Lavet af: Jacob Good

Hold: 24

FORORD

Jeg vil i denne opgav skrive om vildsvinet. Jeg vil komme ind på vildsvinets opbygning og udbredelse. Jeg vil også komme ind på dyrenes indflydelse på skovbruget. Til sidst vil jeg se på hvor, og hvordan vildsvinet lever i dagens Danmark.

VILDSVINET

Her i landet kendes vildsvinet helt tilbage til fyrre- og hasselskovstiden ca. 7000 år f.Kr. Udgravninger af Ringkloster bopladsen ved Skanderborg sø der stammer fra Ertebøllkulturen fra ca. 5200 –4200 f.Kr, viser at vildsvinet har været centralt placeret i stenalderjægerens hverdag.

Vildsvinet er massivt bygget med korte smalle ben. Hovedet er stort med korte øre. Vildsvinet er topedoformet ligesom baconsvinet. Dog har vildsvinet 70 % af vægten på forpartiet, hvor baconsvinet har 70 % af vægten på bagpartiet. Størrelsen variere, i forhold til hvor man finder vildsvinet. Vægten spænder mellem knap 100 kg i Tyskland, og 320 kg i Østseibirien. Men en vægt mellem 150 og 200 kg er normalt.

Ornens karakteristiske hjørnetænder, kaldet hugtænder, vokser hele livet. Tænderne kan blive 25 cm lange. Vildsoen har også kraftige hjørnetænder.

Et vildsvin kan blive op til 25 – 30 år gamle, men bliver normalt ca. 15 år.

Svinets hårlag er meget forskelligt vinter og sommer. Om vinteren har svinene en tyk mørkebrun grunduld, dækket af lange delvis luftfyldte stive børster. Den tykke vinter pæls fældes i løbet af foråret, og midt i juni er svinet næsten nøgent med et kort hårdlag. I løbet af oktober har vildsvinet igen fået sin vinterpels. Patte grisene er lysere end de voksende og har tre gule længdestriber på hver side af kroppen.

Vildsvinets skiftende pels gør at det kan klare varme og kulde. Det kan dog ikke klare sig i sne på en halv meter og derover.

Vildsvinet lever normalt i en rudel, som er en flok på 20 til 30 svin. Dog går de gamle orner på 5 år og derover alene uden for paringstiden, som strækker sig fra november til januar. Gylterne kan bedækkes som toårige og går drægtige i 112 til 120 dage, som er lidt længere end tamsvin. Soen kan få 1 til 10 grise, mellem februar til juni. Oftest er kuld størrelsen dog på 5 til 8 grise. Grisene bliver født på et velbeskyttet leje dybt inde i skoven. De små grise bliver i lejet den første uge, hvorefter de følger soen på stadig længere ture. Til sidst slutter de sig til rudlen i en alder af to måneder.

Vildsvinet er altædende. Dets kost består af plantedele, rødder, frugt, olden, svamp og dyrisk føde. Føden finder det ved at trække lange sammenhængende gange i skovbunden.

VILDSVINETS UDBREDELSE

Vildsvinet vil helst leve i fugtige, skyggefulde og skovrige egne nær en flod eller vand. Dette gør at det er udbredt fra Atlanterhavets kyst i Europa og Nordafrika til Indien, Sudanøerne, Kina, Japan og det østlige Serbirien. Nordgrænsen er syd Norge, Uppland i Sverige, Moskva og langs den 50-55^o n til Amur-flodens munding. I Afrika findes det i Marokko, Algeriet Og Tunesien.

Vildsvinet har altid været presset på grund af jagt. Det har gjort at det har været helt, eller delvist udryddet i flere lande. Fredninger har dog gjort at vildsvinet nu igen breder sig i dets naturlige udbredelsesområde.

VILDSVINET I SKOVEN

Vildsvinets roden i jorden efter føde gør at løv, råhumus og mineraljord bliver blandet godt. Dette gør at den biologiske omsætning fremskyndes. Desuden virker svinet som en god skadedyrs bekæmper, ved at spise en stor del af de skadevoldende insekter. Dog kan vildsvin gøre stor skade på nye planter og unge træer.

VILDSVIN I DAGENS DANMARK

Det sidste vildsvin blev skudt ved Silkeborg tilbage i 1801. Herefter fandtes der kun vildsvin bag hegn i dyrehaver.

Sådan var det indtil en drægtig vildsvineso, i 1993, slap ud af en indhegning tæt på Lindet skov i Sønderjylland. I løbet af to år voksede bestanden til 23 frit levende vildsvin.

Flokken af vildsvin giver en del problemer. Landmændene vil have dem skudt da man frygter de kan viderebringe sygdomme som svinepest til besætninger af tamsvin. På den anden side har Danmark forpligtet sig til at overholde internationale konventioner på naturområdet, der skal sikre et alsidigt dyreliv.

I tilfældet med vildsvineflokken i Lindet skov er det producenterne af slagte svin der har vundet en lille sejer. I det der ifølge jagtloven er kommet jagttid på vildsvin, som følge af dette var 17 af de oprindelige 23 vildsvin, skudt efter afslutningen af den første jagtsæson.

KONKLUSION

Vildsvinet har været en del af den danske natur siden en gang i stenalderen. Det har haft en gavnlig funktion for skovene i form af skadedyrs bekæmper, og levende havefræser.

Her i nyere tid giver fritlevende vildsvin dog en del problemer for producenterne af slagtesvin. Man er bange for at de fritlevende svin, kan overføre sygdomme til de tamme svin. Sygdom i en besætning af tamsvin skader den enkelte landmand, men kan også skade den samlede eksport af svinekød. Over for dette økonomiske hensyn står hensynet til en alsidig natur, og den kendsgerning at vildsvinet er den del af den oprindelige danske natur.

Der er genindført jagttid på vildsvinet. Så det afgør selv om der i fremtiden skal findes ægte vildsvin her i landet. Ved at formeringen er stører, end det nedlagte antal dyr hvert år.

KILDER

Kloster, Hans: Svinets historie, DSR forlag.

Dansk biblioteks center: Vildsvinet, Infopost.