Højskov drives på to principelt forskellige måder, hvoraf den ene indebærer en periodisk fuldstændig blotlæggelse af arealet(renafdrift),medens den anden som egentlig dækker en mangfoldighed af variationer,forudsætter en vedvarende skovdækning af arealet , på tysk sammenfattet under betegnelsen (Dauerwald). Renafdrift systemet er altså udpræget diskontinuerligt i sit forløb, medens man ved principperne om den vedvarende skovdækning har mere glidende overgange mellem de forskellige stadier i skovens udvikling.

I det følgende omtales dels renafdriftsystemet, dels nogle eksempler på drift efter den vedvarende skovdæknings principper. Det sidstnævnte spænder over et bredt spektrum.I den ene ende af spektret findes de regelmæssige skærmforyngelser hvor perioden med skærm over foryngelserne ofte er kortvarig, hvorved den nærmer sig renafdriftsystemet. Den anden ende af spektret omfatter (plenterwald) driften (ordnet plukhugst), hvor der ikke alene er vedvarende skovdækning, men også en i princippet uændret skovtilstand, idet både foryngelsesstadiet, de mellemaldrende stadier og modenhedsstadiet er repræsenteret på et og samme (mindste areal). Egentlig er det et uklart begreb, men det lader sig ikke definere nærmere.

Endvidere omtales (gruppevis foryngelse), der danner en glidende overgang mellem de regelmæssige skærmforyngelse og nogle ret komplicerede systemer. Af disse mere komplicerede systemer omtales kun (Wagners Blendersaumschlag) og (Eber hardts Schirmkeilschlag); ikke just fordi netop disse er de vigtigste, men fordi de indeholder væsentlige elementer af det nutidige idegrundlag for skovdyrkning.Af lære og håndbogslitterturen kan man få det indtryk, at der til skovdyrkning efter den vedvarende skovdæknings principper altid hører foryngelse ved det naturlige frøfald. Det vil naturligvis ofte være tilfældet, idet den gamle bestand jo forefindes også i foryngelsesstadiet og i reglen kaster frø. Men den vedvarende skovdækning kan egentlig lige så vel praktiseres i forbindelse med et (plantningsskovbrug), både ved plantning (under skærm) og såfremt man tilstræber en gruppevis skovstruktur ved indplantning i grupper.

Lavskovsdrift

Skov repræsenterer en i Europa meget gammel form for(ordnet skovdrift).

Den kendt allerede i 1200-tallet.Den er overskuelig, lidet kapitalkrævende

Og kan let tilpasses således, at den fuldstændig tilfredsstiller (den vedvar-

Ende ydelses princip) principles of sustained yield>.Dette princip er også i

Nutiden det bærende i de fleste former for>ordnet>skovbrug.

Artsvalget er selvsagt begrænset til arter med udtalt evne til stød eller rod-

Skudsdannelse :Eg- navnlig vintereg ,i middelhavsegnene steneg og duneg-

El ,hassel, avnbøg, ær, ask, ægte kastanie, robinie og udenfor Europa ad-

Skillige tropiske og subtropiske løvtræer, bl.a. Acacia spp. Og Eucalyptus

Spp. Omdriften er almindeligvis kort: For brænde- lavskov i reglen 20-30

År, men den afhænger iøvrigt af , hvilke produkt man tilsigter.For lavskov,

Der ofte har producert grantræ af relativt høj værdi, har omdriften somme

Tider været relativt lang (40-60 år).

Den vedvarende ydelse opnås ved inddeling af arealet i et til omdriftstiden

Svarede antal årshugster.

Dyrkningsteknikken er på grundlag af lange tiders erfaring. Det gæler både

De driftsmæssige hovedlinier og de tekniske detaljer såsom årstiden for stød

Sætning og snittets form, retning og højde over jorden .En relativt kort frem-

Stilling er givet hos A. Dengler (1935 p. 463-473 ),og en meget detaljeret

Redegørelse hos H. perrin (1954p. 199-233 ).

Almindeligvis regner man med, at volumenproduktionen ligger på samme

Niveau som ved højskovsdrift. Dette gælder dog kun som en retningslinie,

Idet man i hvert fald på langt sigt må tage risikoen for lavskovens degradering

I betragtning. Hvad degradering egentlig skyldes er usikker, men det ser ud til,

At den med sikkerhed indtræder. Det sker somme tider hurtigt, til andre tider langsomt og for den enkelte generation af brugere måske så at sige umærkeligt.

Der er nok flere årsager: Udmarvning af jorden idet man fjerner også småt dimensioneret materiale- ældelse af meristemet, misforhold mellem rodmassen og den overjordiske del af individet, ugunstige artsmæssige forskydning.

Hurtigst går degraderingen under tropiske og subtropiske forhold. Relativt sikre oplysninger herom synes at foreligge fra dyrkning af Eucalyptus camaldulensis i Marokko.Ved planlægningsarbejde Mamora-skoven (1972) regnedes bl.a. baseret på Riedacker (1973) med nedennævnte relationer mellem flere på hinanden følgende 10 årige rotationer.Heraf er 1.rotation er baseret på plantning, de følgende på stødskud:

1.rotation Relativ volumenproduktion 100

2.rotation - - 100

3.rotation - - 85

4.rotation - - 60

Undertiden kan man dog konstatere en stigning fra 1. til 2. rotation, formentlig fordi plantebestanden bliver bedre etableret, men derefter kommer der et fald.

På grundlag af en undersøgelse af rodsystemer mente Riedacker, at tilvækstnedgangen skyldes en forstyrrelse af balancen mellem den overjordiske og den underjordiske del af individet.

Også i Europas tempererede klimater sker der sandsynligvis en gradvis degradering, men den indtræder i reglen langsomt.Mest håndgribelig, iøjnefaldende og umiddelbart forståelig er den i de tilfælde, hvor der sker en artsforskydning til gunst for de arter, som lettest sætter stødskud (f.eks. vintereg på bekostning af bøg ). Men sådanne træarter behøver ikke at være de mest egnede for lokaliteten i produktionsmæssig henseende. På samme måde kan der ske en forskydning i retning af nogle i det lange løb mindre produktive pionerarter f.eks. birk der har relativt let ved at vinde indpas i de stærkt åbnede stadier af lavskovsdriften.