Det meste sitkagran anvendes til konstruktionsformål i flæng med rødgrnd – dog ikke til ledningsmester. Tidligere anvendtes en del sitkagran til flyvemaskinestel og –propeller. Den blev anset for at være en af de bedste træarter til årer.

HVIDGRAN:

Da hovedparten af hvidgranhugsten stammer fra læbælter og rande vil den udover førnævnte fejl ofte indeholde kramper, hegnstråd, søm og ligende, hvorfor den næste udelukkende anvendes til brænde.

ÆDELGRAN:

Hverken her i landet eller i Tyskland skelnes der ved handel i almindelighed mellem rødgran og ædelgran. Flere danske savværker har dog erfaring for, at lægter af ædelgran er mere tilbøjelige til at knække end lægter af røgrand. Men dog velegnet til vindues- og dørrammer, paneler og kister samt blindtræ, da det er mere "roligt" end rødgran. Takket være mangelen på harepikskanaler er ædelgran velegnet til emballage, hvor lugt og smag spiller en rolle. Ædelgran er ikke godkendt til ledningsmaster, på grund af formfejl. Til spånplader skelnes ikke mellem ædelgran og rødgran.

GRØN DOUGLASGRAN:

Rent, retvokset træ med jævn årringsgang, en årringsbredde på mindre end 3-4 mm og en diameter over ca. 40 cm er velegnet til planskåret finer. I Nordamerika fremstilles store mængder krydsfiner af skrællet douglas. Tidligere kunne der iblandt opnås høje priser for svær douglas til skidsmaster og rundholter.

SKOVFYR:

Skovfyr af god kvalitet, d.v.s. smalringet og med få og små knaster, er højt værdsat til såvel bygnings- som møbelsnedker og derfor den helt dominerende træart på disse anvendelsesområder. De dårlige savvarer anvendes til emballage, hvor harpikslugten er ude betydning. Spånpladefadrikker og cellulosefabrikker køber skovfyr til lidt lavere priser end for rødgran. Fyr har en høj brændværdi pr. kg tørstof, men da det under forbrændingen knitrer og kaster gnister er det uegnet til brug i åben kamin.

BJERGFYR:

Spånpladefabrikkerne aftager formentlig den største del af  hugsten. Næststørste anvendelse er til opfyreng.

ØSTRIGSKFYR:

I Sydeuropa anvendes østrigsk fyr hovedsagelig til jord- og vandbygning og på andre områder, hvor den naturlige varighed kan udnyttes. Det harpiksrige ved er velegnet til brodæk og til dæksplanker i skibe.

SURKIRSEBÆR:

Kirsebær er høj skattet til møbler – herunder finer. F.eks. blev 1700-tallets Chippendale-møbler fremstillet af denne træart, som desuden anvendtes til trappegelædere, drejerarbejder og kunstsnedkeri.Brændværdien er høj, men forbrændingen sker under stærk knitren.

EUROPÆISK LÆRK:

Hovedparten af hugsten sælges som almindeligt savværkstømmer. En del lærk finder anvendelse som høvlvare til paneler og loftsbeklædning på grund af den smukke farve og tegning. Lærk er godkendt til ledningsmaster, men forbruget hertil er betydningsløs. Lærk anses for at være den dårligste af nåletræarterne til brænde, fordi den er venskabelig at antænde, kræver forbrændingstemperatur samt det knitrer og brager under forbrændingen.

ASK:

KÆMPE THUJA:

Det særdeles lave tørringssvind gør thuja velegnet til anvendelser, hvor styrken spiller mindre rolle, såsom: vindure, døre, paneler, kister, skabe, skuffer etc. I Nordamerika blev thuja navnlig tidligere anset for ideel til ledningsmaster, som blot blev imprægneret med tjæreolie til lidt over jordlinien ved kogning i åbne kar. Af andre anvendelser i dens hjemland kan nævnes: hegnsmaterialer, mistbænke og bådbygning, og som kuriosum, at indianerne fortrak den frem for andre træarter til kanoer og totempæle. Thuja er uegnet til frugthylder og –kasser, da den giver frugten afsmag.

ÆR, (AHORN)

Generelt sagt kan ær anvendes på de samme områder som bøg undtagen i de tilfælde, hvor der stilles særligt høje krav til elasticitet og styrke. Derudover kan ær anvendes på en række områder, hvor der lægges vægt på farve, homogenitet, stabilitet og kløvstyke. Møbel- og inventarindustrien er derfor det interessanteste marked for ær i form af såvel finer som massive møbeldele. Efterspørgslen er stor. Junckers Industrier aftager årligt 5- 10000 m3 til gulvfarbrikationen og kunne bruge mere. Ær er særdeles velegnet til en lang række småting såsom: drejearbejder, køkkenredskaber, rørepinde, legetøj og meget andet. Spånpladefabrikkerne anvender ær på linie med andre løvtræarter. Til helkemisk masse er ær bedre egnet end bøg. På grund af de endnu små og spredte forekomster af ær anvendes en stor del af hugsten til brænde. Æren har gode brændeegenskaber. Dens brændværdi pr. volumenenhed ligger ca. 15% under bøgens.

