Om biologisk bekæmpelse af skadedyr

Af Thomas Baastrup

Om biologisk bekæmpelse af skadedyr, d.v.s., hvor man tager skadedyrenes naturlige fjender til hjælp i stedet for at bruge kemiske sprøjtemidler, har det tit været fremme, om småfugle kan være med til at holde de skadelige insekter nede. Det er nemlig ikke småting et par musvitter samler ind af insektlaver til ungerne i havens mejsekasse. Og alligevel er de biologer, som studerer skadedyr, næsten altid kommet frem til , at det indhug, de insektædende småfugle gør på mængden af deres byttdyr, er så ringe, at det ikke har nævneværdig betydning. Det skyldes at skadedyr er i stand til at formere sig utroligt hurtigt og i et så enormt antal at fuglene slet ikke kan følge med. Mange skadedyr svinger enormt i antal fra år til år. Oldenborrene f.eks. optræder meget talrigt hvert fjerde år. Det samme gælder andre insekter, der er skadedyr på vores træer og afgrøder-bladlus,snudebiller o.s.v. Når et større udbrud kommer, er der mad i overflod, fuglene er slet ikke i stand til at øge deres bestande i takt med skadedyrene, som har en langt hurtigere formering. Selv om småfuglene får mange unger på vingerne det pågældende år, er det ikke sikkert der er fødegrundlag for fuglene om vinteren eller året efter. Det har fået forskere der går ind for den biologiske bekæmpelse, til at interessere for andre organismer end fugle, f.eks. de insekter, der æder skadedyrene—rovbiller,mariehøns-eller snyltehvepse og snyltefluer, der lægger æg i skadedyrenes laver.Æggene klækkes til laver inde i værtsdyrert, og derefter bliver værten ædt op indefra. Svampe og bakterie har også vist sig nyttig i bekæmplse af skadedyr, og bliver nu brugt i praksis mange steder.

Men der er undersøgelser, som tyder på, at også små fugle i begrænset omfang kan være med til at holde skadedyr nede. Det har vist sig, at man kan øge bestanden af mejser og fluesnspper i en skov- helt op til det tidobbelte ved at hænge et stort antal redekasser op. Fuglene savner naturlige redesteder, fordi de hullede træer tit hugges om.

I nogle forsøg har man kunnet påvise et fald- op til 20 pct.- i mængden af skadedyr i de fuglerige skovområder sammenlignet med andre steder, hvor der ikke er gjort noget for at hjælpe småfuglene med redepladser.

Småfugle kan altså begrænse antallet af skadedyr noget, men de kan ikke stanse et virkeligt stort angreb.

En undersøgelse af æblevikleren er fornylig offentliggjort i et polsk tidsskrift. Æblevikleren er en lille sommerfugl, og det er dens larve, der giver de velkendte ormstukne æbler. Den kan visse år være en stor plage i æbleplantager. Laven overvintre under træernes bark, hvor den om efteråret spinder sig et lille beskyttende hylster-en kokon- og i denne sker forvandlingen til den voksne sommerfugl foråret efter. I vinter tiden er der mange mejser og andre insektædende småfugle,der lever af overvinternde laver, som de haler frem ved hjælp af deres spidse næb. For at undersøge, hvor mange æbleviklerlaver, mejserne var i stand til at få has på, indfangede en polsk zoolog om efteråret et meget stort antal laver. Det forgik ved, at han satte stykker af bølgepap fast på træerne. Laverne krøb ind i hulhederne på pappet, som derefter blev fjernet og anbragt på nogle store ark papir, hvorpå der var lagt barkflader fra træerne. Laverne krøb nu ind under disse barkflager, spandt deres kokoner og gjorde klar til overvintring. Så blev barkstykkerne med laver klistret fast på æbletræernes stammer. De blev mærket, så man nøjagtigt vidste hvor laverne sad. Vinteren igennem kunne man så med jævne mellemrum tælle op,hvor mange laver der var forsvundet, og desuden ved grundig overvågning af området iagttage, at det vitterligt var fugle, først og fremmest musvitter, der åd laverne. Ved at variere antallet af laver, der blev sat ud på hvert æbletræ, var det samtidigt muligt at fastslå, om den andel af æbleviklerlaver, musvitterne åd,afhang af, hvor tæt larverne sad. Det gjorde den. Undersøglesen viste for det første, at musvitterne faktisk var i stand til at finde en meget stor del af laverne. I flere af undersøgelsesfelterne var det over 90 pct. Af alle laver, der blev ædt. Og det var helt klart, at fuglene gjorde et større indhug af laver på de træer, hvor der var placeret flest laver. Her var det op mod 99 pct. Af alle laver, der blev ædt .

Undersøglsen giver kun et indtryk af forholdet mellem musvitter og et enkelt skadedyr.-Æblevikleren. I virkeligheden er der en mangfoldighed af skadedyr, og hver træ-plante og afgrøde- er vært for et antal forskellige dyr, der lever af den. Undersøglsen har vist at fugle i visse tilfælde kan bruges som et led i bekæmpelsen af skadedyr……..