Nedbryderne kan først og fremmest findes i jorden. Det drejer sig bl.a. om biller, regnorme, ørentviste, svampe og bakterier. De kan deles op i to grupper. Dem, man kan se med det blotte øje, makroorganismer, og dem man kan se igennem et mikroskop, mikroorganismer.

Nedbryderne kan man kalde "naturens skraldemænd", og er derfor er de uundværlige. Fandtes de ikke, ville skovens kredsløb gå i stå. I skovbunden ville der dannes en mægtig bunke af gamle blade og døde dyr, og skovens træer ville på langt sigt dø, da de ville mangle næringssalte der er bundet i plante og dyrerester.

 

 

 

 

 

De fleste af nedbryderne lever efter tur af materialet, de store organismer starter med af grovdele materialet, de mindre organismer findeler det.

Hvert led tager sin del af det organiske materiale, indtil det, der ikke kan nedbrydes mere, er tilbage. Når materialet er så findelt, at man ikke længere kan genkende den oprindelige struktur, indgår det i opbygningen af humus, som forbedrer jordstrukturen.

Nedbrydningen forsætter, og til sidst er der kun er mineraler(næringsstoffer) tilbage, det kaldes, at der er sket en mineralisering. Naturen har der med fået lavet et genbrugssystem, døde dyr og planter bliver omdannet til næring for levende planter, et kredsløb.

 

En træstup fra et nyfældet træ bliver angrebet med det samme.

Straks efter fældningen: Insekter der lever af saftudflod angriber.

I tørre stubbe: Træhvepse, borebiller. En træ lægger æg mellem bark og ved. Larver af fluer og myg lever af billelarvernes gødning.

Når barken løsner sig: Små løbebiller, edderkopper, kardinalbillelarver, fluelarver, myggelarver, mider, enkytræer, springlarver, rundorme. Hvor svampe breder sig: Larver af svampeædende møl og biller og deres rovdyr.

Efter 3 år: Myrer trænger ind, især havemyrer i tørre stubbe, men også skovmyrer og andre. Senere: Smelderlarver og nøgne snegle. I sneglegødning vokser mos frem. I mospuder findes hjuldyr og bjørnedyr.

Efter 6 år: Under mos findes stankelbenslarver og de første regnorme trænger frem gennem gamle insektgange. Larver af valsehjort, bøgehjort, guldbasse, samt tusindben, bænkebidere og skolopendendre.

Efter 10 år: Stubben er mør og kan være vinterbolig for gedehamse, snyltehvepse og løbebiller.

Man kan danne sig et billede af nedbrydernes betydning ved at nævne, at nedbrydernes ånding afgiver mere CO₂ til atmosfæren, end alle andre levende organismer tilsammen.

 

 

 

 

 

 

 

Konklusion.

 

Skovbundens nedbryder er en meget vigtig faktor, for at skoven er sund og frodig, for skoven er nedbryderne, en af de vigtigste dyr for skovens sundheds tilstand, hvis ikke det vigtigste af dem alle, unden dem ville skoven langsomt dø af nærings mangel.

 

Denne "mini rapport" er lavet af Jesper Damgaard Hansen.