ENE:

Enestager er et fortræffeligt hagnsmateriale på grund af  deres store varighed, og fordi deres sejghed muliggøre fletning. I dag vil prisen i de fleste tilfælde udelukke denne anvendelse. Den gode bearbejdelighed gør i øvrigt veddet særdeles velegnet til drejer- og billedskærerarbejder samt diverse  husflidarbejder. Enegrene med nåle anvendes en del til røgning af kød og fisk. Olie af bær og nåle udvindes stadig  i visse lande. Den anvendes medicinsk og til fremstilling af  genever.

NAVR:

De klassiske anvendelsesområder for navr var: Piskeskafter, ladestokke, pibehoveder, drejerarbejder og finere snedkerarbejder.

I dag efterspørges den kun af hobbyfolk.

AVENBØG:

Avn var tidligere efterspurgt til en lang række anvendelser såsom: Maskinbygninger (især kamhjul i møller), høvsåler, skruer, hamre, skopløkke og – læster, drejearbejder , klavertester og - hamre, glidelister og meget andet, men er nu fortrængt af andre materialer på de fleste områder. Det meste af hugsten sælges som brænde, hvortil avn er udmærket: høj brændværdi pr. volumenenhed, trods lav brændværdi pr. kg tørstof.

BØG:

Bøgeveddets fremragende elasticitets – og styrke – egenskaber, homogenitet, mangler på lugt og smag, gode bearbejdningsegenskaber, imprægnerbarehed og høje brændværdi gør det velegnet til en lang række anvendelser. Som F.eks. skrællefiner fremstilles af ca. 20000m3 / år her i landet. Det meste af produktionen anvendes af møbelfarbrikker til formpressede, laminerede møbeldele – mest som blindfinder. Planskåret finer til bæklag skæres kun af ca. 1000 m3 / år. Hertil kræves helt fejlfrit træ.Der bruges dog indblanding af en del bøg i danske spånplader, ved ca. 20000 m3 / år. Til småting,  såsom husgeråd, legetøj, håndtag etc.

RØDEL:

Med nedlæggelsen af træskofarbrikationen her i landet for få år siden forsvandt ellegavntræets vigtigste marked. El er den bedste træart til træfodtøj, fordi den er let, isolerende og modstandsdygtig mod vand. På en række andre , klassiske anvendelsesområder er el ligledes fortrængte af andre materialer. Det gælder bødkervarer, el-kontaktklodser, legetøj, blindtræ i møbelplader og krydsfiner. De bedste kvaliteter kan anvendes til massivet møbeltræ, specielt når dette ønskes indfarvet. Den helt overvejende del af hugsten sælges som brænde. Røgeribrænde er bedst betalt, da el anses for at være den bedste træart specielt silderøgning.

STILKEG:

Den danske hugst af eg til møbler og inventar skønnes at være ca. 20000 m3 / år, hvilket ikke dækker behovet. Enkelte, små og friske knaster tolereres, men sorte knaster, selv efter tynde vanris er stærkt værdiforringende. Brede årringe og ujævn årringsgang giver en grov tegning og er derfor uønsket. Endvidere lægges der vægt på, at træet er retvokset.Skides- og bådebygning, som tidligere var storaftager af eg, er nu reduceret til reparationsarbejder, hvortil der næppe bruges over 2000 m3 / år. I havnebyggeriet anvendes retvokset og gerne knastet eg til moler og færgelejer. Forbruget er stærkt svingende og beskeder. Egebrænde har pr. polumenhed omtrent samme brændværdi som bøg, men det sælges til laver priser, da det på grund af karrenes tilstopning med tyller tørrer langsomt og brænder knitrende.

SPIDSLØND:

Løn anvendes ofte i flæng med ær, men den er dog på grund af den mørkere farve og mindre homogenitet ikke så efterspurgt som ær. Kun hvor styrkeegenskaberne er afgørende foretrækkes løn.

Her har jeg lavet et opslag over hvad vedet bruges til på ned stående træ sorter:

STIKORDSREGISTER. 1

Grander: Latin: Side:

RØDGRND PICEA ABIES 2

SITKAGRAN PICEA SITCHENSIS 2

HVIDGRAN PICEAGLAUCA 3

ÆDELGRAN GBIES ALBA 3

GRØN DOUGLASGRAN PSEUDOTSUGA MENZIESII VIRIDIS 4

Fyr:

SKOVFYR PINUS SYLVESTRIS 4

BJERGFYR PINUS MUGO 5

ØSTRIGSKFYR PINUS NIGRA 5

Kirsebær:

SURKIRSBÆR PRUNUS CERASUS 5

Løvtræer:

1. EUROPÆISK LÆRK LARIX DECIDUA 6

2. ASK FRAXINUS EXCELSIOR 6

3. THUJA THUJA PLICATA 7

4. ÆR.(AHORN) ACER PSEUOPLATANUS 7

5. ENE JUNIPERUS COMMUNIS 8

6. NAVR ACER CAMPESTRE 8

7. AVNBØG CARPINUS BETULUS 9

8. BØG FAGUS SYLVATICA 9

9. RØD-EL ALNUS GLUTINOSA 10

10. STILK-EG QUERCUS ROBUR 10

11. SPIDS-LØN ACER PLATANOIDES 10