REKREATIVT BRUG AF SKOVEN

Skovene har stor tiltrækningskraft på befolkningen. Den " almindelige" voksne dansker kommer i skoven ca. 10 gange i løbet af et år. Fra 1976-77 til 1993-94 er der sket en stigning på ca. 25% i antallet af skovbesøg, mens varigheden af selve besøget er faldende, viser undersøgelsen "Friluftsliv 95". "Friluftsliv 95" viser, at skovene har stor rekreativ betydning. Omkring 91% af den voksne danske befolkning er på en kortere eller længere tur i skoven mindst en gang om året. Det betyder, at skovene tiltrækker en betydelig større del af den voksne befolkning end biblioteker ne, kunstudstillingerne, teatrene, sportspladserne og koncertsalene. Det var også tilfældet i 1976-77. figur 1 viser fordelingen.

Skovbesøgenes varighed.

Figur 2 viser, at besøgende i skoven er blevet kortere fra 1976-77 til 1993-94. I 1976-77 angav knap halvdelen af skovgæsterne, at de opholdt sig en times tid eller mindre i skoven ved deres seneste besøg.I 1993-94 gælder det næsten 60% af skovgæsterne.

Gruppesammensætning.

Både i 1976-77 og 1993-94 var to personer den hyppigst forekommende gruppestørelse. Desuden går tendensen mod flere små og store grupper fremfor grupper af mellemstørelse (3-6 personer).

Begge undersøgelser viser, at tæt ved 80% af skovgæsternes sidste besøg er sket i grupper på fire eller færre- med en markant forskydning mod en og to personers grupperne i 1993-94. Samtidigt kom knap 5% af skovgæsterne på mere end ti personer i 1976-77, hvilket har ændret sig til knap 10% i 1993-94, altså en markant forskydning mod de større grupper.

Skovgæsternes aktiviteter fretmgår af figur 3. Langt

den største del af de besøgende er beskæftiget med aktiviteter, der ikke umiddelbart er særlig belastende for skoven som økosystem. Aktivitetsmønsteret er stort set det samme som i 1976-77. Dog viser figuren en række nye aktiviteter, der kun blev spurgt om i 1993-94.

Gennem de seneste 15-20 år er der sket en ændring i transportmønstreret i forbindelse med besøgende i skoven. Undersøgelserne viser, at man i 1993-94 gennemgående bruger mindre tid på selve transporten ud til skoven end tidligere, hvilket indebærer, at adgangen til bynære skovområder får større betydning.

Endvidere har valget af transportmiddel ændret sig. Flere går (løber) eller cykler ud til skoven i 1993-94 end det var tilfældet i 1976-77. Samtidig er der sket et fald i brugen af personbilen, som dog stadig er det klart foretrukne transportmiddel. Knap 50% brugte bilen ved det seneste skovbesøg.

"Friluftsliv 95" bruger præsis den samme metodik som den hidtil eneste landsdækkende undersøgelse af befolkningens brug af skovene til friluftsliv, nemlig projekt "Skov og folk", gennemført for snart 20 år siden. Derfor er det muligt at udtale sig ganske præcist om udviklingen i friluftslivet i skovene fra 1976-77 til 1993-94, hvilket er enestående, også set i international sammenhæng.

Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskema undersøgelse, der omfattede 2.916 personer, repræsenterende den voksne danske befolkning i alderen 15-17 år. Dataindsamlingen strakte sig over et helt år for at opnå et dækkende billede af, hvordan befolkningen bruger skovene. Svarprocenten lå på knap 85.

Projekt "Friluftsliv 95-Det Åbne Land" er finansieret af Skov og Naturstyrelsen, Tipsmidler via Friluftsrådet, Landbrugsministeriet samt Forskningscenter for Skov &landskab. De samlede resultater bliver publiceret i 1997 i Forskningscentret for Skov & landskabs Forskningsserie.

