplejen. Som heste udvælger får føden med

omhu og grasser tæt på grund af den spaltede overlæbe,

og kan nå ind mellem grene og kviste og tag bløde skud

og friske bladdele, fåret tager disse plantedele tæt

ved jorden, men fåret har en forkærlighed for let

bitre urter og lignende. Og fåret har et lavt klov

tryk der gør dem specielt egnede til afgræsning af

fortidsminder. Fåret bliver også brugt til at holde

lyngheder, da fåret ikke bryder sig om lyng dog har

det ikke den store effekt på gammel lyng som næsten er

udkonkureret af grasser, men de holder også begyndende

krat bevoksning nede, så som bævreasp, eg og fyr. Men

kan ikke rydde større mængder krat.

Fåret har været meget anvendt på mask og strand enge,

da fåret holder et lavt græstæppe som er meget slid

stærkt det giver gode ynglebetingelser for vadefugle,

samt at de er med deres græsnings form med til at

stabilisere digerne.

Fåret er også egnet til afgræsning af overdrev da de

ofte er små og isolerede. Og man kan beskytte

urtefloraen, ved at anvende sensommer og efterårs

græsning.

Fåret kan også bruges til at holde kæmpe bjørneklo,

japansk pileurt, Rynket rose m.m. nede. Dog skal

fårene sættes på græs tidlig om foråret mens planterne

er små.

Fåret har også visse ulemper. De skal være under hegn

med høje spændinger hvis man vælger el men kan sektens

være bag almindelig stort masket hegn.

Man skal tilse fårene jævnligt mindst 1 gang om dagen

da får har nemt ved at hænge fast i krat og hegn.

Desuden kan de have problemer med at komme op hvis de

er væltet om på ryggen. Og hvis der ikke er adgang til

vand på det givne areal skal dette tilføres dagligt.

Desuden far får nemt ved at få orm og dette skal man

naturligvis kurerer når det sker.

Får resulterer ofte i en græs domineret og arts fattig

vegetation.

Ved brug af får som naturplejer/ kratryder kan det

være en fordel at vælge et uld får da de ikke er

kræsne og man derfor for en jævn lav afbinding. Nogle

af de typiske uld får er Shropshire, Gotlandske

Pelsfår og Svensk Finuld.

Man er på grund af fårenes spise vaner begyndt at

bruge dem til af holde rent i juletræs plantager da di

holder dem fri hor ukrudt det har haft rimlig gode

resultater, så længe der er græs og ukrudt nok holder

fårene sig fra træerne.

Det skal dog siges at i juletræs plantageejer er det

at foretrække kød får da de ikke i samme grad

forgriber sig på træerne.

Her er nogle eksempler på kød får. Texel, Oxforddown

og Hvidhovedet Marsk.

Det skal dog siges at kød fårene har en tendens til at

få fødsels vanskeligheder da man har fremelsket for

meget kød og strøelse ved avlsprogrammerne.

Derfor er der et støre stykke arbejde i Marts når

fårene læmmer.

Man må nok konkluderer at bruge får i skoven giver

nogle nye arbejdsopgaver men letter en del af det

trivielle arbejde, og er en god løsning på den

forureningen vi jo så gerne vil minimerer. Der er også

muligt at bruge andres dyr og så længe at det er til

fældes bedste er alle nok tilfredse, men det at have

får kan også give en mer indtægt så det er op til den

enkelte skov ridder/ skov ejer at beslutte om det er

den ene eller anden løsning man vil bruge hvis det har

nogen interrasse.