Snudebillerne er verdensomspændende set den artsrigeste familie af alle insekter! Det der karakteriserer billen er snuden eller snablen. Billens munddele sidder ude i enden af "antennerne" (snuden). Hovedet er altså forlænget, i modsætning til andre stikkende og sugende insekter (f.eks. tæger og stikmyg), hvor det er selve munddelene, der er forlænget.

Billens larver er lemmeløse og næsten ubevægelige og lever i værtsplanten eller i jorden på rødderne.

Af forskellige almindelige arter kan f.eks. nævnes øresnudebillerne, løvsnudebillerne, bladrullerne, nødesnudebillen og de to temmelig skadevoldende biller, nemlig gråsnuden og nåletræssnudebillen.

Da denne rapport omhandler dyrenes indflydelse på skoven, vil jeg koncentrere mig om den, i skovbruget i de nordiske lande, mest "berygtede" art, nemlig nåletræssnudebillen (Hylobius Abietis).

Nåletræssnudebillerne yngler i rødderne af friske nåletræsstød, især på solbeskinnede afdrifter, men også på stød fra udtynding, syge træer m.v. Før æggene lægges gnaver billen i barken på friske stød eller nye planter. Larverne lever under barken på rødderne af friske stød og forårsager derfor ingen skovbrugsmæssig skade. De nyklækkede snudebiller gnaver derimod voldsomt på nyplantede træer.

Billerne kan lugte sig frem til sårede nåletræer, der afgiver et særligt duftstof. Det drejer sig her hovedsageligt om friske stød, men også sårede træer (mekaniske skader eller gnav fra et andet insekt).

Afgnavningen af unge planter på friske afdrifter foregår af 3 omgange:

Første sommer: De indflyvende biller gnaver kraftigt på planterne i den friske afdrift.

Anden efterår: Nyklækkede biller gnaver mere eller mindre kraftigt på den 1 år gamle afdrift.

Forår og sommer 3. år: Den to-årige afdrift gnaves mere eller mindre kraftigt af nyklækkede biller.

Herefter er støddene ikke friske mere og snudebillen tiltrækkes derfor ikke i særlig høj grad af bevoksningen. Dog kan udtynding og stormfald senere levere nye, friske stød til snudebillen.

Som tidligere nævnt er nåletræssnudebillen et af de mest skadevoldende insekter i de nordiske lande. Billens gnav på næsten samtlige nåletræer såvel unge som gamle er omfattende. Hos unge planter er udgangen ofte plantens død!

Hvis man ikke beskytter sine kulturer kan 30-50 % af kulturen gå tabt i de første år. Det må absolut siges at være et meget højt tal. Dette gælder dog kun hvis der plantes umiddelbart (0-2/3 år) efter renafdriften (afdriften).

P.g.a. miljøhensyn og bekæmpelseseffektivitet har miljøstyrelsen udarbejdet en rapport "miljøprojekt nr. 365". Den tester forskellige alternative bekæmpelsesmetoder af snudebiller samt muligheden for at reducere brugen af insekticider uden nedgang i effektiviteten.

Til at starte med må det påpeges, at nåletræssnudebillen hovedsageligt lægger æg i friske stød og dermed kun hærger kulturer med friske stød fra f.eks. en nålerenafdrift. Skaderne kan dermed reduceres ved at vente 3-4 år med at nybeplante en nålerenafdrift. Dette gælder selvfølgelig kun, hvis der igen plantes nål (f.eks. rødgran, nobilis eller lærk).

Ellers er miljøprojektet nået frem til følgende resultater:

Disse beskyttelsesmetoder var generelt for dårlige. Nogle var ikke tilstrækkeligt holdbare, andre var vanskelige at montere, nogle skadede planterne og andre værnede ikke effektivt nok mod angrebene. Desuden var de for dyre. Anvendelse af kemiske sprøjtemidler er langt billigere.

Det viste sig at være muligt at reducere doseringen i sprøjtningen med 40-50% uden at mindske effektiviteten. Det må siges at være et miljømæssigt gode. Effekten af sprøjtningen på snudebillerne var også generelt relativt effektiv.

Et såkaldt varslingssystem mod nåletræssnudebillen vil kunne være en god form for "krigsførsel", men det kan blive meget tids- og omkostningskrævende for skovbruget.

Sammenfattende må man sige, at nåletræssnudebillen fortsat vil være et stort problem at bekæmpe for skovbruget. Den kan forårsage voldsomme skader og er indtil videre svær at få bugt med uden kemiske midler, som heller ikke altid er lige effektive.

Man må holde sig til reglen om at vente ca. 3 år med at nybeplante nåleafdrifter med nål. Det er helt sikkert ikke altid økonomisk "smart", men i hvert fald rimeligt sikkert.

Efterhånden som blandingsskoven vinder indpas kan det måske også hjælpe på problemet, da rendyrkede nålekulturer rammes hårdere, end hvis træerne er spredt ud mellem andre træarter (nålestødsantallet pr. ha reduceres væsentligt!).