Orden: Spættefugle (Piciformes)

Familie: Spætter (Picidae)

Spætterne er den artsrigeste af familierne; der kendes over 200 arter. I Danmark findes 5 arter: Vendehals, Grønspætte, Sortspætte, Stor flagspætte, og Lille flagspætte.

Spætter er specialister i at klatre på træstammer, og lever derfor i skove. Grunden til at de er så dygtige klatrere skyldes bl.a., at de (normalt) har stive halefjer til støtte mod stammen, når de klatrer.

Det er først og fremmest næbbet, der karakteriserer dem. Det er forholdsvis kort, men meget kraftigt udviklet til en ren mejsel, der til dels bruges ved udhugning af redehuller i træer, og til dels under fødesøgning. Spætter har en meget lang tunge, der bruges til at trække insekter frem, der ligger skjult i træstammer.

De fleste arter trommer i forbindelse med hævdelse af deres territorium.

Spætternes stemmer er i mange tilfælde så karakteristiske, at de kan bruges til identifikation af de enkelte arter. Det gælder til dels også trommelydene.

Den almindeligste spætte i Danmark er Stor flagspætte:

Udseende:

23 cm.

Sort ryg

Undersiden gråhvid

Undergumpen er rød

Hannen har rød plet i nakken

To hanner ved et spætteværksted i et udgået træ

Standfugle. Med års mellemrum opleves dog invasion af store flagspætter nord- og østfra udløst af svigtende frøsætning hos fyr og gran.

Reden hugges ud i et træ.

Cirkelrundt indflyvningshul.

Fra maj lægges 4-7 hvide æg, der udruges af begge køn.

Lever i par , der dannes for en enkelt sæson.

Om sommeren insekter, som lever i træer.

Om vinteren frø fra gran, fyr og hasselnødder.

Stor flagspætte er stort set udbredt over hele landet og mangler kun, hvor der lokalt ikke findes skov. Den spænder vidt, når det gælder valg af yngleplads; den foretrækker nok den åbne blandskov, men findes også hyppigt i både ren løvskov og nåleskov.

Om vinteren går fuglen fra animalsk føde over til at spise koglefrø. Mange flagspætter må derfor skifte tilholdssted til områder, hvor der er nåletræer i nærheden.

Fuglen er også en udbredt, ret almindelig ynglefugl i både Norge og Sverige, men antallet varierer dog meget i forbindelse med mængden af koglefrø.

Stor flagspætte trives i Danmark p.g.a de gode betingelser der findes netop for den. Det er et eksempel på, hvor stor betydning skoven har på de forskellige arter.

Endnu et eksempel på det er Mellemflagspætten, der i dag er forsvundet som ynglefugl i Skandinavien. Sidste danske ynglefund er fra 1959 i Jægersborg Dyrehave på Sjælland.

Frem til 1960èrne var fuglen en meget sjælden gæst her i landet, men bortset fra to fund midt i 80èrne (i Nordsjælland og Viborg) er den ikke blevet registreret siden.

Artens forsvinden skyldes ændrede driftsformer i land- og skovbrug. Det gamle kulturlandskab med haver og enge med egetræer er i dag for det meste erstattet af agerjord og nåleskov. Da Mellemflag-spætten netop foretrækker egeplantninger, er den derfor forsvundet som ynglefugl i Danmark.

Lavet af: Heidi K. Lauritzen (klasse E2 , model 3)