Befolkningens ønsker til skovenes udformning er undersøgt ved hjælp af 64sort/hvide fotografier og 100 korte tekster. En opgørelse af befolkningens gennemsnitlige vurderinger viser, at "stilhed" opnår den højeste vurdering af de 100 korte tekster. Desuden vurdere skovgæsterne bl.a. søer og vandløb som meget positive elementer i skoven og tilkendegiver, at oplevelsen af dyreliv i skoven (rådyr, egern m.m.)har stor

Værdi.

Generelt vurderes løvskov højere end nåleskov og gamle bevoksninger højere end unge. Desuden foretrækker de besøgende en åben skov frem for en tæt.

Skiltning, der informerer om forskellige tiltag i skoven, har en betydelig effekt i retning af en mere positiv vurdering. Det kan f.eks. være information om, hvorfor der sættes hegn omkring nye kulturer og hvorfor lyngheden afbrændes. De fleste er glade for muligheden for at få en gratis vandretursfolder ved indgangen til skoven. Information til publikum, der fremhæver det positive (tilladte), foretrækkes frem for det negative (forbudte).

Blandt de påvirkninger, befolkningen som helhed ikke ønsker at opleve i forbindelse med besøg i skoven, kan nævnes motoriseret færdsel, støjende adfærd, store besøgsgrupper og brug af mountain-bikes. "skovfremmede"anlæg, f.eks. iskiosker og legepladser med vipper og gynger, er også på listen over uønskede elementer ligesom affald hugstaffald efter tyndinger, brug af vækstrør, klippede træer (fra høst af pyntegrønt) og kulturrenholdelse med kemikalier.

Når mange mennesker færdes i skoven påvirkes muldlaget, og mineraljorden kan komprimeres, viser en undersøgelse i en bynær skov nær Ballerup. Det gælder især under trampede ubefæstede stier og andre arealer , hvor færdslen har slidt bundvegetationen ned og blottet mineraljorden. Jorden presses sammen, og det påvirker røddernes vækstmuligheder, vandbevægelsen i jorden og kan give iltmangel. Størrelsen af jordens partikelsammensætning og vandindhold samt af trykpåvirkningens størrelse og intensitet.

Undersøgelsen blev gennemført i en meget besøgt løvskov, beliggende på et ca. 30 ha stort areal i Egebjergene i Jonstrup Vang, ca. 3 km nord for Ballerup centrum.

Jordarten består af moræneler, der er blandt de almindeligste i Danmark. Moræneler er et uensartet materiale, der oftest har et lerindhold på mellem 5 og 20 pct. Desuden indeholder det i mange tilfælde en del grus og sten. I denne løvskov er mineraljorden almindeligvis dækket af et lag ophobet organisk materiale på omtrent 5-10 cm. Dette lag kaldes O- horisonten.

I områder med intensiv færdsel er O- horisonten som oftest væk. A1- horisonten, den mørkfarvede, humusrige øvre del af mineraljorden, udgør derefter overfladen. Den kan være få centimeter tynd efter komprimering og eventuel erosion. I Egebjergene er tykkelsen reduceret fra ca. 8-10 cm i skovbunden til 1-5 cm på stierne. Vækstmilijøet er herved forringet.

I stibunden, fra 0 til 25 cm dybde, er volumenvægten betydeligt forøget. Porøsiteten er reduceret med ca. 15 volumenpct. Penetrationsmodstanden, dvs. modstanden mod indtrængen af et legeme, f.eks. en rod, er ligeledes øget. Det betyder tilsammen, at planternes rødder ikke længere kan udvikle sig frit.

Ændring af jordbundens porøsitet betyder tab af grovporer, en relativ stigning i mellemporer og tab af poresammensætning. Dette medfører bl.a. en forringet vandbevægelse, hvilket øger muligheden for vandmætning, der kan skabe anaerobe forhold. Iltfri forhold kan medføre en reduktion og mobilisering af ellers stabile uorganiske forbindelser, heriblandt jern og mangan(oxy) hydroxider.