ÅR 8000 F. KR. – ÅR 1000 E. KR.
OG
DE FORSKELLIGE
DRIFTFORMER.
ALLAN PERMIEN MODEL 3. DEN : 13.10.1999
DE FØRSTE DRIFTFORMER I SKOVEN.
Nogle af de første indvandrere til landet ( ca. 8000 - 6000 år f. kr. ) satte ikke nogen markante spor i skovudviklingen, hvis virksomhed drejede sig om at samle, jage og fiske. På dette stadie, bærer udnyttelsen af skoven præg af tilfældige plukhugst, hvor og når behovet opstod.
Først ved overgangen mellem ældre og yngre stenalder ( ca. 5500 år f. kr. ) hvor de agerdyrkende folk indvandrere og folke- og husdyrtallet steg påvirkedes skoven alligevel mærkbart. Nu ændrede landskabet for alvor karakter, dyrene gik frit omkring i græsningsskovene med stedvise hasseltykninger. I f. eks. Vestdanmark bredte lyngheden sig som følge af øget græsningstryk. Netop som menneskets virke for alvor trængte skoven tilbage, begyndte det første egentlig systematiske skovbrug.
Det skoven først og fremmest skulle bruges til var at skaffe bondens husdyr mad såsom : urter, kviste og græs om sommeren, i vinterperioden stod den på noget så spændende som tørret løv ( løvhø ).
Nu spillede træernes ved en stigende rolle, og den driftform som blev skabt kaldes senere stævningsskovbrug. De første større forskelle blev skabt i bondestenalderen ( ca. 2000 år f. kr. ) hvor kulturlandskabet ændredes og dermed menneskets mulighed for udnyttelse af skovens rigdomme.
Den bestod i at udnytte de fleste træarters evne til at skyde fra rod, gren eller stød efter beskæring, og man interesserede sig især for hassel og eg som har den egenskab.
Af de afskårne skud og grene fremstilledes ris og staver til hegn, kurve, fletværk i bygninger og brolægning af veje.
Metoden med både græsnings- og stævningsskove fortsatte gennem årtusinder som den fremherskende erhvervsform. Først i den yngre broncealder og ældre jernalder ( ca. 1000 år f. kr. – 200 år e. kr. ) blev græsningsskoven langsomt erstattet af sparsomt træbevoksede overdrevsstrækninger og på den måde blev grænsen for intensivering nået. Formentlig har kvæggræsning også haft sin del af skylden for græsningsskovens udpining, og har dermed påvirket det akutte behov for omlægning af landbrugsproduktionen.
SKOVENS UDVIKLING 8000 F. KR - 1000 E. KR.
År 8000 f. kr. - år 6000 f. kr. :
Skoven blev domineret af hovedsagelig hassel og birk ( som er et
pionertræ ). Af andet mindre dominerende bevoksning fandtes fyr, bævreasp, nogle græsser og bynke.
Ved år 6000 f. kr. begyndte lind sin storhedstid og hassel dalede en anelse i sin tilstedeværelse.
Fyr og birk fortsætter og elm, eg og el tog sin begyndelse så småt.
År 6000 f. kr. – år 3000 f. kr. :
Hassel og lind svinger en del men var ellers de mest dominerende, birken holdt sig meget stabil. Både el, eg, elm, og fyr fandtes i større stil, mens ask og andet som vedbend, bynke, og mistelten kun var at finde i mindre omfang.
År 3000 f. kr. – år 1000 e. kr. :
Elm og lind faldt drastisk for så næsten at forsvinde. Birk, fyr, eg og el steg derimod jævnt opad på ranglisten, hvorpå haslen forholdt sig moderat.
Ask havde en god periode ( år 3000 f. kr. – år 1000 f. kr. ), derefter tog bøgen over og steg ganske godt. Avnbøgen og nogle forskellige græsser kom også ind i billedet.